Jeg skal være ærlig og sige, at jeg aldrig, som i: aldrig, læser skønhedssiderne i et magasin. Det siger mig intet. Hør lige her, hvor mange cremer er det loge man skal bruge for at få en mindre røv, slankere talje, bedre økonomi og ingen rynker. Det kan godt være vi, i familien, har tendens til runde røve og lovehandles, men vi har god hud. Så derfor har jeg indtil videre klaret mig glimrende med noget face-og-krops-creme fra Føtex.
Men. Der var en morgen, hvor jeg stod lidt længere tid foran spejlet og gloede ind i det fjæs jeg så - jeg må sige, at de rynker var en smule over stadiet 'sexede smilerynker.' Helt ærligt, jeg så grå ud i hovedet, og mit skab med plejende produkter stod også og glanede noget tomt.
Så. Nu kommer der så et andet men. For jeg fik fingrene i noget jeg aldrig-aldrig-aldrig har prøvet før, nemlig en øjencreme, en virkelig mættende dagcreme (jaja, helt ekspert agtig er man allerede) og en serum. En 3-trins-raket mod hud som en babyrøv, tænkte jeg, men inderst inde lo jeg hånligt. Det virker jo ikke en skid.
Men ved I hvad: DET GJORDE DET KRAFTEDEME!!
Her ti dage efter er mine rynker omkring øjnene blev mere udvisket/mættet/glattere. Det er fandme rigtigt. Troede jeg aldrig jeg skulle sige.
Jeg er selv virkelig målløs og det er lige før jeg overvejer et karriereskifte. Hvis det går skidt med bogen, så tror jeg jeg hopper i en af de hvide kitler og så kan du finde mig nede i Magasin. Med en helt stram hestehale, bare lige for at tage de sidste rynker.
SERUM OG ØJENCREME FOR THE WOOOOOOOORLD! Jeg skal eddermame rundt og lede efter mere, så jeg kan få mit næste fix, når bøtterne er tomme.
Cliniques "All about eyes" er fantastisk!! Men næste gang skal du prøve selv samme - bare "rich"-versionen. Hvad kommer efter babyrøv? Forhuden på en nyfødt chincilla?
SvarSletMeget enig. Cliniques "all about eyes" er totalt livsnødvendig :-)
SletWTF??? Jeg tror heller ikke en skid på mirakelvirkning i en plasticbøtte no matter hvor mange ufo-formede cleracider og tripleminer de putter i stadset henne på fjernsynsreklamerne. Men når DU er blevet omvendt så skal jeg seriøst ind i den nærmeste cremo-boutique. Idag! Thi jeg runder også snart det skarpe hjørne og synes måske snart nivea Q 10'en (fås i nærmeste fakta. Hvor lavpraktisk er dét lige?) er oppe mod urimelige opgaver i fjæs-land....... Undskyld. Det blev lidt langt. Lod mig rive med af mirakelstemningen.
SvarSletDer beskrev du lige mig.
SvarSletOg jeg kan også godt se, at der vist snart skal noget bedre til end faktas den bedste eller matas de stribede (når jeg forkæler mig selv). Derfor spørger jeg:
- Hvordan fandt du det?
- Hvem spurgte du?
- Var der nogen servicemindede, kloge, forstående, ikke-dømmende mennesker, som du spurgte og som havde svar?
For jeg har lidt ærefrygt overfor de der magasin-, matas- og stylistdamer. Og samtidig stoler jeg ikke helt på dem, fordi jeg tror, de bare siger, hvad de har fået besked på af chefen, at de skal sælge...
Dbh
Sofie
Hold nu op...Inden du ser dig om er du BFF med Ole H.
SvarSletØhmn... du ville sige (ok, skrive), hvis det var et sponsoreret indlæg, ikk'?
SvarSletAnnette - der vist bare generelt er skeptisk - især over for "mirakel"-ditten dutten og datten ;)