Klumme fra JP VIVA - om at rode

Ryd op i dit rod, Rodehoved!

Min mormor havde skabe fuld af alverdens ting, min morfars værksted var et stort kludder af skruer og værktøj, min far har tapetseret sine vægge med gamle billetter fra den sidste færgetur over Storebælt, gamle medaljer og billeder af hele hans liv og levned. Min mor har en ting med sofaer. Og taget betragtning af at hun ikke huser en storfamilie, så er det bemærkelsesværdigt at hun har hele fire sofaer i hendes hjem. Og paradoksalt, når hun er typen, der aldrig sidder ned i fem minutter. Det er alt sammen meget hyggeligt og min mor kommer da ikke til at mangle sofaer de næste 20 år.

Så er der mig. Jeg diskuterer jævnligt med min mand om hvem der roder mest. Jeg synes det er ham, klart det er ham, selvom jeg konstant render rundt og leder efter mine nøgler, mine papirer, eller den højre sko. ”Hvor f*nden er den nu henne”, er ofte en sætning man hører mig sige. Selvom jeg naturligvis messer den i stilhed, så jeg ikke bliver afsløret som rodehoved.

For der er nemlig det med mig, at jeg er rigtig god til at gemme mit rod i pæne kasser fra Hay, så man ikke sådan lige ser det. Et trick jeg har arvet fra min mor, der som en anden David Copperfield smider lagner hen over alle de flyttekasser, som står og glaner i kælderen og som hun ikke har fået ordnet endnu. PUF! Og væk er de. Skide nemt.

I lørdags sad jeg dog selv og glanede lidt i sofaen og mit blik gled hen over alle vores bøger i reolen. Det stoppede ved bogen Ryd op i dit rod, som er en gammel svend, men som sjovt nok stod uberørt i reolen med nye friske sider.

Jeg hev den frem og begyndte at bladre lidt sporadisk i den, og stødte på ord som Feng Shui, Space clearing og pugementalitet. Nånå. Men jeg læste videre og videre og gik efter ti minutter ind i mit soveværelse, som jeg kunne forstå på bogen var mit velstandsområde. Altså det område der ifølge Feng Shui principper, repræsenterer min velstand. Eller familiens velstand.

Godt så. Jeg satte mig ned og kiggede på min velstand. Og på det rod, der foregik i soveværelset. Jeg åbnede mine fine kasser fra Hay, og kunne efter nogle minutter konstatere at der lå alt fra kærestebreve, til perleplader, smykker, gamle kvitteringer og falske spøg og skæmt tænder.  Min mand havde seks kasser stående med gamle aviser og magasiner han ikke har åbnet i seks år.

Så gik jeg i gang med at rydde op.

Det er et lille rum, men det lykkedes mig alligevel at fylde jeg fire store Netto poser med skrald. Jeg åbnede en skuffedarium vi har stående og fandt til min overraskelse fire skuffer fulde af ledninger og stik til computere, som guderne må vide, hvor kommer fra. Det lignede en afdeling af Elgiganten, og skulle man forstå forfatteren til bogen Ryd op i dit rod, så er ledninger i soveværelset som at flashe tusinde djævle i kirken. Det er no-go. Det er fy. Det må man ikke. Javel.

Efter fire timer fik jeg kortlagt mit soveværelse. Jeg ved nu præcis hvad der står hvor og hvad jeg skal gemme. Mine falske tænder fx - man ved jo trods alt aldrig hvor meget krisen begynder at kradse og falske tænder kan redde alt. Så er det sagt.

Men hvad skete der så efter den oprydning i mit såkaldte velstandsområde, efter min såkaldte Space clearing? Jo ser du. Jeg fandt to gavekort til en lækker café, som jeg havde glemt alt om. Jeg fandt det, der bliver til en fin gave til min mor. Jeg fandt den ring, som jeg har ledt og ledt efter i lang tid. Dagen efter modtog jeg ud-af-det-blå en ret lukrativ gave fra en kunde, nogle fine glas fra en anden samarbejdspartner, en check fra mit forlag for noget bogsalg, som jeg ikke vidste skulle komme nu, og slutteligt ringede min forlægger og sagde, at min bog var ankommet fra trykkeriet. Jeg solgte vores cd’er, som har ligget og gloet i et hjørne i 200 år og tjente 500 kr. Nu skal vi ikke tale om overtro og nisser og den slags, men det var da pudsigt.

God oprydder!