torsdag den 18. oktober 2012

Den Blå Avis, min gamle ven

Engang for længe siden drog jeg.....engang for meget lang tid siden.......der var engang, hvor.......

...okay for 4000 år siden, i 1996, havde jeg besluttet mig for at flytte til København. Jeg havde fået et arbejde på et Patentkontor som piccoline, og skulle nu have et sted at bo. Det var dengang, hvor posten kom med frimærker, og hvor fastnettelefonen var den eneste virkelig smarte og hurtige forbindelse til omverden. Det var også dengang, hvor den eneste måde at finde noget at bo i, var med Den Blå Avis i hånden. Papirudgaven vel og mærket.
Inden jeg skulle flytte, fik jeg en ven til at få fat på den Sjællandske udgave og komme den i en kuvert og sende den til mig #hellostenalderverden, så jeg kunne se om der var noget, jeg kunne bo i. Jeg fandt hurtigt et par mulige adresser, bla. et kollektiv på Nørrebro. Jeg kendte til ét kollektiv i Vejle og det rimede på hippie, joints og genbrug, så med håb om at det var mig, der blev valgt, tog jeg en gammel læderjakke på og bandt nogle læderkæder om halsen og tog min peace-love-harmony-fred-i-verden attitude på.

Jeg ankom med den transportform, der kom liiiige efter hjul og kærre, som var bumletoget, med seks-mands-kupéer, hvor man også skulle sejle over Storebælt. Det tog en evighed, men jeg fandt en bus til Nørrebro og fandt kollektivet. Det der mødte mig, var en pige i batik og dreads, og en mand i natbukser og bar overkrop, som sad og spillede på en motherfucker stor trekantet guitar. Sådan en der ligner en balalajka x 50. Og der ville jeg gerne bo. Seriøst. Jeg ville gerne blende ind i Nørrebros indien-goes-opium-hule-med-de-helt-trælse-typer-der-er-sguda-ingen-normale-mennesker-der-spiller-på-sådan-en-guitar, og jeg fik da sagt, at det da bare kunne være dejligt at bo her (indsæt drævende jysk accent). Needless to say, blev det ikke mig de valgte, men fra den dag blev jeg SUPERbruger af Den Blå Avis.

Jeg flyttede nemlig derover på venners sofa, kort tid efter, mens jeg trawlede Den Blå Avis igennem for boligopslag. Og var man jyde i byen, fandt man hurtigt ud af at stå op klokken lort om natten, for at cykle ind til Potikens hus, hvor der var udbringning af Den Blå Avis. Med lidt snilde kunne man vriste et eksemplar ud af buddet og så var det eller bare om at gribe fastnet-knoglen og få ringet.
Så på mange måder udviklede jeg et kærlighedsforhold til papirudgaven, som jeg decideret kan savne. Bare det at ringe til en underlig mand ved navn John, der udlejde et kosteskab, uden adgang til køkken eller bad, men alligevel ville have en månedsløn for det, eller Bitten, der havde en husbåd, som viste sig at være en gammel skonnert i Sydhavnen uden vand, eller Herman, som havde en giga herskabslejlighed, han ville have 70.000 kr. i indskud for.

Åh det var tider. Det var tider.

Derfor fik jeg også den helt nostalgiske mine på, da jeg blev spurgt om jeg ville omtale Den Blå Avis, og hvis jeg fik en beskeden voucher (ja, det er et sponsoreret indlæg, men hell, jeg havde gjort det for free), og så ville fortælle om min handel. Og ja, Blå Avis, everything for you. Jeg synes faktisk jeg skylder på den konto, fordi jeg var fået så uendeligt mange oplevelser af at cykle rundt med den goddamn avis med æselører ved mine kommende boliger. Og jeg vandt guldet, og fik belønning for mine anstrengelser, da min første lejlighed i København var på Larsbjørnstræde, fordi jeg stod med det første eksemplar kl. 5.00 om morgenen og selvfølgelig (idiot), i desperationens øjeblik, ringede på den lejlighed. Kl. 5.00. Hvad fanden jeg har tænkt på, ved jeg ikke, men jeg fik den. Sgu.

 3x34 go home!

Og. Viste det sig. God DBA  karma, det har jeg stadig, for jeg har længe været på udkig efter en Hukit garderobe fra en vuggestue og den her svend, er gammel, men så fin og velholdt.
Fra jeg loggede ind, til jeg færdigjore min handel, gik der noget der ligner otte minutter. Sælgeren boede i gåafstand, what-are-the-odds?

 Der er ikke meget at sige om det der ligger online på DBA. Det er jo for fanden bare et sted at handle online, men det slog mig, at man kan handle rimeligt hurtigt derinde, fordi der ikke er en evig prutten om prisen eller det, at man skal vente som en spændt flitsbue, hej ebay, for at se om man bliver overbudt. Og så er jeg bare gammel fan, og vi er fandme tro mod vores idol.

Om der findes en app? Klart der er.
Og sælges der Carmencurlere? Klart der gør. 




10 kommentarer:

  1. Svar
    1. Ja er den ikke bare herlig ;) er også ret vild med den ;)

      Slet
  2. EBay købte dba for flere år siden. Så værdsæt den ... Det gør jeg. EBay-ificeringen kan hurtigt komme. Jeg ved ihvertfald at amerikaniseringen af 'arbejdspladsen' dba er indført.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg værdsætter skam eBay ;-) kan bare engang imellem godt få pip af bydesystemet ;)

      Slet
  3. Fandme et i orden sponsoreret indlæg!

    Men du overser en ting: For udover at man købe alting på DBA, så kan man også sælge alting. Selv min gamle vasketøjskurv fik jeg solgt. Det er sgudda utroligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder alligevel vildt med en brugt vasketøjskurv, haha. Den må have været overordentlig fed.

      Slet
  4. Åh jeg ELSKER DBA! Og guloggratis. Mit hjem og mit liv ville ikke være det samme uden. Jeg ville i hvert fald nok ikke eje nogle møbler......

    SvarSlet
    Svar
    1. Teresa, det tror jeg de bliver glade for ;-)

      Slet
  5. Hehe, der er den jo på tur, vores garderobe. Jeg takker også for en hurtig handel! Håber I bliver ligeså glade for den, som vi er for dens makker.

    SvarSlet
  6. Jeg elsker også DBA. Har lige ekviperet huset med skabe og mig selv med Converse - det hele fra DBA. Hurtige handler og ikke så meget pis.
    Fin garderobe, forresten.

    SvarSlet