onsdag den 6. oktober 2010

Overhaling

Jeg bliver satanrasme hele tiden overhalet indenom af det virkelig for tiden. Der er så langt mellem snapsene på den her blog, at det jo nærmest er en joke.

Altså helt ærligt hvar', synes du ikke det?

Jeppe starter forfra i morgen i dagpleje, og SÅ kan jeg endelig endelig endelig se en vej ud af den evige barsel. Som vel ikke mere er en barsel, men Jeppe på tålt ophold. Herhjemme.

Jeg ved ikke hvad det er for tiden, men jeg oplever altså meget hurlumhej. Ting bliver væk, og forsvinder, jeg glemmer, hvor jeg er. Og kan ikke se ud af Amager Fælled.

Tag nu i sidste uge. Der opdager jeg, at den der rist nede i håndvasken er væk!! Som i pist væk. Vi kan bare ikke finde den. Thure grinede højt og var sikker på at jeg havde smidt den ud. Smidt ud!! Man smider sgu da ikke en rist ud. Det ville jeg da have opdaget. Eller hvad?

Måske ikke. I hvert fald opdagede jeg ikke, at jeg havde glemt vores elskede kamera på den café, hvor jeg holdt foredrag. Ledte og ledte og ledte, indtil jeg ringede derned. Og jo, der lå det og ventede. Fatter det ikke. Glemmer aldrig ting som det. Eller smider nøgler væk eller min pung. Ved altid hvor det er.

Men nu. Jeg tror jeg lider af barselssyge. Den hvor der hvr dag sidder en lille packman og æder hjerneceller.

Må hellere stoppe for nu. Inden jeg bliver væk.

Hvor fanden lagde jeg nu de nøgler?

5 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. He he, ja det kender jeg godt, altså det med nøglerne og kameraet,og jeg er ellers en person der har styr på tingene!
    Jeg har læst, at ammehjerne, barselssyge eller hvad du vil kalde det, betyder at moderen blot prioritere barnets behov over alt andet og at man faktisk bliver klogere af at gå på barsel. Man har helt styr på sit barn, mens alt det andet bliver 'glemt' for en stund, heraf kommer nøglernes evige forsvinden. Hvilket vel betyder, at når barslen er forbi så ligger nøglerne altid på sin plads?

    Susan
    http://annasmorblogger.blogspot.com/

    SvarSlet
  3. Så er det måske en ringe trøst, at jeg netop har erfaret, at ammehjerne er en permanent tilstand! Jeps ladies, hope is gone... Sgu nok derfor, jeg aldrig bliver topleder så jo!

    Hilsen Line

    SvarSlet
  4. Du skal nok finde vej tilbage igen.

    Og hvis det er en trøst, så har jeg mistet præcis den samme rist i køkkenvasken. Havde også meget svært ved at tro, at det var sket for mig - prøvede endda at skyde skylden på min mor. Men væk var den og den er aldrig dukket op igen.

    Skal vi ikke bare lege det er helt normalt.

    Glæder mig til du er tilbage på fuldt blus.

    Kh
    Lykke

    SvarSlet