Tyverier

Jeg bliver helt overophedet rasende, når jeg læser det her. Man stjæler bare ikke noget, der har med børn at gøre.

Ever.

Aldrig.

Nogensinde skal man gøre det.

Forfatterhjerne

Nogle mener, at forfattere er kloge og har en særlig kreativ evne til at udforme et godt plot, meningsfuldt drama, og store følelser, mens de sidder alene og skriver deres tanker ned. Jeg ved ikke med mig?

Jeg har i meget meget lang tid også siddet hjemme i vores stue og skrevet. Alene. Derfor har jeg ikke snakket særligt meget og derfor udviklet den form for hjerne, der kan finde det interessant, hvis folden på et håndklæde pludselig ligner en frø. HURRA! Endelig noget at berette, når familien er samlet senere på dagen. Jeg har været nem at begejstre, og mig slipper man ikke så nemt fra, hvis man fx. er postbud, som kommer for at aflevere en pakke. Jeg kan godt tage m e g e t lang tid om at skrive under på den der elektroniske dims de står og fjumrer med, så jeg kan nå at få en lille snak med på vejen.

Derfor syntes jeg ikke det var underligt, da jeg, i dag, hentede Kasper fra en børnefødselsdag og hvor en far, jeg kender godt, smækkede sig ned ved siden af mig i en sofa og fortalte om sin skidesyge. Gud, hvor interessant. Jeg måtte vide mere. Eller, da et barn fortæller mig, hvorfor der sidder en undulat i vinduet ved navn Trucker. Det var da også skide interessant faktisk.

Og derfor. Syntes jeg heller ikke det var spor mærkeligt, da Kasper på vej hjem i bilen spørger mig, hvordan man siger 'miaw' på amerikansk. Og på spansk. Og fransk. Og Sverigisk. Og Grønlansk.

Enhver idiot ved da, at det hedder daqslikumalaqmiaw.

Ja, jeg ville skynde mig at forudbestille min bog, hvis jeg var dig.

Klumme i 24 Timer i dag

Klummen: Har du talt med din mand i dag?

Forleden skrev jeg en artikel om, hvordan man får et sundt parforhold

Ja, jeg ved det ikke selv, men jeg snakkede med nogle eksperter på området. Og jeg blev klogere.

De sagde ikke noget, jeg ikke vidste i forvejen, men jeg hæftede mig alligevel ved et af rådene: at få en slags brugsanvisning fra ens mand. En liste over lige præcis det, han synes er en kærlig handling.

'Haha', tænkte jeg ironisk, 'det ved jeg da godt.'

Han har brug for, at jeg siger til ham, at jeg elsker ham, at han er en god far og en skøn mand med lækre overarme. At jeg synes, han er verdens sejeste til den sport, han dyrker, og at jeg aldrig har haft en bedre elsker (sandt).

Jeg synes selv, jeg siger det jævnligt til ham, og jeg er heller ikke nærig med knus og kram, så der skulle ikke være noget at komme efter der.

Hvad? Nå ja, det skulle da lige være, hvis hans brugsanvisning ikke stemte overens med min, men det regnede jeg nu ikke med. Der gik et par dage, og jeg fortsatte med at gøre, som jeg plejede, lige indtil den dag over frikadellestegningen, hvor jeg spurgte ham, hvordan hans brugsanvisning så ud. Sådan bare, hvis jeg 'helt
tilfældigt' skulle være forkert på den.

»Det kan jeg da godt sige dig,« sagde han, og jeg stod nu med opspilede øjne, parat til at modtage bifald for mit kærlige væsen.

»Hvis jeg nu sætter mig herover i stolen, og du kommer med en kold øl og steger de frikadeller færdige. Eller hvis du gør badeværelset rent og har gjort det hyggeligt for mig, når jeg kommer hjem fra arbejde. Eller hvis du tager med mig til et af mine løb og hepper på mig, eller hvis du forfører mig, fordi du gerne vil have sex, dét er sgu kærlighed.«

Godt så. Med den oplysning kunne jeg godt se, at jeg muligvis stod med en anden mands brugsanvisning i hånden. Det er ikke, fordi han synes, det er 'all crap' at få at vide, at han er uimodståelig dejlig, men jeg kunne godt se, at han får mere ild i blodet ved servering af en kold øl, end hvis jeg hvisker ham i øret, hvor
vidunderlig han er.

