Rejsen til Island dag #3

Er der een ting, jeg aldrig er blevet vækket af, så er det en polarræv. Men her har vi så Mikki The Smelly Sock Hunter, som var i fuld firspring på vej ind på det værelse, hvor jeg overnattede på Heydalur, efter sure sokker og sko. Lille Lort.

 Jeg nåede lige nøjagtig at puffe til snuden og smække døren ellers havde jeg måtte face et problem jeg så HELLER aldrig har været udsat for før: hvordan får man en polarræv ud af sin stue?
Lidt senere lykkedes det mig at komme ud uden ubudne gæster, for Mikki havde udset sig et andet offer og stod med snuden trykket ind mod en af de andre døre. Hæ.

Efter morgenmaden i Den Gamle Lade, skulle vi atter have benene på nakken og sætte os ind i bilen, på vej mod nye eventyr, hej kliché, men det er svært ikke at bruge den ene kliché efter den anden, når man er på Island. De står sådan set i kø. Det er så eventyrligt smukt og andre lækre superlativer, at man ikke fatter det. Se selv:

Vi skulle vende snuderne mod Westfjordenes hovedstad: Isafjodur, hvor den stod på hvalsafari og kajaktur og, skulle det vise sig, verdens bedste fiskesuppe.
Isafjordur er den største by i området. Bevares, den er også en hel del større end hvad man ellers støder på, på de kanter, men for alle de shoppeglade damer i bussen, skulle det vise sig at være en lille smule svært at sætte dankortet under ild - medmindre man købte for 10.000 uldne islandske sweatre. Det kunne man sagtens. Også en pelshat. Men det var så sådan ca. det. Ikke noget indre by, shoppingstreet og masser af caféer, men tilgengæld en kick-ass beliggenhed, som intet shoppingstreet kan måle sig med.

Efter kort frokost, endnu en lækker fiskeret, så skulle vi ud og se på de hvaler. Jeg var meget spændt. Om der var nogen. Om de var tæt på. Om man overhovedet kunne få den obligatoriske oplevelse af hvalhale, der svinger sig ned under vandet, med et svung. Om vi skulle opleve, at en hval puster vand og luft ud af det hul den har på ryggen - sådan som man ser det i tegnefilm.

Begge dele skulle vise sig at gå i opfyldelse.

Jeg nåede ikke at knipse et billede af pustet-ud-af-hullet-på-hvalen-som-i-tegnefilm, for jeg blev simpelthen så overrasket over, hvor tæt på vi var. Jeg zoomer ikke på billedet, den lå seriøst en spytklat, plus det løse fra vores gummibåd. Nu er hvaler godmodige dyr. I mine øjne. Sådan nogle store kloge langsomme nogen ... men jeg vil da lyve, hvis ikke jeg blev en lillesmule klam i handsken ved tanken om, at den lige lavede en Free Willy op under den lille gummibåd = otte turister med tophuer i iskoldt fjordvand og for 500.000 kr. kameraudstyr i panik. Kan jo godt være, den var skidetræt af at svømme rundt i den fjord. Så meget er der vel heller ikke at lave.

Vild. Vild. Vild. Oplevelse.

Jeg skal beklage billedkvaliteten, men det eneste jeg havde medbragt på denne tur var en gammel iPhone 4. I know. Men du skal ikke snydes for Den Obligatoriske Hvalhale:

Hvis jeg var en hval ville jeg have gjort det samme ved synes af otte måbende turister i selvlysende dragter med tophue og hvinende munde.

Man sidder tæt i en RIBboat. Meget tæt.

Gummibåden var en speedy fætter og islændinge gør det ikke i at sætte farten ned. Sådan i det hele taget. Om det er til lands, til vands eller op ad bjerg, så får den en spand kul. Det hedder en RIBboat og du kan læse meget mere om turen her.

For dem, der ikke synes at kold vind i ansigtet i to timer med 80 km/t, var nok, så kunne vi nuppe en tur i kajakken. Andre tog en morfar.

Aftenen skulle vise sig at diske op med det bedste fisk jeg i mit liv har smagt. Jeg er faktisk ikke den store fiskespiser, selvom jeg godt ved at man.skal.spise.fisk.een.gang.om.ugen. Men det var sguda lige indtil jeg satte fødderne på Islandsk grund. Fy for den lede havtaske, hvor kan de lave retter med fisk, som sender dig direkte i himlen. Denne aften var ingen undtagelse.

Bygningen, som restauranten lå i var et gammel "kørehus" - en slags garage for de køretøjer man kørte med i fordums tid. Islænderne udtaler det "tjørhyset" - det lyder præcis så fint, som det var. Man kan booke et bord tre gange pr. aften og der laver de en runde frisk fiskebuffet. Gigastore pander, med alt det fisk du vil være bekendt at komme på din tallerken. En hel del, kunne jeg se på vores tallerkner. Hvis du nogensinde kommer på de kanter LOV mig at besøge stedet. Læs om det her. 

3. dag på Island levede snildt op til de to foregående. Omend kæben var lidt mere øm af at gå afled, ved mødet med hvalerne. Og fiskesuppen. Og udsigten. Og. Og. Og.