torsdag den 8. september 2011

En af glæderne ved at være småbørnsfamilie

Klokken er 22.17 og det vi nåede i dag var at lægge noget tøj sammen, tømme opvasker og fylde den og sætte den i gang igen. Vi nåede at diskutere hvem der egentligt havde ansvaret for at få spartlet væggen i soveværelset og snakke om hvorfor et Ikea skab på badeværelset stadig ikke er sat op efter 5. uge parkeret i gangen. 

Vi nåede ikke at støvsuge resterne fra de sidste tre dage og en halv pose knækbrød, ligger i et fint spredt lag udover det hele. Vi nåede heller ikke at rydde legetøjet op i stuen. Eller at tørre bordene af. Eller rydde op generelt.

Jeg synes også jeg kan mærke at jeg har noget kogt broccoli under min ene fod. Jeg er bare for træt til at bøje mig ned og fjerne det.

Får det her nogensinde en ende? Eller er det ligesom Hvalborg: en dødssejler? Uuuuuh spændingen vil ingen ende tage. Jeg tror bare jeg vil sidde her med mit broccoli under foden og vente.



5 kommentarer:

  1. Jep, det får en ende. Det lover jeg dig. Mine drenge er nu 10 og snart 13 og det er nu dem, der rydder maden væk, lægger vasketøjet sammen og den store har som fast pligt at rydde min datters værelse op 3 dage om ugen. Hun er kun 4 og kan ikke endnu. Det hjælper og vupti - en dag er børnene store. Pas på med de der broccoli. Jeg faldt engang i sådan et stykke og forstuvede anklen...:-)

    SvarSlet
  2. Føler med dig Annamette. Sidder selv lige midt i det - både broccoli, knækbrød og smølfer. Vær du glad for din broccoli - en smølf under foden gør herre naller!

    SvarSlet
  3. Jeg tænker også, at det er sjovere at træde i kogt broccoli, end legoklodser ... se det er jo et lyspunkt. Vi når heller ikke det hele, eller halvdelen, men vi prøver ikke at knalde helt ud over det :-)

    SvarSlet
  4. Vores badeværelsesskab fra KVIK har kun opholdt sig i køkkenet i 3 uger - i solidaritetens tegn lader vi den stå i mindst 2 uger endnu. Men håndklæderne er blevet lagt sammen efter en uges tid i kurven - rene. Hvorfor vi ikke havde en kurv til de beskidte. Som så vistnok lå på badeværelsesgulvet - sludder: I yngstebarnets badekar. Og når kaoslivet er slut og husordenen har genfundet sig - om en ca. 18 års selvforskyldt tid - så længes man efter det. Nok.

    SvarSlet
  5. Tak, det hjalp faktisk lidt.

    SvarSlet