Så med den nye brugsanvisning i hånden smutter jeg i Brugsen efter en sixpack og noget Ajax. Skulle da nødig hedde sig, at jeg ikke er superbruger i mit eget parforhold.

Træning

Nogle gange kan det være svært at vælge træningsformer. For hvad skal man NU lave for at tabe sig og blive stram og bikini lækker. Jeg er selv i tvivl. Jeg er vild med at løbe og jeg digger at løfte tunge vægte. Men. Jeg savner også en høj benskæring, perma og benspjæt på coke-måden. Det er lige før jeg håber, at det får en revival, og nu har jeg allerede dragten, den skal bare lige syes lidt om.

Jane Fonda i midten, men jeg er mest vild med psyco purple woman med den afblegede perma.

Thelma & Louise

Happy monday

Der er ingen særlig grund til dette billede, men det ligger på mit skrivebord på computeren, og jeg elsker det bare. Det får mig til at glemme, at der er uendeligt lang tid til sommer og det får mig til at blive nysgerrig på, om grisen har det ligeså dejligt, som jeg synes den ser ud til at have det. Det giver mig lyst til at rejse og det giver mig lyst til at ligge i noget varmt vand og plaske. Det giver mig lyst til at løbe og hoppe og så får jeg en lille smule lyst til at stikke fingrene ind i snuden på grisen. Bare fordi.

White Stuff

 Ja, nu tror I måske jeg skal til at blogge om coke, men det handler nu om tøj. Og et helt særligt prøverum. Butikken White Stuff har været så venlige at give 7 x 2 billetter til Fuhrmann-læsere, til en hyggelig event d. 26.januar kl. 19.00-20.30, i deres nyåbnede butik i indre København. Der vil være 20% på alt i butikken, noget at spise, et lille (læs: kort) foredrag med Anna Thygesen og den obligatoriske goodiebag.

Hvis du ikke orker at snakke med de andre, så tag i det mindste med for at tjekke deres prøverum ud:

De har som en helt særlig feature indrettet det sådan, at man kan tage et billede af sig selv med spejlet i prøverummet i det tøj man nu står i (don't ask), og så kan man sende det til en ven. Min hjerne er allerede på overarbejde...

Har du lyst til at være med, så læg dit navn her. Det er først til Mølle(n).

Mudderløbet

Kære Alle

Kan I ikke lige give en melding, når I har meldt jer til. Jeg ved godt, at der er 100 år til, men når I har tilmeldt jer, så send mig en mail på annamette.fuhrmann@gmail.com, så sender jeg en samlet mail ud, når vi nærmer os, for vi er jo nødt til at mødes allesammen og det kan være vi er flere fra Kbh, som skal følges.

Jeg stemmer for PINK lejr, hvor vi mødes og skåler i meget store fadøl bagefter. Det gik jo skidegodt for mig sidst at køre den cocktail, så den agter jeg at gentage.

Glæder mig til at se jer. Til sommer.

Tilmelding her.

Fuhrmann læsere, er I klar?

I 2011 var der meget snak om den pink dragt n'est pas? Der var også meget snak om min træning og der var også noget snak om det berømte mudderløb, hvor jeg råbte himmel og hav op for at få en eller anden til at lave et lignende løb til os. 

Og ved I hvad? Nu er det satanrasme alvor. For der sad nogle ovre i Viborg og læste min klumme og de har nu givet bolden op for et mudder/bakke/ild/vand løb. Jamen, er det ikke fantastisk?? Gu er det så.

Jeg har meldt mig til og jeg synes du skal gøre det samme, og jeg lover jer endnu engang, at jeg selvfølgelig løber i den pink dragt, som jeg tænker skal overhældes med pailletter.

