Hey Instagramtyper, læs lige det her og dø af grin (ikke af mit, men af Leandra Medines..det giver mening senere)

Leandra Medine er en amerikansk modeblogger, hvis succes er til at få øje på. Hun er en MONSTERsucces og har vel 400 gange flere læsere i minutter end Bloggers Delight tilsammen. Til gengæld er hun 4000 gange federe og sjovere end alle danske modebloggere, fordi hun er ærlig og meget selvuhøjtidelig, og jeg ville sådan ønske, der kom en dansk udgave af slagsen. Please modebloggere. Vi trænger.

Leandras blog hedder The Man Repeller, og hun har i dag skrevet et indlæg om Istagram, som er pissesjovt. Læs det. Og når du er færdig, så bliv lige nogle minutter derinde og læs, hvorfor hun startede bloggen, og se hvor vild hendes stil er. En fuckfinger til stilrent dansk design er til at få øje på. Jeg elsker det, og eftersom jeg nu kan betragtes som delemor, der dealer med tilkalkede toiletter, stoppede radiatorer, og daglig madpakkesmøring, så tror jeg sgu helt ærligt jeg vil til at pifte min garderobe op med 68.000 kæder om halsen, høje-høje sære stiletter og lag-på-lag tilsat en giga leopardpels i pink.

Og Linda: du kunne med held gøre det samme.

Hey Ho Here We Go!

I morges hørte jeg Robbies nye single på Radio 100, og jeg er totalt til letkøbt pop for tiden til at akkompagnere mit melankolske underlæg i hverdagen...okay det lød værre end det er, som om jeg gik rundt og var grå i hovedet af rædsel og sorg. Det er, for the record, ikke. Men fx. er det nu kun mig, der bor her i lejligheden med ungerne, og når ingen mand er i huset, skal jeg så selv lufte radiatorene ud inden der kan strømme varme igennem, og den slags herligheder i VVS kategorien. Så derfor nyder jeg at høre popmusik for tiden. Også Robbie.

Jeg dansede rundt i køkkenet, da jeg hørte nummeret og tænkte: fuck regnvejr, Robbie har lyserødt! jakkesæt på, og siger at verden (eller var det en kvinde? same-same) er lavet af slik #drømmetankebådeformigogforinsulinproducenterne, så hvad andet kan man end at danse? Ja, jeg spørger bare.
Nåmmen så siger Mads Vangsø, inde i min radio, at det nummer er noget skrammel og at man skal være stor Robbie fan for at kunne lide det. De andre værter er enige. Wtf! Her stod jeg med Neskaffe glas som mikrofon og var en idiot eller hvad? Så kan DE sguda komme og ringe til VVS manden, så jeg kan få mit toa fikset, så det kan skylle ud (er I klar over hvor nederen et problem det er med unger i huset, som jo skider HELE tiden?)

I får Robbies Candy her, så I kan blive medlem af idiot-klubben. 

Min Mor

Jeg vil meget nødig lyde som en skræmmekampagne, men engang imellem dumper der en mail ned i min inbox, fra en datter, hvis mor er tæt på at dø og at de gerne vil have fingre i Min Mor bogen. Typisk dem, der har gået forgæves i boghandlen, og så har efterspurgt et eksemplar hos mig.

Jeg er altid ved at give mig til at tude, men på den anden side, så ved jeg, at den bog er et fantastisk minde for dem, og så er den lidt nemmere at skippe afsted. For at det ikke skal være løgn, så røg den sidste afsted med et Grønt Bud, til en datter, hvis mor var ved at være for afkræftet til at kunne skrive. Der var jeg ikke ved at give mig til at tude. Jeg hylede.

Det gjorde jeg også lidt over Julia blogindlæg i dag, for ja, alting ville have set anderledes ud, hvis hun havde haft sin mor i dag. Hun ville have haft svar på nogle af de mange mange spørgsmål, hun går rundt med til daglig. Og jeg kunne sådan ønske for hende, at hun kunne have givet bogen til sin mor. Æv.

Jeg skrev den ikke, fordi det var sådan et last-minute-call, men jeg skrev den fordi jeg ved hvor mange spørgsmål vi ikke ved vi har brug for at stille, fordi man bare ikke tænker om den slags spørgsmål til daglig. På den måde er den jo ret handy, og selvom det er min egen, så anbefaler jeg den virkelig. 

Jeg kan huske engang jeg var på bogmesse i Forum, hvor jeg stod og glanede stolt og rank og var parat til at fortælle alle der gad at høre på mig, hvor fantastisk den var. Så kom der en dame gående og hun stak næsen helt op til min ansigt og sagde: "jeg hader min mor, hun skal fandme ikke have den glæde at udfylde den bog." Og den dame var ikke den eneste, som kom forbi med et surt opstød over deres mor. Der var mange, som simpelthen havde lukket for det varme modervand, men som stadig var skidesure på deres mor.

