torsdag den 7. juni 2012

Så er det i morgen

Endelig. I morgen bliver det fredag og bogen kan købes. Der er dog flere steder lige nu, hvor du kan vinde den. Fx ovre hos Sneglcille, som udlodder et eksemplar. Smut derover inden fredag.

Ellers går dagene med at jeg prøver at blive færdig med noget arbejde og så havde jeg glemt, at de fleste aviser og magasiner helst vil tage deres egne billeder, og derfor ringer der mange journalister med følgende besked: "vi sender lige en fotograf ud, ok?" Nej! For helvede, jeg har jo intet tøj at tage på, mit hår er blevet klippet kort( ja jeg mangler at vise jer det), og jeg har glemt mit glattejern i freaking Ålborg, så jeg ligner en med permakrøl. Så vil de snakke med Thure og tage billeder af ham, mens han er på arbejde, og ....jeg burde have en planner, for jeg er allerede gået kold i hvem der ringer hvornår.

Dog ved jeg, at jeg skal møde op på Radio 24-7 og være med i dag 16.40. Hvis du vil lytte med.

Åh ja, the lifestyle of rich and famous. Eller skulle jeg sige pour and famous. Eller bare pour. Og stadig lidt for tyk. Men glad.

Jeg er sgu glad. Men mest fordi, jeg glæder mig til at komme ud og møde jer. Jeg bilder mig ind at fra i morgen ringer tlf. uafbrudt med tilbud om foredrag, så jeg kan komme på roadtrip. Ellers ved jeg ikke hvad jeg skal. Det kan også være, at ingen ringer og så sidder jeg bare her, som jeg hele tiden har siddet.

Vrøvler jeg? Det er fordi jeg gør det. Og fordi jeg indimellem at skulle sige noget klogt, hele tiden tænker på, hvor mine glimmersandaler er, og om de ligger i en bunke af Thures klamme træningstøj, og i øvrigt går Jeppe rundt oppe i Børnehaven og fryser fordi han mangler termotøj, som jeg skal have købt nede i Brugsen, hvor de i denne uge også har fars på tilbud.

Jeg smutter.

Vi ses senere.

So long.

Lovers. 


7 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig sådan til at læse den (og høre foredraget, når du kommer til Århus?!). Jeg har smidt et lod i hos sneglen og krydser fingrene... Ellers må jeg jo grave dybt i lommerne ( det er fandme ikke nemt, når man er løbet tør for s.u, stadig har 5 måneders speciale OG der er lige så lang tid til ens fødselsdag...)

    SvarSlet
  2. I kid you not - men mens jeg læste dit indlæg fik jeg en sms fra Forlaget Saxo om, at bogen nu er på vej til mig;o) Hurraaaaa

    SvarSlet
  3. Jeg må da lige forbi sneglen og deltage- glæder mig til, at læse!

    Rigtig god fars og thermo jagt! ;)

    Sommerhilsner fra
    Christina

    SvarSlet
  4. Den telefon bliver rødglødende!

    SvarSlet
  5. Du må låne mit glattejern.
    Kys

    SvarSlet
  6. Det kan godt være jeg ikke har børn, og nok i det hele taget ligger ret langt udenfor målgruppen med mine 17 år, men nøj hvor glæder jeg mig til at læse den bog. Er helt sikker på, at den er fantastisk! Desuden kan jeg vel lære lidt af den, til når jeg engang selv får børn. Håber dog bare på at vinde den et sted (eller at biblioteket hurtigt får den hjem) - for desværre er der ikke råd til den i øjeblikket :)

    SvarSlet