mandag den 13. juli 2009

%&€#€#!!

Hvis ikke jeg tager mig meget sammen, så bliver hele dette indlæg skrevet i RÅBESKRIFT!

Hvordan fanden kan det være, at mennesker på under en meter, ikke falder fuldstændig omkuld efter fire timer i Legoland, 20. min lur i bilen og efterfølgende leg, mad, snegletur i haven og lange snakke med den nye kæle-krabbe. Efter fem afsnit af Byggemand Bob, diskodans i stuen og jorden er giftig. HVAR'! Jeg spørger bare.

Vi andre har øjenlåg så tunge som kampestene og kan kun ligge på hver sin sofa og mumle bekræftende, at den der jorden-er-giftig-leg da er helt vildt fantastisk. Og når vi så prøver at putte, ligger et stk. aflangt barn med sine kæmpestore øjne og glor. På os. Hver gang vi kommer ind til sengen.

Jamen jeg fatter det ikke. Nå.

2 kommentarer:

  1. De er duracelkaniner, er de. Det er forbløffende.

    SvarSlet
  2. Vær glad for at han bare glor. Min unge dame på under en meter tager tøjet af. Det skete eksempelvis to gange i aftes :)

    SvarSlet