En fra Blogland

Well-well, vi kender det godt ikke?

Ferie. Punktum.

Lad os holde et minuts stilhed for at hverdagen er tilbage. Vi starter kl. 11.00.

Kernesund løbeidiot

Jeg har været gift med Thure i 5 år, og sådan ca. hver uge er han kommet hjem er han kommet hjem fra whatever løbe-cykel-tur med stjerner i øjnene og fortalt om whatever bakke han har løbet-cyklet på. En eller anden afkrog af Amager, som simpelthen var så fed, at jeg måtte vækkes fra min skønhedssøvn for at kunne dele glæden. Not. Kunne ikke være mere ligeglad. No offense, men min røv har været så tung, at jeg faktisk hellere ville ligge på den sofa. Og ligge. Og kigge ud på alle de stier, som Thure har pløjet igennem.

Indtil nu.

I min ferie er jeg nemlig blevet omvendt. 

Vi starter et andet sted.

Jeg skal tabe mig 18 kg. Og for nogle uger siden stod jeg på vægten som viste minus 9 kg. Mine bukser sad som limet, men come on en lexi røv jeg næsten har fået.Vi pakkede bilen og skred til Berlin og i mit hoved ville det blive en perfekt kombi af shopping, slumre i parker, barn der naturligvis sov i klapperen, og mig der helt tynd, ville sidde og spise de lækreste salater, mens jeg tabte mig i lårfede stråler.

HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA. Idiot. På vej derned i bilen mærkede jeg nemlig det helt bestemte stik i maven=underliv. You-know-what-stikket. Needless..oh so needless to say, at jeg var en hystade, der stod og råbte nede i U-Bahn i mine stramme jeans og min købt-til-lejligheden-kashmir sweater. Tynde kvinder går i kashmir ikke. Ikke? Og de er også nogle spassere, når de har PMS. Så derfor. Skyllede jeg det hele ned med hele Tysklands fadølsanlæg og Twix, og fredag, da vi trillede hjem til min mor i Vejle, kunne jeg muligvis have revet al interieur ud af bilen.

Dagen efter ankomsten bad Thure mig om foreslog Thure mig en løbetur i skoven og meget gerne op af alle de bakker jeg kunne finde. Det var iøvrigt indiskutabelt på samme måde som papirer fra Statsamtet er. Og ta-daaaaa, nu nåede vi til pointen i dette indlæg (sorry jeg er ude af blog-trit): Jeg blev fuldstændig vild med at løbe i skoven og på bakker. Hold nu kæft, hvor det er fedt. Så meget federe end at løbe ligeud. Og ligeud. Og ligeud.

Jeg lyver ikke. Mit i min galde blev jeg omvendt. Her er bakke-dokumentation.

 Op op op op op

 Ned ned ned ned ned ned

 Op op op op op op

 Ned ned ned ned ned ned

 Ooooog op igen

  En øvelse mod mormor-arme. Her en trækævle brugt som fitnessmaskine.

Mmmnn en vaskeægte morakker.

Det er så her jeg adskiller mig fra de virkelig frelste. De føler sig herligt fulde af velvære. Jeg er ved at brække mig af anstrengelse.

Belønning: sukker med sukker på. Og fuld af farvestoffer. Det vil jeg da skide på.

Status pt.

Har haft ferie med unger i tre uger....needles to say more.

Nu. Bygger en lego lufthavn. Laver perleplader. Tegner træer. Serverer mad. Tager på togmuseum.

Og har nu prøvet at skrive det her indlæg i 15 min. men bliver afbrudt 116.000 gange.

Så beklager sporadisk blogging. Jeg troede jeg kunne skrive fede, sjove live-blogindlæg om ferien med unger. Menøhm..okay. Det er mandag om lidt.

Og det med Harry P.

Har ikke fået læst en linie. Til gengæld har jeg hørt Otto er et næsehorn på lydbånd. Og til gengæld har jeg en søn, som ud af 10.000 brillestel vælger Harry Potter style. Uden at kende ham. Er det et tegn? Hope not.

Fri mig fra virkeligheden - nu med håndklæder

Jeg overspringshandler fra verden og har nu fundet et af de helt gode blogindlæg frem. Nemlig et om håndklæder. Og Mummi. Jeg er ikke selv helt vildt hooked på Mummi. Kan godt se det grafisk lækre ved det og hvordan stregerne og farverne passer ind i et børneunivers - på den fede Marimekko-måde. Jeg når bare aldrig selv så langt. Vi ender altid med et bilgulvtæppe fra Ikea og voldmange biler stablet i hver sin pangfarve på hver sin hylde - fra Ikea.

Anyways. Sidste år, da vi var på ferie i Sverige købte vi et håndklæde med Peter Pedal på en færge, hvor de havde Peter Pedal TEMA. Jojo. De har ikke kedet sig på markedsføringsudviklingen. Peter Pedal pomfritter og Peter Pedal pølser - det æder aber sgda ikke? Nå. Men i hvert fald så har Kasper elsket sit håndklæde lige siden og han elsker også at HANS håndklæde ligger blandt vores i skabet. Så er man, ifølge ham, noget ved musikken.

Man skal en tur med Stena Line for at få fingre i det, og det gider I ikke. Heller ikke selvom I skal. Så derfor fandt jeg disse fine nogle fra Finland. Jamen de er da pæne. Ik? Gør verden lidt pænere at se på. Pæn overflade. Jo tak. Bare lige i dag. Hvor den ellers er så grim. 

Nå

Sikke en lorteweekend. Tragedie med tragedie på. Det er fuldstændig til at blive vind og skæv af.

I baggrunden kører der en reportage med alverdens mennesker, der udtaler sig. Privatoptagelser fra likvideringen. Unge mennesker, der sidder med det tommeste blik i verden og prøver at forstå det som aldrig bliver forståeligt. Politikere. Journalister. Mordforskere. Alle har en mening. Og en holdning. Og en historie at fortælle, selvom den historie aldrig nogensinde skulle være fortalt.



Og Amy. Ikke ligefrem et chok. Ufatteligt sørgeligt. Men det lå vel og lurede hele tiden. Bag parykken og den brede eyeliner. Men for fanden, hvor man bare håber det ikke sker. Og det gjorde det så. Endnu mere øv.

Det regner også stadig.

Og Afrika. Nu vi taler om tragedie. Mødre, der lægger deres børn til at dø for at klare sig selv den sidste tid. Jamen....

Man får jo allermest lyst til at åbne en pose M&M's og sætte sig til at æde den mens man glor på en latterligt kærlighedsfilm. For hvor skal man starte? Ja jeg ved det ikke. Jeg gik i gang med at skrive en boligartikel, for at få tankerne et sted hen. Og ja, jeg stoppede. Virkede en lille smule patetisk at google 'kelimtæpper', midt i en verdenskrise.

Godt. Kan vi så aftale at verden bliver et bedre sted i morgen?