tirsdag den 24. november 2009

Ræk mig lige saltet, Bassemand

Om at indse, at det er tid til lidt voksentid. På iiamo-bloggen.

5 kommentarer:

  1. Hihihi... Kunne simpelthen ikke lade vær med at grine. Vi går nemlig under fam. Basse eller Basserne hjemme hos os - og det er hele familien :-) Totalt kitschet, I know, men sån' har det altid været.

    SvarSlet
  2. Ja man skal sgu passe på, ellers ender man bare som fru Basse en dag man vågner op og er 40 år ;-)

    SvarSlet
  3. Bwahahahaha! Det er fiseme sjovt! Især fordi jeg laver det samme trick herhjemme. Både med manden og med trolden. Troldungen bliver ofte benævnt bølle og basse, men en dag gik der ged i tungen - selvfølgelig ude i det offentlige rum - hvorfor jeg udbryder "Nåh, vil du gerne op, lille bøsse"!!!

    SvarSlet
  4. Må indrømme at Basse også lever hjemme hos os. Har engang råbt "Høvding...??!!??" efter min kæreste for højt gennem Irma, og fornemmede at hele butikken vendte sig om for at kigge efter en ægte indianer høvding med fjer og krigsmaling. Øhm!!

    SvarSlet
  5. Muaha-haaa, det er sjovt. For det er jo sådan, det er. Vores unger har 100 navne, og så ryger der da en finke af fadet af og til. Og det er ok, det er bare grundet helt almen forvirring og en kende træthed. Men når.. øh.. nogen?... kalder én for Nus, så klapper fælden altså! Især, når.. altså, når de der nogen kommer til at gøre det, mens andre hører det. Eeew..

    SvarSlet