....jaja, I er så pisseseje på kung-fu måden, prøv en ve, siger jeg bare..
For havde nogen fortalt mig, hvor fysisk krævende det var, og hvor fucking pikke ondt det gjorde, så tror jeg nok lige, at jeg havde gået til Ninja, og smadret mig selv over fingrene med min Nunchaku adskillige gange mens jeg kastede mig ud fra hustage og landede på mine knæskaller. Sådan bare for at blive smerten bevidst. For dét der, det var sgu da ikke for hvide mennesker.
Inden fødslen havde jeg lyttet på min veninders fødselshistorier med ører så store som engelske the-kopper. De sagde nogenlunde allesammen det her: 'jamen det gør da ondt, men altså, man glemmer det jo hurtigt igen'. Ondt? Er du da sunshine? Det føles jo som at få savet benet af med en sløv murerske, og det er som sådan ikke noget jeg i hvert fald glemmer.
Men. Enough about the pain, for du er med garanti 100 gange sejere end mig til det med smerte. Hvis ikke du er, så skal du skynde dig at ringe til Anja. Hun er et levende bevis på, at man kan føde uden smerte. Første gang rev hun knagerækken ud af væggen af smerte, anden gang stod hun fanden fiseme og kiggede på Angulus sandaler to timer før fødslen. Og nu vil hun gøre alt for at hjælpe andre gravide til en god fødsel. Havde jeg haft den mulighed 2. gang og ikke ligesom haft et muteret haleben, så havde jeg hoppet på den vogn. Og det var med det vuns.
Gør det med det samme og gør det inden du smadrer en eller anden jordemoder med en lattergasflaske. I highly recommend.
Hørt - never underestimate the pain. Klart værre 2. gang - den første rigtige ve, og derefter total panikangst: "Fuck, nu kan jeg huske hvor ondt det virkelig kommer til at gøre, før den lille gnom kommer til verden."
SvarSletÅåååh altså hvor ER jeg glad for at jeg fik kejsersnit. Den rene badeferie. Bortset fra ét døgn med psyko smerter, og bad trip på ketogan.
SvarSletHmmm...har termin med nr. 2 her d. 30/7 - og jeg må indrømme at det dér med "fødsel" har jeg valgt ikke at forhold mig til - endnu. Fik al smertestillende ved den første (næsten) og tiltænker "Runde 2" noget lignende. Altså ikke ligefrem det fedeste at se frem til...
SvarSletOvervejer seriøst kejsersnittet - men måske jeg skulle give Anja en chance...Det bare for godt til at være sandt...
Tænk at der findes Anja'er...husker hvordan de kom løbende med akupunkturnåle under min fødsel (og hvordan de selv var selv var ved at blive stukket, fordi man - jeg - havde brug for noget vildt stærkere lindring).
SvarSletOk, dit indlæg fik lige samlet mine æggestokke, der har blafret lidt skruk en uges tid. No way.
SvarSletÅh ja den kære smerte, mindes jeg godt.
SvarSletOg hader stadigvæk og hører andre tale om, "da så babyen kom op på maven, havde jeg glemt det hele". Øh nej det gjorde stadigvæk ondt, jeg kunne ikke engang åbne øjnene, så ondt havde jeg. Ved godt fødsler er forskellige, men det gør altså ondt...
Jeg stemmer for narko! Har ikke født, men taget to uundgåelige kejsersnit (den første lå med minitæerne nedad, den anden lå på tværs i det, lægerne kaldte 'hængekøje' - ikke en positur, jeg sku' ha' noget af at prøve at føde). Hver gang har jeg kigget saligt og - lidt senere - forelsket på narkosesygeplejersken, der har SÅ MEGET GOOD SHIT til sådan en situation og ikke er karrig med det.
SvarSletMen Anja der har fat i noget, hende ville jeg også springe på, hvis ikke det var, fordi jeg skal adoptere fra et varmt land, hvis jeg nogensinde skal udvide familien yderligere.
Annamette, you're so f*cking funny.
Fødselsforberedende yoga siger du? - der har jeg været og nøj, hvor jeg da havde en idé om, hvor urtesej, jeg skulle være. Lige indtil intet skete, jeg blev sat igang på 14. dagen og intet skete... De tog vandet og intet skete... Jeg endte derfor på ryggen som en anden hjælpeløs skildpadde forenet med vedrop til venstre og hjertelydsscanneren til højre. Derefter fulgte et smertehelvede uden lige - selv Jordmoderen mente ikke hun havde oplevet noget lignende. Det eneste vellykkede ved den fødsel var sådan set, at min søn faktisk kom ud før jeg blev sendt til operationsstuen. Og så er det jeg overvejer, om man ikke kan få sine yogapenge tilbage?!
