mandag den 15. februar 2010

Respekt!

'Jeg er en energibombe på 15 med fut i, så pas på jeg ikke sprænger.' Sådan står der under profilen på 15-årige Nicklas' blog.

Udover at tærske godt rundt i de forskellige mor-blogs, så elsker jeg en del modeblogs også. Mange af dem rappoterer fra Modeugen, og jeg læste om Nicklas på en af dem. Tjekkede hans blog ud, og så tilfældigvis et indslag om ham på DR i går.

Han er fandme cool ham Nicklas. Han skriver nemlig om det han synes. Også selvom Uffe Buchard, modekongen over dem alle, fortæller om faren ved modebloggere, at de skriver hvad de synes i stedet for at forholde sig faktuelt omkring faget mode. Men det er Nicklas ligeglad med. Han skriver stadig hvad han synes.

Og når man kun er 15 år (undskyld Nicklas, det er kun fordi jeg er gammel, at jeg kan skrive det) har grydefrits og hornbrille og sidder front-row til modeugen, så kan jeg kun blive fan.

...og god musik smag har han også.

8 kommentarer:

  1. Enig: Respekt! Godt gået, Nicklas; bliv ved med at gøre det, du frænder for!

    Og så kan jeg rigtig godt lide, at han staver syning med g: Sygning. For det er det sgu! (Hvorfor jeg lagde Jacobs fine, nålestribede habitbukser op med tape, da vi skulle til begravelse i fredags. Midt under gravøllet hvisker han, "Mor, tapen sidder altså nede på skoen". Det stod ikke til at redde, så han sjoskede rundt i habitbukser, der var 12 cm for lange. Næste gang køber jeg gaffa-tape. Alt andet end sygning!)

    SvarSlet
  2. Undskyld Nicklas: Der skal stå BRÆNDER for.

    SvarSlet
  3. Ja, han er kær.

    Måske skulle vi lære ham, os journalistmødre, at det hedder ‘springer’ og ikke ‘sprænger’ – men o.k., han er jo kun 15 år, og det er vel egentlig det, der gør ham så charmerende.

    Og hvor er Uffe dog en sur, gammel mand – han er vel bare bange for at blive væltet af pinden. Jim Lyngvild er vist ret forelsket i Nicklas.

    Men som mor håber jeg nu altså alligevel, at det er noget andet, mine drenge finder på at blogge om, når de bliver 15 år. Så hellere være med i X Factor - eller ... aj, jeg ved ik’ ...

    SvarSlet
  4. @ Anna: HAHAHAHA, det man skriver er man selv. Og jeg er helt med på den der med tape. Det har jeg altid lagt bukser op med.

    @ Louise: Jeg ved sgu ikke rigtigt med det X-factor. Jeg tænker, at det lugter lidt af at have en pige, hvis drengene blogger om mode. Se alle de shoppeture vi kunne komme på. I Paris. Jeg gad da godt at de giver mig gode råd om couture. Og går med neglelak. Det ville jeg elske. Desværre er Kasper slet ikke interesseret i udklædning, men jeg har en plan.

    SvarSlet
  5. NICKLAS er fantastisk...I 'min' avis havde vi en helside om ham for nylig. Er meningen med bloggere forresten ikke, at det netop ER en mening vi søger og ikke (kun) faktuelt presselirs-halløj?

    SvarSlet
  6. Han er helt vildt cool.. tænk at en fyr på 15 kan have så meget kant? Jeg er imponeret.. og misundelig.. Kh C

    SvarSlet
  7. Du har ret, AM – det er jo faktisk lidt det samme som at have en pige, og man vil helt sikkert kunne lokke dem med på shopping og café pg den slags og kan bonde lidt der, i stedet for at de konstant render med deres far til fodbold. og man bliver reduceret til én, der kan vaske deres klamme træningstrøje.

    Gustav har jo faktisk tendenser, det ved jeg ikke, om du har læst mit indlæg om – men han komplimenterer mig jo allerede for mit tøj og spørger, om det er nyt osv. Jeg bliver SÅ rød i kinderne og forlegen, men føler mig som verdens heldigste mor.

    Hvad er din plan?

    SvarSlet
  8. Jojo det har jeg noteret mig, men det er da så sødt. Kasper bemærker også altid hvis jeg har en fin kjole på og aer mig på håret. Før du aner det sidder VI front row og klapper af vores to designer typer af nogle sønner. Jeg glæder mig allerede.

    SvarSlet