mandag den 21. september 2015

Rejsen Til Island dag #1

Tanker

Jeg sidder i et flysæde. Et bredt flysæde. Ved siden af mig sidder en mand jeg ikke kender. Han hedder Jens. På bordet foran mig, står en fin lille plastik flaske formet som en isklump og ved siden af den ligger der tre miniburgere på rad og række. Indimellem jeg kigger jeg op på en fin nordisk udseende kvinde med ildrøde læber. Det er stewardessen i flyet. Hun er fra Island. Vi er på vej til Island.

 Udsigt fra 6D med masser af benplads - jeg digger det.

Jeg har ikke rejst alene, siden jeg blev gravid for første gang. Aldrig sat mig alene op i et fly og fløjet væk fra mine unger. Det kan man synes er mærkeligt, når jeg har kørt tværs over USA som 19-årig, og dengang drømte om et liv som globetrotter.
Men I ved. Man bliver gravid, man kaster op, man føder, man sover ikke i to år, man bliver gravid, man kaster op, man føder, man sover ikke i yderligere to år. Så på en måde giver det meget god mening, at jeg havde glemt hvor mit pas var og i øvrigt var for træt til at lede.

 Netop ankommet til Reykjavik. Billedet er tilført solbrændt filter - huen kræver det.

Min tanke har dog længe kredset om en alenetur til varme strande, azurblåt hav flankeret af en lounge-agtig playliste med noget ayurveda-massage-udrensning-jeg-kommer-hjem-og-er-tynd-og-brun-fra-retreat-ferie. Så var det bare jeg mødte Karen. Hun er indbegrebet af Island, Icelandair, outdoor og med næse for de gode steder og hun inviterede mig med til Island. Og der skal man jo være idiot for at sige nej. Så jeg sagde ja. Tak. Og tog med. Sammen med fem andre søde mennesker fra hhv. Norge, Sverige og Danmark. Dem kommer vi til senere.

Visit the Westfjord

Turen vi skulle på, gik til et halvøde sted på Island: The Westfjords. Vestfjordene. Der hvor de har flere hvaler end krager og hvor man i dén grad, skal kunne holde sit eget selskab ud, for ofte bor man steder, hvor to træer og et får er din nærmeste nabo. Ikke meget varm strand over det. Men. Helt. Abnormt. Utroligt. Smukt.

Første stop gik til Husafell, som er et område med en gletcher, som vi selvfølgelig skulle køre op ad. Og skulle ned under. I en isgrotte. Into the glacier.

Into The Glacier

Det er en oplevelse, der er meget svær at beskrive og som ville gøre dette indlæg alt for langt, for bare det at stå 200 m under jorden indhyllet i gammelt is - hvordan kan man egentligt sætte ord på det? Det kan man sguda ikke. Man kan heller ikke sætte ord på det fine stykke automobil, der fragter de nysgerrige op ad gletcheren. En motherfucker af en lastbil, der ville passe perfekt ind i den næste James Bond film. Tjek billederne i stedet.

*indsæt temamelodi fra James Bond*

 Mød Helgi. Vores underjordiske guide. It's going down. 

  Ikke bare gammelt is. Meget. Meget. Gammelt is. Under gletcher.


 No words needed.


Hotel Husafell

Vi overnattede på Hotel Husafell. Et nyt hotel i området med en restaurant med en kick-ass beliggenhed. Man kan spise den lækreste lammekølle en armslængde fra et fjell. Sådan føles det i hvert fald.


Har man tid til det, så kan man hoppe i et varmt udendørs bad, med et glas koldt hvidvin og udsigten til de fortryllende fjelde. Sådan ville det lyde i en reklame for stedet, til gengæld er det rigtigt. Og på min allerførste dag giver jeg Island: ********** stjerner.


 Island holder hvad det lover. Det er fantastisk. Også når man vågner.


 Tags du med god grund kan tjekke på Instagram:
 #icelandair #visitwestfjords #intotheglacier #husafell

Links du med god grund kan dvæle ved: 
http://intotheglacier.is/
http://www.hotelhusafell.com/
http://www.icelandair.dk/





2 kommentarer:

  1. Det ser fantastisk ud! Har også fulgt dine instagram fotos, og drømt mig væk.

    SvarSlet
  2. JAAAAAAAA! En kommentar ;-) Juhuuuuu, tænk at jeg kunne få det efter så lang tid uden bloggerei - Tak Kim ;0)

    SvarSlet