Maren har jo fx. lovet også at være med: "Jeg vil gerne være med, hvis det ikke er længere end max 7 km og til gengæld fyldt med ting jeg kan falde over og grine over i mens og pæne mænd der råber "GODE PATTER" og "HAR I SET DEN RØV" efter mig."Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig.
Hvem var det der ville hoppe i trampolin uden bluse??? Maren var det også dig. Eller var det Superheltemor?

Stay tuned for flere nyheder med det løb, ellers så skynd dig at meld dig til, det bliver en fest!

og ps. jeg ved sguda heller ikke hvorfor det hedder Kvindefims!

Gæt hvem der ikke giver så let op?

Nu vil han være venner igen. Altså ham her.

Sommer sommer, hvor er du?

Kom sådan til at savne den, da jeg så dette billede.

Klumme fra 24 Timer (fredag)

Hvis du har lyst kan læse min klumme her.

Ahem..

'Nogen' har glemt deres oplader til mobilen, så 'nogen' har lidt svært ved at poste billeder fra det her Dublin. Darn!

Til gengæld er her fedt. Ret så fedt.

Det allermest nødvendige

Vi skrider til Dublin i morgen, og jeg har lavet lister så lange...men jeg er for fanden heller ikke vant til at rejse vel, så jeg ved jo ikke om min mor selv kan finde ud af at smøre en mad til børnene. Og hvor der ligger knive  og gafler. Hun svarede tørt, at hun var sikker på at de nok skulle finde ud af det, mens vi var væk, meeeen jeg fik hende alligevel med denne her:

Gnæk-gnæk, vi har verdens mest indviklede fjernbetjeningssystem og har man sat Peter Pedal på DVD'en er det værre end at komme ind på Ford Knox, hvis man gerne vil se alm. tv igen.

Anyways. Jeg poster billeder fra Le Dublin og hilser fra Bono.

So long!

Go' nat og sov godt

Og læs gerne den her hver tirsdag.

Kærestetur til Dublin

Hvad? Spurgte du om jeg glæder mig? Jeg gør. Efter 12 dages juleferiestroppetur, med to børn hjemme hver eneste dag uden pauser, så kan I ikke se min røv for bare store fadøl, når jeg hopper ind i flyet på fredag formiddag.

Thure har selvfølgelig fundet et bjerg han skal løbe på. Et løb, som er udsprunget af, at der i meget gamle dage var to mænd, som havde en skattegæld de ville løbe fra og den rute de tog, er så den rute løbet er. Da de flygtede om natten skal løbet selvfølgelig være autentisk og starte kl. 2.00. Jeg tænker som altid med Thure og de løb: but why? Jeg regner med at se Thure tjekke ind om morgenen, hvor han, i forbifarten, stikker mig hans Mastercard og så fiser jeg midttown og shopper igennem. Hvis jeg da ikke bliver fanget i noget Guinness og violin.  Eller Bono.

Thure: 

Mig:

Jeg ved I allesammen er så skide berejste, så hit med jeres tips og tricks til Dublin.

Step by step - nu handler det om dig

Ligeså langsomt ruller stenen hen ad vejen og nu er Alt Om Dig bloggen aktiv igen.

Fis hen og del dine tanker her.

Mit tredje nytårsforsæt: at tjekke for svatefejl og kommaer ( og ja det var med vilje)

Det er lykkedes mig at fejle i endnu et nytårsforsæt, som jeg af to omgange har stavet nytårsforTsæt. Jeg synes ikke der er meget jeg ikke kan stave til, men jeg er åbenbart symptomatisk blind på det ord, der omhandler nye tiltag, som fx. at tjekke for stavefejl inde jeg poster noget.

Nytårsforsæt # 2: ingen tv under maden

Som I kunne læse tidligere, så kører det virkelig for mig med mine nytårsforsætter. Vi er seks dage inde i det nye år, og mit andet nytåsforsæt om at holde Tante tv slukket mens vi spiser er gået i vasken.

