Hvis du ikke fik den læst i papirudgaven, er min klumme fra dagens avis her:
Plads til begejstring
I går så jeg et boligprogram i fjernsynet, hvor man hjælper
en hårdt trængende dansker, med at få lavet dele af et hus færdigt. I dette
tilfælde, var det en søster, som gerne ville hjælpe sin kræftramte bror og hans
familie med at få fikset deres hus, så de rent faktisk kunne bo der. Så
broderen kunne få noget ro til at komme igennem sin sygdom og så han og resten
af familien slap for at bo på et værelse hos svigerfamilien.
Søsteren var vildt sød. Broderen var vildt sød. Super fed
gestus af den søster, der tilmelder sin bror til det program. Det var ren
kærlighed og grebet af trangen til en happy-end så jeg programmet til ende. Men
som minutterne gik begyndte jeg at undre mig mere og mere. Der. Var. Så.
Stille. Hele. Tiden.
Den castede søster og broderen var søde, men ikke de
jublende typer. Fair nok. Det er heller ikke dem, der skal bære programmet som
sådan. Men tv-værten var så heller ikke et festfyrværkeri af udstråling, sådan
af type. Ej heller indretningseksperten. Eller tv-tømren. De virkede flinke
alle sammen. Rare typer. Fine mennesker. Behagelige. Og slutresultatet af det
færdige resultat i huset var to-die-for. Fede møbler, brændeovn,
børnetegninger, der var blevet blæst op i plakatstørrelse, dyre lamper og farver der sang som musik. Så
medmindre de tager halvdelen med tilbage til tv-studiet, så skulle jeg mene, at
der var r-i-g-e-l-i-g-t at juble over.
Der blev da også sagt tak og krammet og knebet en lille tåre. Men det var så det. Jeg
kender alt til at man kan give en Vestjyde en Porche belagt med smaragder, uden
at han siger andet end: ”jamen det er da godt nok så”, og så indeni er ved at
eksplodere af glæde. Men dét der fjernsyn. Det var godt nok så afdæmpet på alle
leder og kanter, at jeg kom til at
juble. Helt alene, hjemme i min stue sad jeg og råbte:
”Jaaaaaaaaaaaamaaaaaaand, hvor ER det blææææææret.”
Så kære tv-kanaler, er det ikke nu vi, efter tre år i
Finansgrisens tegn, trænger til at nogen skruer op for charmen? Ja, jeg gør
sgu, og det er lige før jeg melder mig frivilligt til at lave et program, som
udelukkende handler om at begejstring.
Kærlig hilsen
Jubelidioten
Skide god vinkel! Jeg så ikke programmet men kan levende forestille mig hvad du mener. Har du set lignende programmer bare fra Over There? Er du rund, der laves sygt fede hybler til trængte familier og SÅ skal jeg da love for at INGEN af de medvirkende går stille med dørene eller holder begejstringen nede! Men det er så også amerikansk fjernsyn..... når det er bedst;o)
SvarSletSjovt, at du synes det er amerikansk fjernsyn "når det er bedst". Jeg er ganske enkelt ved at brække mig over deres jubelscener, hvor de skriger og hyler, nok mest fordi jeg ærlig talt synes det er så påtaget (ofte skriger de jo for fanden før døren er åbnet til det næste lækre rum ... come on, se nu lige vidunderet, før du falder i svime).
SletJeg tænkte også over det i weekendens Knæk Cancer indsamling. Dem, der vandt en bil, var også bare sådan lidt "Nårmen jo det var da dejli', men a har entli æ rætti bru for'et". Hold nu kæft med beskedenhed og råb hurraaaaaaaa. Og det kommer altså fra ærkejyden.
SvarSletHej, jeg hedder "Inger Pedersen" Jeg er fra Danmark. Jeg var gift i 9 år med Oscar. Ting begyndte at blive grimt, og vi havde kampe og argumenter næsten hver gang på grund af min manglende evne til at føde ham et barn. Min mand pludselig begyndte at sove ude og give forskellige undskyldninger for, hvorfor han ikke kan komme hjem. Han begyndte at have anliggender med andre kvinder uden for at overveje, hvordan jeg vil have det.
SvarSletHele min verden blev knust, og det ser ud til, at jeg mistede den eneste person, jeg nogensinde virkelig har elsket. Oscar var min bedste ven, min soulmate, min Superhelt og min hjerteslag, men han ser ikke længere noget godt i mig. Det blev værre på et tidspunkt, at han anmodede om skilsmisse ... Jeg prøvede mit bedste for at få ham til at skifte mening og blive hos mig, men al indsats var nytteløs. Jeg bønfaldt og prøvede alt, men stadig, intet virkede.
Gennembruddet kom, da nogen introducerede mig for denne vidunderlige, store stavebeslag, der til sidst hjalp mig med ... Jeg har aldrig været tilhænger af ting som dette, men besluttede bare at prøve modvilligt, fordi jeg var desperat og havde intet valg ... Han holdt specielle bønner og brugte rødder og urter ... Inden for 2 dage ringede han til mig og var ked af det følelsesmæssige traume, han havde forårsaget mig, han flyttede tilbage til huset, og vi fortsætter med at leve lykkeligt. hvad et vidunderligt mirakel Baba Egbe gjorde for mig og min familie. Den gode nyhed er Oscar, og jeg er nu tilbage sammen og lever lykkeligt, og vi er blevet velsignet med tre børn, to drenge og en dejlig pige efter 9 år med barnløshed. Han hjalp mig også med at løse mit gigtproblem, som jeg har beskæftiget mig med i årevis
Jeg har introduceret ham for en masse par med problemer overalt i verden, og de har haft gode nyheder ... Jeg er overbevist om, at nogen derude har brug for hans hjælp. For hurtig hjælp af enhver art, kontakt Baba Egbe nu via hans e-mail: babaegbetemple@gmail.com eller WhatsApp ham på +2347013499818