Men hvis mit barn var sygt og skulle indlægges i længere tid, ville jeg så ikke elske at der kom en med høj hat og rød næse? Selvfølgelig ville jeg det. Og jeg kan slet ikke finde på noget sarkastisk at sige omkring det her billede, for det er bare....rørende.
Jamen se ham lige, den lille skaldede fyr. Hvor sød har man lov at være og man håber bare at han lige i det lille øjeblik glemmer alt om hvorfor han er skaldet.
Thumbs up for hospitalklovne - og tapre børn!
SvarSletjeg er stadig for hormonel til at se billeder af syge børn uden at vræle... øv
SvarSletJeg kendte en pige, der var meget glad for sin klovn. Han kom og sang hendes sidste sang ved hendes begravelse. Han var nok den, bortset fra forældrene og familien, der kendte hende bedst af alle os i kirken. De fleste af os havde ikke set hende i det sidste af hendes tre leveår, så hvor meget kendte vi egentlig Isabella. Men han så hende dagligt i det år, mens hun lå i isolation på børnekræftafdelingen på Riget, og han vidste lige, hvordan hun var. Hvad der gjorde hende glad. Hvornår hun var trist. Og præcis hvor meget hun havde kæmpet til det sidste. Det er snart et år siden. Billedet herover ramte mig lige i hjertet.
SvarSletJeg er meget glad for, at du ikke fandt noget sarkastisk i dette tilfælde :-) Tak.
Tak for den historie AB. Og nej, klart skal man ikke sige noget sarkastisk om det. At all. Ever. I hele verden. Men hvor er det fantastisk at han sang til hendes begravelse. Det er da helt sindssygt rørende, men hvor må det også bare være en gave for hende at have ham omkring sig, men hun var syg. Trods alt. Kæft de burde hyldes noget mere de klovne.
SletJa, det var fantastisk. Og vist slet ikke enestående for ham. Han er vist virkelig god til det han laver. Nærværende og indlevende. Han er dog ikke klovn, men har samme funktion. Han spiller guitar og synger sange for og med børnene. Ole hedder han vist. Og han var helt sikkert et lys for Isabella i en ellers frygtelig og horribel hverdag. Han kom ind på hendes stue og sang for hende alene, når hun var i isolation på grund af infektionsfaren og han sang en særlig sang for hende med hendes navn. Jeg kunne blive ved. Du har ret. De burde hyldes meget mere. Men sådan er jo der jo så mange mennesker, der udfører mirakler i det skjulte hver dag. Små helte går de rundt. Godt de er her.
SletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletMin seje og dejlige svigermor var hospitalsklovn. Hun knoklede med uddannelsen, for at kunne gøre en forskel. Og børnene elskede hende og hun gjorde en forskel. For dem. Desværre bukkede hun til sidst under for, at der var meget af plejepersonalet, der ikke kunne rumme hende og forstod hendes funktion. Fordi hun ikke havde en hvid kittel på og et stivnet ansigt. Så hun stoppede. Jeg drømmer tit om en mere farverig verden, med humor og hjertevarme. Som det billede, du har postet. Vi ville være mindre syge og blive hurtigere raske. Men hvem skulle så give lægerne så meget autoritet og magt? Et skræmmebillede for sikkert mange i toppen af hierarkiet på hospitalerne.
SvarSlet