Det synes jeg er ærgeligt. Min egen mor og jeg har bestemt haft vores ture og i en del år kunne vi ikke være sammen uden at gå hinanden på nerverne, og da jeg skulle hjem og holde skilsmissesommerferie i Vejle og bo hos hende i tre uger, sammen med ungerne, så skulle jeg da også lige tage en dyb vejrtrækning. Men. Det gik fint. Jeg tror vi har fundet hinandens tråd, og jeg tror vi fandt ud af, hvilke ting vi IKKE skal diskutere og hvilke vi godt kan stikke foden i. Det er godt sådan.

Jeg synes ikke man behøver at vær veninder med sin mor, og jeg synes ikke at man for enhver pris skal arbejde på at få et godt forhold til sin mor. Men jeg synes man skal overveje det og vælger man et bevidst fravær, så skylder man sig selv og sin mor er slutte fred med den beslutning. Ellers kan man sgu ikke ånde frit. Og det er ærgeligt.

Jeg håber selv, at mine drenge synes at jeg er en dejlig mor og at de også godt gider med mig på café, når de bliver teenagere og at vi kan snakke og drikke vin, når de bliver ældre og at vi kan blive ved med at lege, lige meget hvor gamle vi er. Jeg ved i hvert fald at jeg gør mit bedste og sådan tror jeg alle mødre har det. Det gør vi jo. For det skal vi.

Modig

Jeg er lige for tiden min egen største helt. Helt ærligt, jeg synes jeg klarer og har klaret det hele ret fint. Jeg har fundet sider frem i mig selv, som jeg ikke troede var muligt og selvom det i nogle minutter kan føles virkelig smertefuldt bare at trække vejret og tro på at alting er som det skal være, så bliver jeg ved med at gå. Og ikke gå i stå, bare fordi min livssituation har ændret sig.

Ikke desto mindre falder det mig ret naturligt at kaste mig over kvindelige helte af enhver slags. Både de levende og dem på film. Det giver mig en vis form for nosser at se andre klare ærterne. Hvis de kan, så kan jeg også, og jeg kan sagtens mobilisere nogle superkræfter ved at se på dem.

Derfor faldt det på et ret tørt sted, da gik med Kasper ind og så Modig. E-n-d-e-l-i-g en pige, der er helten, som skal så grueligt meget igennem før alting bliver godt. Jeg havde høje forventninger. De blev indfriet til fulde, og filmen er virkelig god. Så god at en voksen mand var alene inde og se den kl. 10.00 en fredag formiddag. Seriøst.

Vi har fået dukken tilsendt. Altså helten fra Modig. Merida hedder hun. Jeppe blev glad og puttede hende i 20 sek., mens Kasper rynkede på næsen og spurgte om der fulgte en bil med. Desværre nej. Ingen af drengene er særligt anti-dukke-agtige og ingen af dem er vilde med sværd og pistoler og Superhelte, så jeg tænkte at dukken ville falde i god jord og kunne lære dem et og andet om omsorg.

Men det her er hvad der sker med dukker i vores hjem. De kommer på et eller andet tidspunkt til at ligge i en skraldebil, på et lad eller som her: med en snor viklet om halsen og så ellers slæbt efter en lastbil. På den anden side er det en rimelig cool måde at blive slæbt på, og jeg siger jer, det tog lang tid for dem at vikle hende ordentligt ind og passe på håret imens og kjolen og få krogen sat fast, så det må vel også give lidt point på omsorgskontoen.

Foredrag på Ørestad Bibliotek

Hold fast mand, hvor er der sket meget siden mit indlæg om min separation. Meget kan man sige om kvinder, men bakke op og holde sammen: you got it. Det gør mig stolt, at så mange mennesker, står så velvilligt parate med alverdens arrangementer. Jeg ville ønske, at jeg kunne lave gavekort og give nogle af de invitationer videre til andre kvinder der har brug for det.

Nå. Men jeg skal på landevejen og holde foredrag, og mit første er på Ørestad Bibliotek i morgen torsdag. De har ikke nået at lave det vilde PR for det, så jeg er ret spændt på om vi bliver 5 eller 50. Men jeg kommer. Uanset hvad. Og jeg kan naturligvis ikke stå og snakke om mit lykkelig parforhold, men jeg har lært SÅ meget de sidste tre måneder, som jeg glæder mig til at give videre til jer. Vi skal høre lidt musik og I får tid til at stille spørgsmål til mig, til bogen, til hvad der kunne falde jer ind. Jeg svarer på det hele og jeg gider jer gerne et spark i røven, hvis det var det I skulle trænge til.

I kan købe billetter i døren og det koster en flad 50'er, og I kan tilmelde jer her.

Vindere af Min Mor

Nr. 7 - Linette

Nr. 26 - Understjernerne

Tillykke til jer to. Send mig jeres adresser på annamette.fuhrmann@gmail.com, så får jeg forlaget til at skippe dem videre til jer.

Oh so funny

Jeg faldt over denne blog på Facebook, og hold nu kæft den er sjov.

Se lige selv og dø af grin.

Tak til Anne for at dele.