tirsdag den 10. januar 2012

Kærestetur til Dublin

Hvad? Spurgte du om jeg glæder mig? Jeg gør. Efter 12 dages juleferiestroppetur, med to børn hjemme hver eneste dag uden pauser, så kan I ikke se min røv for bare store fadøl, når jeg hopper ind i flyet på fredag formiddag.

Thure har selvfølgelig fundet et bjerg han skal løbe på. Et løb, som er udsprunget af, at der i meget gamle dage var to mænd, som havde en skattegæld de ville løbe fra og den rute de tog, er så den rute løbet er. Da de flygtede om natten skal løbet selvfølgelig være autentisk og starte kl. 2.00. Jeg tænker som altid med Thure og de løb: but why? Jeg regner med at se Thure tjekke ind om morgenen, hvor han, i forbifarten, stikker mig hans Mastercard og så fiser jeg midttown og shopper igennem. Hvis jeg da ikke bliver fanget i noget Guinness og violin.  Eller Bono.

Thure: 


Mig:



Jeg ved I allesammen er så skide berejste, så hit med jeres tips og tricks til Dublin.

6 kommentarer:

  1. I skal tage på rundtur på div. whiskey-destillerier... Hvis I altså kan li' whiskey.

    SvarSlet
  2. Wauw det ser sulme fedt ud!! Altså det med 70%!!!
    Bliver altid imponeret over "sådan nogen som" Thure som lige løber sådan en lille tur.. Har det ligesom dig Annamette..HVORFOR! men dte er vel fordi de kan............
    Og vi shopper fordi vi kan!
    Hav en forrygende tur.

    SvarSlet
  3. Dublin er fantastisk! God tur.

    SvarSlet
  4. Dejlig by!
    Bare ikke bliv overrasket hvis du bestiller en Irish Coffee og de så ikke ved hvad det er... For det er en amerikansk ting nemlig.

    SvarSlet
  5. Uuuuh, Dublin!!! Elsker den by!!! Boede der i 7 mdr for snart ti år siden. Hvad vil du have tips til? Nå, jeg prøver lidt af hvert: I skal tage på Guiness bryggeriet -ikke så meget for "bryggeri-delen", men meget for den fantastiske udsigt fra baren på toppen. I skal tage til Kilmainham jail, hvis I vil have lidt historie, til wicklow mountains- hvis I vil have lidt natur (er det mon der løbet skal foregå?) I skal tage på en pub, der hedder Hairy Lemon og spise pubmad og drikke øl. Shopping bør både foregå på nord og sydsiden af floden. I skal tage i temple bar om aftenen... Selvom der er en del turister er der også mange gode barer med lokale. Og så skal I frem for alt nyde det!!! God tur!!!

    SvarSlet
  6. Dublin er en fantastisk by - glæd jer :) Brug evt. denne side www.dublin.dk til inspiration, den er super god!

    SvarSlet