Min sidste fødsel var ikke en marathon fødsel, hvor jeg lå i veer i 30 timer. Til gengæld havde jeg psykopat-veer, fra den allerførste ve. De kom ikke i bølger, jeg blev ramt af en Tsunami. Åben efter 1 time og Kasper på vej ud efter 2. Så gik alt i stå og de hev ham ud med kop. Jeg flækkede, sprækkede og kunne hverken gå eller stå i en måned. Blev syet forkert sammen, sprættet op igen og havde ubærligt ondt i mit haleben.
Derfor har jeg været en lille smule på stikkerne (underdrivelse) med hensyn til at blive grundigt undersøgt inden næste mand melder sin ankomst ved fødekanalen.
I dag kunne dr. Vibeke så konstatere, at mit haleben enten brækkede eller i hvert fald blev forstuvet under sidste fødsel, og at det sidder på en måde, så de børn, der havde tænkt sig at komme ud har svært ved det. Hun kiggede tørt op på mig, og sagde, at jeg iøvrigt havde myoser, der hvor solen helt sikkert ikke skinner og at hun anbefalede mig et planlagt kejsersnit - medmindre jeg ville tage chancen med et forstuvet/brækket haleben. 'Var der ellers andet jeg kunne hjælpe dig med'?
Så 12.5 minut, 2 pjecer og en myose senere så verden helt anderledes ud. Meget mærkeligt firma.
Det var da rart med en kontant afregning på den konto!!!!!!!!!
SvarSletMen hvad så?? er du med på K-Snit??? Eller skal du tænke over det?
KH Anja
Nej den er jeg med på. Tanken om lynfødsel og med ny viden om det haleben, så tak, men nej tak.Så meget levende billeder af hvordan det ligesom bøjer ind og dét har jeg ikke lyst til igen. Av for s.......
SvarSletSådan et planlagt kejsersnit er altså heller ikke at kiimse af! Jeg kan varmt anbefale Hvidovres version. Ikke at jeg har prøvet andet, men jeg synes slet ikke det var så slemt, som jeg havde regnet med. Der var dog et par detaljer, som jeg gerne ville have været advaret om på forhånd, men dem vil jeg lige undlade at involvere hele verden i.
SvarSletIben (der stadig opererer under cover som Jannik...)
Næh, nu som sig selv...
SvarSletIben for hulan! Der var du. Og nu med planlagt kejsersnit. Jamen fortæl om de detaljer, for dem vil jeg da virkelig gerne vide noget om, hvis det på nogen måde kan komme mig tilgode.
SvarSletAltså, det vigtigste er jo, at det faktisk ikke er så slemt og det går vildt hurtigt. Dog skal det siges, at den første gang du prøver at rejse dig, vil du måske være lidt i tvivl om, om du nogensinde kommer til at kunne stå igen - men det gør du.
SvarSletDet gør en hel del mere ondt på andendagen end den første dag, men sygeplejerskerne er søde til at aflevere nogle ketoganer til en, hvis man virkelig har brug for det (jeg følte mig sådan lidt narkoman-agtig, hvilket ikke helt gik i spænd med min forestilling om hvordan en nybagt mor er, så jeg fik kun en enkelt).
Og så er der lige det der med af gå på toilettet. Det kommer jo normalt rimelig naturligt, men altså ikke lige efter sådan en omgang. Det er ikke kejsersnittet i sig selv, der gør det, men den der spinalblokade. Jeg kunne ikke tisse selv før dagen efter, men da jeg så gerne ville bestå tisseprøven (tror egentlig kun det var mig, der opfattede det som om der var eksamen i tis inden kl. 22) og jeg jo også havde fastet inden, kom jeg til at drikke uendeligt mange liter væske. Det betød, at jeg stort set ikke sov den første nat, fordi jeg hele tiden skulle tisse, men ikke kunne, og derfor skulle ringe efter en sygeplejerske, der kunne komme med et kateter. Nu har Thure jo allerede set dig føde et barn, og det er nok alligevel mere grænseoverskridende, men herhjemme har vi altså skullet bruge lidt tid på at fordøje, at Jannik var i lokalet mens jeg fik lagt kateter, og sygeplejersken sagde ting som "det var godt nok meget tis, godt jeg tog flere beholdere med" og "vil du have et tørt lagen - igen". Nå, men altså - det bliver også helt normalt igen, og nu tisser jeg helt normalt og alene igen.
Sådan rent mentalt er det også lidt anderledes, for man ved jo hvornår det er "Den sidste aften inden lillemanden ankommer" (indsæt selv fanfarer). Og jeg forestillede mig jo lidt, at der skulle ske noget specielt den sidste lørdag, sidste aften, sidste eftermiddag osv. Det gjorde der så ikke rigtigt, for jeg var jo kæmpe tyk, gravid med litervis af vand i kroppen og bækkenløsning, så det der med at gå ud og spise lækker mad og danse sensuelt og sende manden frække blikke var ikke helt så oplagt, da vi endelig stod i situationen. Til gengæld fik jeg stor ros af personalet på Hvidovre for at have sovet om natten, hvilket de mente hang sammen med, at jeg er fra Jylland... og det var jeg da også selv ret glad for.
Og by the way - det der vand i kroppen, jeg ved ikke om det er specielt for KS, men i hvert fald kom der en del mere af det efter Vitus var kommet ud. Jeg vejede kun 2 kilo mindre, da jeg vendte hjem fra Hvidovre end da jeg tog afsted, og så lille var mit barn altså ikke!
Nå, alt for lang kommentar, sorry.
Kære Iben
SvarSletJeg har ikke lige din mail, så jeg skriver til dig her. TAK for din lange beretning. Det er godt med ekstra info! Bider især mærke i de kun -2 kg. Hvad skete der lige med det?!
Og godt at vide det med tisseeksamen. Det må da gøre pivondt med det kateter. Bare ordet. AV! Men der er jo på den anden side ikke noget ved en fødsel som ikke gør nas.
Kateter gør ikke ondt at få lagt. Når man ikke kan gå er det faktisk en lettelse (bortset fra når man ikke kan forstå man lige godt sveder så meget, og det så var slangen til posen der var gået over...ahem...help)
SvarSlet