Vi har jo det dejlige køkken-alrum, som er fint, når man har små børn, man gerne vil holde øje med. Om de er ved få en ambulance i den gale hals eller om de er ved at lave et form for spa-arrangement på badeværelset, mens man laver aftensmad. Børn er for det meste der hvor de voksne er og derfor er vores køkken-alrum et køkken-allemandsrum. Her er Brio togbaner nok til at kunne køre fra Kbh H. - Ålborg, via Himmerland, her er en landingsbane af papir, her er æbleskrog fra i onsdags og Toys R' Us bor under vores sofa. Kort sagt: det er her det sner, hvis man er barn.

Vi er også mennesker, der ser tv, og det hænger fin placeret, så man kan se det fra vores spisebord. Det gør det fordi arkitekterne har tegnet rummet så der kun er tre vægge at gøre godt med og da det er dumt at hænge fjerneren over sofaen, ja så hænger det glimrende der hvor det hænger.

Problemet er at Kasper tænder for Ramasjang i det sekund han lander fra børnehaven. Han vil gerne lige se en halv time, mens han lander. Det er fint for mig. Men hov, så kommer der lige Peter Pedal og Pippi og Phineas & Ferb og og og og og.....det bliver ved i en uendelighed. Faktisk overvejer at skrive til Ramasjang om de kunne indføre spisepause på samme måde, som når de lægger sig til at sove. Rimelig generalisering af spisetider, men alligevel. It could work.

Jeg slukker i aften. Jeg gør det. May the force be with me.

En lillebitte afsløring

Siden jeg sendte mit word dokument afsted til forlaget har jeg på en måde fortrængt det. Og det der står. Derfor blev jeg både rød i hovedet over det der står og over at se mit fjæs på en anden blog.

Men altså nu er det ude og du kan endda se, hvad bogen er endt med at hedde.

Se her. 

Nytårsforsæt # 1: Madplan

Jeg skal ikke holde mig for fin til at give den gas med nytårsforsæt. Jeg har ikke mange, men jeg er allerede dumpet i det ene: madplanen. 1. Fordi jeg kun nåede til onsdag før jeg blev distraheret af et-eller-andet-spændende-på-nettet-som-muligvis-var-et-par-sko. 2. Fordi jeg allerede tirsdag var bagud, 3. Fordi jeg allerede i går havde mistolket maden i vores køleskab og derfor ikke havde det kylling jeg skulle bruge 4. Fordi jeg ligesom har glemt at købe ind til ugen og derfor står med fire pakker Havrefras og en dåse tomater.

Således fik vi i går: falafler, ris og stegte røde pebre og ungerne fik minutnudler, som det lykkedes mig at tabe ud over køkkenbordet inkl. indhold og derfor skulle starte forfra. Pludselig ringede det på døren, og dér stod min underbo med sin datter og havde smækket sig ude. Datter sulten som en hest og jeg havde ikke decideret kalkuleret med mad til fem. Lad mig bare sige at jeg var glad for at vi havde æbler og rødvin.

Hvad fik I at spise i går?

Man tror altid det bliver nemmere, men look whos laughing?

Efter 10 dages juleferie på 88 m2, ved jeg ikke hvad jeg helst vil have: lortebleer eller brødre-slåskampe (er det et sammensat ord med bindestreg Dines?) hvor begge børn nu argumenterer via skrål.

Men i dag har jeg utrolig meget lyst til at bryde i denne sang, som jeg digtede dengang jeg troede at klamme lortebleer var det værste. Jeg blev klogere.

Smukke smykker

Ikke for nogen som helst grund, men hvis jeg bliver millionær på min bog, så får I allesammen en motherfucker ring som den her.

Jeg er sygeligt forelsket i den.

Overtræk = klik her.

Sagde jeg ikke det blev et sjovt år?

I skulle have haft den her før jul, men jeg har først lige fundet den. Fik da helt lyst til at arbejde på en flådestation.