tirsdag den 2. oktober 2012

Historien om Jacob

Kan I huske Jacob, der passede Marens blog? Jeg kan godt, og jeg kan huske, at selvom jeg ikke kendte ham, så blev jeg hurtigt grebet af hans måde at fortælle på. Om sin hang til at gå i dametøj og frygten for at andre skulle opdage at han var en loonie.

Jeg har aldrig selv været grebet af trangen til at ekvipere mig selv i herretøjsafdelingen, eller at gå med gylp, og min vildeste trang til at bryde ud i noget rebel, var da jeg vildt gerne ville være hippie på gymnasiet. Den periode varede måske to uger, og jeg så bare underlig ud. Der er dem, der kan pull-off goth eller hippie, og så er der dem, der ikke kan: mig. Hippie duede bare ikke. Jeg ville også ligne en forfærdelig goth og jeg er alt for vild med popmusik til nogensinde at blive det by heart.

Men indrømmet. Jeg går ikke i det tøj, som jeg af hjertet drømmer om at gå i. Jeg tør ikke helt give mig i kast med SÅ mange farver eller pailietter og hatte og store briller, som jeg ville ønske. Så jeg kan godt følge Jacob i, at hans spring er det vildeste vilde. At være en mand, med hang til dametøj, neglelak og bling-bling, så kan vi andre da bare holde kæft om ikke at turde at gå med en hat. Det tør jeg i øvrigt godt, men jeg kender mange der ikke gør.

Anyways. Jacob oprettede sin egen blog, efter besøget hos Maren og her fortæller han om sit endelige udspring: at gå offentligt i dametøj. Jeg synes det er rørende og det stinker af mod.

Hurra!

4 kommentarer:

  1. Ja, jeg har fulgt ham lige siden.... han skriver fænglsende godt om noget så tabubelagt, at det er pikke befriende at få hans ord sat på. Hepper sammen med dig: Hurra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Har også fulgt ham siden han startede som "vikar" for Maren. Og ja han er dælme en begavelse at læse. Og elsker især når hans indlæg revser Danskens Selvfede Forbruger-mentalitet.

      Slet
  2. Sikke en vild blog! Han/hun Jacobine/Jakob har det fineste at sige og gør det så godt. Jeg synes pludselig at min egen nervøsitet for hvad andre synes er lige meget. :-)

    SvarSlet
  3. Nej hvor er I søde!

    ...ja, Jacobine her. Vendte for een gangs skyld ryggen til egen blog i næsten to dage, og se så hvad der skete: Annamette skriver mega-pænt om mit offentlige udspring. Jeg bliver jo helt rød i knolden. 1000 tak. :-)

    SvarSlet