Jeg har simpelthen været alt for lidt selvoptaget her på bloggen på det seneste. Jeg har ikke brokket mig nok over Metroen eller bus 250S eller mine unger.
Men ved I hvad? It's over. Det kommer her. Alle dem med ét barn, kig væk.
Livet med to børn er vanvittigt. Og jeg vil, som sindssyg i gerningsøjeblikket, fraråde alle dem med ét barn til at få en mere. Don't do it.
Tag nu sidste weekend, hvor vi kun havde Jeppe hjemme. Ren badeferie. Som ingen børn at have. Man kan rent faktisk nå at rydde op. Man kan nå at tjekke sin mail, og man kan nå at vaske tøj og holde huset nogenlunde rent. Man kan også gå på café og hvis den ene går ud om aftenen, så behøver den anden ikke at få stresspletter på halsen og i røven over at skulle bade og putte og lege med to børn samtidig.
Lad mig give dig et eksempel fra det virkelig to barnsliv.
Om eftermiddagen bliver Kasper hentet kl. 16.00 ved bussen. Han kan være i strålende humør og snakke om alverdens ting. På den søde 4-årige nuttede måde. Så er det vi kommer hjem. Og det sekund døren bliver åbnet spyr han ild af alt og alle. Især Jeppe. Han har oveni det fået en herlig vane, at pisse i sin flyverdragt lidt før vi kommer hjem, men gud nåde trøste den, der prøver at få dragten af ham. Således ligger han og råwer ned i gulvet og Jeppe må ikke så meget som kigge på ham. At all. Og hvis han gør, så slår han ud efter ham. Og når jeg ikke at afværge, så har vi nu to sirener. For det meste stikker Jeppe ikke op for bollemælk og er derfor ikke sen til at dele en flad ud tilbage. Eller rive i håret. Mens han skriger Kasper ind i hovedet.
Velkommen hjem, let the game begin.
Den næste halve time går med at få lavet mad, hvor den ene har gryderne, den anden ungerne. Og det er det samme som at prøve at få Bin Laden til at bygge en sjov hat med Obama. Når så man kan råbe 'nu er der maaaaaad', så nægter Kasper at spise noget som helst andet end havregryn med sukker på. Og hvad storebror gør, skal Jeppe efterligne, det står selv på side 1 i lillebrorhåndbogen.
Nu er det så at vi skal kigge på hinanden, og smile og sige 'det er bare en fase-det er bare en fase', mens vi igen forsøger at spise en middag i nogenlunde fred og ro.
Som plaster på såret, er der efter endt putning x 2, et bjreg af vasketøj som ligger og venter. Det samme gør opvaskeren og 1 ton legetøj, som skal ryddes op.
Hvis du stadig læser med, så kan jeg som bonus sige, at Jeppe vågner tre-fire gange pr. nat, og når han vågner og vil op kl. lidt i fem (hvis vi er heldige så seks), ja så står man ikke ligefrem og ligner Monica Lewinsky efter en nat i det ovale værelse.
Så i denne søde juletid do I NOT.have.a.sexual.relationship.with.my.husband.
Undskyld platheden. Men det ER sguda skægt.
