tirsdag den 26. juni 2012

Noget om en gymnasietid

Det vrimler med studenter. Huer og frihed allevegne og forbi vinduet begynder der så småt at køre ladfulde af hvidklædte piger og unge mænd med bare maver, som vifter med studenterhuen og bæller 80 liter fadøl, som de helt sikkert kaster op, når de når til Bella Centret.

Jeg føler mig meget lidt gammel. Rynket, ja, men ikke gammel. Alligevel kan jeg godt se at der på min dåbsattest står et tal, der vidner om at jeg startede i 1.g sommeren 1989. '89!!!!! Det er r*vmange år siden. 23 år for at være helt nøjagtig. Det er satme længe siden, men det var jo for fanden lige i går, at jeg stod i aulaen med Salomon rygsæk og hvid Levis skjorte og en perma til peppe det hele op med.

Gymnasiet blev hurtigt en tid for mig, hvor jeg gik mere op i fester end i latin. Fik min første rigtige kæreste og så var kærligheden ligesom vigtigere ik? Derfor gik det ikke helt så godt med mine karakterer, og det resulterede i at jeg troede jeg tog en moden beslutning om at gå 2.g om. Very f*cking forkert moden beslutning. Jeg var jo så skoletræt for fanden. Skulle bare ud. Men nænæ, pligtopfyldende var jeg indtil jeg en dag gik op til min historielærer og sagde til ham, at den årsopgave om noget med andelsbevægelsen, den fik han altså ikke. Jeg fattede ikke en bjælde.

Og så tror jeg nok jeg tog min taske og skred. Tog et par måneder i Roberts Isbar i Vejle og så rejste jeg til USA i tre måneder med en veninde. Kom hjem, havde ikke fået nok, arbejdede lidt mere, afblæste en flytning til Afrika med daværende ældre kæreste, som i den anledning havde købt en hest og et hus til mig, mødte en ung og meget lækker fyr på Crazy Daisy. Blev forelsket og tog ham med på roadtrip i USA. Købte en van og kørte tværs over Staterne.

Kom hjem efter et halvt år og startede på HF på VUC. Bedste ting i verden. Vi fejrede ikke studenterhuen med en hestevogn, men til gengæld var en af mine medstudenter en der hed Jacob på 64. Totalt i orden mand. Mit gennemsnit var også totalt i orden, og jeg troede jeg skulle rejse til København og begynde at læse psykologi efter sommerferien. Ville fejre, at jeg ikke behøvede at optjene point fra ubrugeligt 6.9 i snit og derfor, igen, meget modent tiltag, søge ind med det samme, som jeg blev rådet til.

Der skete bare lige det, at jeg mødte Søren med den mintgrønne motorcykel. Han var også på vej til København og I ved, kærligheden. Vandt igen over fornuften.

Og little did I know, men jeg er da endt meget tæt på Københavns Universitet alligevel. Det tæller vel også.

Mangler der en pointe med det her? Jeg er blevet så gammel, at jeg har glemt hvad det var jeg ville skrive, i stedet vil jeg knappe en bajer op og råbe ud af vinduet næste gang der kommer en vognfuld studenter forbi. Så vil jeg råbe 'SKÅÅÅÅL, DET KAN GODT VÆRE I HAR RØVEN FULD AF 12-TALLER, MEN I ANER IKKE EN SKID ALLIGEVEL' uden at blive flov, for den slags bekymrer man sig ikke om, når man er tæt på 40 år.




16 kommentarer:

  1. Hvor er du skøn! Jeg sidder her og læser til eksamen (Modul 7 på sygeplejerskeskolen) og jeg sidder med fornæmmelsen af at den eksamen på torsdag gælder liv eller død. Men efter at have læst dit indlæg kan jeg jo godt huske at karakterer IKKE er det vigtigste i livet, og at jeg skal huske på alle de ting andre ting jeg er god til:) Tak for det:)

    SvarSlet
  2. Lige præcis. Aner ikke en skid, gør de...

    SvarSlet
  3. Åh når nu du er så moderlig og næsten 40, gider du så ikke godt være min mor? Jeg er nemlig sikker på, at vi vil klæde hinanden på den lokale bodega. Mig i hat og briller og du i skæg og bastskørt! Vil du ikke nok?

    SvarSlet
  4. Selvfølgelig Anne. Det er da klart at jeg vil.

    SvarSlet
  5. Meget vild med sidste afsnit af dit indlæg;o)

    SvarSlet
  6. Gu' ve' hvor Jacob er henne idag?!

    Du har garanteret gået på Rødkilde! Du skulle ha' taget Rosborg (og mødt mig...).

    SvarSlet
  7. Hej AnnaMette. Jeg har tilladt mig, at "anmelde" din bog på min blog. Håber du har lyst at læse med og læse/forstå i rette ånd http://engle-gaarden.blogspot.dk/2012/06/betragtninger-fra-det-virkelige-kvinde.html

    SvarSlet
  8. Lotte B: jeg gik sgu på Rosborg. Men tog HF på VUC bagefter. HVad? Har vi gået der samme tid?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhhh...nu bliver det spændende. Med mulighed for hukommelsestab, så mener jeg faktisk at jeg kom i 1.z i sommeren 1990 (og blev student i 1993). Om ikke andet, så må jeg ha' mødt dig på Roberts Isbar!

      Slet
    2. Seriøst irriterende...hvis du gik 2.G om, så har du jo i 2.G gået på min årgang. Nu kendte jeg ikke så mange sproglige, men efter at ha' tænkt siden sidste kommentar er jeg blevet enig med mig selv om at vi havde gymnastik med c-klassen (bla. en syngende Torben, yndige Jasmin, nogle fodboldpiger, etc.).

      Slet
  9. Men..... HVOR var du og den pink heldragt i dag? I gik glip af noget sir' jeg bare :-)

    SvarSlet
  10. Lotte. Jeg startede sommeren '89 og havde musik med Torben. Åh Torben med den vildeste stemme. Men for fanden, så har vi gået på gym sammen, og ja, også på årgang da jeg gik 2.g om. Aner ikke om jeg kender nogle fra din klasse.

    Nana: Med meget røde ører og så meget ærgelse, at man ikke fatter det var jeg nødt til at melde afbud pga. sygdom. Jeg har gået lidt stille med dørene, fordi jeg simpelthen ikke magtede at jeg ikke var med, når det for fanden var mig der startede hele balladen. Men jeg har set billeder og er du sindssyg det ser fedt ud. Men har aftalt med Rolf, at jeg kommer forbi Viborg og får de øl han havde købt til mig. Gennemførte du?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov! Stop!
      Jeg bor i Viborg. Og du kommer IKKE til min by, uden at komme forbi mig! At du bare ved det!

      Slet