mandag den 1. februar 2010

Red Eyes And Tears

Jeg har før talt om den personlighedsspaltning man kan lide af, når man ikke har sovet igennem i fire år. Den hvor man godt kan forestille sig, at man er en anden, og har et andet liv. Altså uden at man skal have medicin for det.

Og fordi der er gået musik og fis i den her på bloggen, så er det tid til endnu et nummer, som er et af mine yndlingsnumre, for med det som underlægning er det utroligt svært at høre, når ens barn plager efter mere af det og mere af det og mere af det.



Læs med her, mens du lytter

tryk på play, og læs.

Du hører barn råbe efter sin sut og sin dyne og kager for 10. gang den eftermiddag.

Baby klynker fordi det ikke kan rulle fra ryg til mave.

Mand kommer ind af døren, er syg og må lægge sig.

Du står nu med to børn. Alene.

Du skal have lavet aftensmad, men den kylling du skal stege er for gammel. I har kun ris.

Manden har taget sin temperatur. 39.5.

Du har nu tre børn.

Fuck. Det er sgu da også for meget at der ikke kommer en og laver den mad.

Det sner helt vildt og dine støvler er våde og ungerne hyler om kap.

Men du skal afsted. I Netto. Du gider ikke. Men du skal. Ingen kære mor. Ahmen, hvorfor købte jeg ikke også en ekstra pakke kylling og hvorfor h....... ligger der ikke en frysepizza, når nu du har brug for det? Why oh why.

Mens du tager tøjet på bander du ud mellem tænderne.

Du savner lys og lidt mindre røv kunne også gøre det. I det hele taget kunne være ret rart med en ferie. Alene.

Du kører.

Kan du mærke det? Du sidder på en mortorcykel. det er varmt. Du har dine lækreste solbriller på og er så pisseligeglad. Mommy's on wheel og de kan eddersparkeme rende dig et vist sted. Allesammen. For de næste minutter kører du på en landevej og du må køre så stærkt du vil. Her er der ingen fartbegrænsninger. Kun lækre politibetjente, som vinker til dig fra sidelinien. Bøde? Hende? Nej, hun er alt alt for cool.

(her indsætter du dagdrøm)

...kan du mærke, hvor fedt du får det? Kan du mærke hvor ligeglad du er? Kan du mærke HVOR lidt du vil rende huset rundt efter den gule sut? Og bamsen. Og hvor lidt du gider skifte de bleer?

.......sus lidt videre....

Når du når til 3.32 i nummeret så er du hjemme. Fuld af overskud kommer du ind af døren med et: Så er jeg hjemme!! Din mand, som lige er vågnet fra sin feberdøs spørger hvor du har været. Bare i Netto min skat. Bare i Netto. (og så gnækker du)

Og kysser dine børn.

8 kommentarer:

  1. Det holder max. selv uden børn og mand. !

    SvarSlet
  2. Med dit talent for virkelighedsflugt kan det da aldrig gå helt galt:) Lige det rigtige nummer midt i sne, sutter, gammel kylling og syg mand!
    Kh, Eivor

    SvarSlet
  3. Jeg har altid ønsket mig at tage motor kørekort.. vi har lidt af en sag stående i vores garage.. lige nu, uden søvn - vel og mærket uden sneen udenfor, kunne det være skønt at suse afsted.. jeg må sgu gøre alvor ud af det her i foråret.. !!! Tak AnneMette

    SvarSlet
  4. Jeg elsker simpelthen dine blogindlæg. Så er det sagt! - Gitte :-)

    SvarSlet
  5. @ Prophecy: Ja gu gør det! Rock når det er bedst, hvis du spørger mig.

    @ Eivor: Ja jeg er bange for at det tager overhånd, på den anden side, jeg dør ikke nysgerrig med alt det man kan opleve på en virkeligheds flugt.

    @ Christina: Jeg ser dig på motorcykel. Det ville klæ dig med rygmærke af Liberty. Go fo it.

    @ Gitte: Tak for filan. Rigtig meget tak ;-)

    SvarSlet
  6. Cool cool cool... Dejligt og inspirerende ;-)

    SvarSlet
  7. Skønt, lige hvad jeg havde brug for. For nøj, hvor er jeg træt og min baby klynker også hele tiden de dage her. Tak sgu!

    SvarSlet
  8. Ha, ha...jeg glæder mig til næste gang at jeg skal i Netto. Og tak for at minde mig om BRMC - jeg hørte dem en del inden jeg blev mor, men ikke så meget bagefter...(don't know why...).

    SvarSlet