SvarSletHa ha, Annamette, du er sgu sjov!
SvarSletNå, men jeg er jo så en af de der der på trods af 2 laaaange fødsler virkelig synes man glemmer det og jeg er frisk på 2 mere ;-)
MEN jeg har også begge gange haft min bedste ven, epiduralen, ved min side.
Ok, jeg gik også til fødselspilates. Her fik jeg en klar fornemmelse af, at jeg kunne hente virkelig meget hjælp i vejrtrækningen, når først det hele begyndte.
SvarSletMen når ens veer kommer som lyn og torden, man falder sammen af smerte allerede ved ve nummer 1, og man ellers bare brøler af smerte. Ja, så er der sgu ikke meget hjælp at hente i vejrtrækningsteknik. Jeg var overrasket over, at jeg stadig havde puls.
At udvide sig helt på en god time, det går pænt nas. Jeg fatter stadig ikke, hvordan jeg kom ned fra 5. sal med de veer.
Stine
@ Lotte B. se konkurrencen, jeg ville klart hoppe på den
SvarSlet@ Mette H. Narko holder 100!
@ Anna: hattten total af for dig ;-)
@ Stine: ved min første fødsel åbnede jeg mig også 10 cm på en time, og var klar til at føde, og der er alle former for smertelindring jo passé, og veer, de kommer jo ikke rullende, her taler vi om en tsunami, right?
@ Prophecy: go for it, børn holder 100! og jeg er jo ikke karrig med at fortælle om alt det dårlige, men så er man forberedt på det værste. Jeg kender også dem, der ikke synes det er så slemt. Det er rigtigt, de findes ;-)
Er på ingen måde overbevist, men thanks for the effort ;o)
SvarSletHahaha, det forstår jeg godt. Jeg overvejede i lang også adoption.
SvarSletI min fødselsjournal står der: en eksplosion af effektive veer. I kid you not.
SvarSletOg nej, når det man udvider sig så hurtigt, så er smertelindring ikke længere en mulighed. Desværre. Det kunne du vel heller ikke få?
Jeg råbte ellers op om epidural, bistik, bad, akkupuktur, morfin. Det kunne ikke engang blive til et lavemet. Da kastede jeg al værdighed over bord og brølede: så klip mig og tag hende med kop eller tang. Jordemoderen mente, at jeg bare skulle presse med. Det gjorde jeg så i de næste 2 timer. Jeps, 2 timers presseveer, fordi hun kom megaskævt ned i bækkenet. Fuck, hvor gjorde det bare ondt.
Gisp....det hele kommer tilbage....det er de VÆRSTE smerter, og den STØRSTE ANGST men samtidig, så ER det altså også det BEDSTE jeg nogensinde har oplevet. Mine 2 fødsler. Okay, den første var træls. Med igangsætning, og mange timers veer, NONSTOP. Ja, man kunne knapt trække vejret, gik jo helt i smerte-krampe. Og pressede i 3 timer og 3 kvarter. Altimens den lille dreng havde iltmangel, var alt for stille og havde dykkende hjertelyd. Jeg tiggede og tryglede om et kejsersnit. Fik det bare ikke. Hader faktisk stadig jordemoderen for det....!....MEN lige da min Jens var kommet ud, var jeg så høj, at jeg krammede hende, NÆR havde kysset hende på halsen og takkede hende, for den bedste fødsel, som nogen kvinde nogensinde kunne få. For det mente jeg, lige der.
SvarSlet2. fødsel gik stærkere. Og jeg var i bedre form. Desværre nåede jeg ikke, at få nogen som helst bedøvelse. Så kan man bagefter føle sig meget sej og urkvinde-agtig, men med til historien hørte jo, at jeg bad om ALT, og da det ikke kunne nåes, så spurgte med pive-stemme: "Neeeijjj, hvad så med kejsersnit?! Må jeg ikke nok få deeeet?!" Kunne så heller ikke nåes. Jeg skreg, brølede og pustede med og vred mig. Og fik ros for det. Og den ros og opbakning var med til at gøre det til en god fødselsoplevelse trods alt.
Min søster har født 4 børn, og de sidste 3 gange har hun hver gang tænkt, under fødslen: "Åh nej, hvad laver jeg her, jeg vil jo slet ikke det her. Jeg vil IKKE!"
Men det vil man. For der kommer et barn ud af det. Og det at være mor er det bedste i verden. Og på en måde, så forbereder fødslen en på alt det hårde, man OGSÅ må igennem som mor. Alle de smerter, bekymringer, og det meget hårde arbejde. For et andet lille livs skyld. ;-)
FruGosch