søndag den 7. februar 2010

Glæden ved at bo med mænd # 2

Er fordi de ikke er for fine til lige at smide kranksættet i opvaskeren.

Et sted på Amager kl. 5.30

Baby-Mac

Mors Mac



Når ingen er oppe og ens baby vil holde fest, så er der jo ikke andet for end at gribe hver sin Mac og surfe efter festkostumer.

Hold på hat og briller.

lørdag den 6. februar 2010

Et kunststykke

Det er lige lykkedes mig at vikle en sovende Jeppe ud af autostolen og nænsomt, men i raketfart lagt ham over i sin seng. UDEN at han vågnede. Aldrig set ske før. Aldrig.

Jeg er svært stolt. Og jeg griner i skægget. Hehehehe, der fik jeg dig.

torsdag den 4. februar 2010

Redning


Når alt andet er afprøvet. Og ikke virker. Når hoppeture, gyngeture, kildeture, vuggeture, krammeture, og kysseture kan skrottes. Og når hverken mælk, pæremos, at slikke på mors kind og hive i håret er noget man (Jeppe) ligesom gider bruge sin kostbare tid på, så er det godt at der er Baby-Ramasjang.

40 graders kulørt vask og så kører det.

På den tid, de viser den med bluserne, så kan man faktisk godt nå en god bid af Eurowoman. Hvis det skulle være det.

mandag den 1. februar 2010

Red Eyes And Tears

Jeg har før talt om den personlighedsspaltning man kan lide af, når man ikke har sovet igennem i fire år. Den hvor man godt kan forestille sig, at man er en anden, og har et andet liv. Altså uden at man skal have medicin for det.

Og fordi der er gået musik og fis i den her på bloggen, så er det tid til endnu et nummer, som er et af mine yndlingsnumre, for med det som underlægning er det utroligt svært at høre, når ens barn plager efter mere af det og mere af det og mere af det.



Læs med her, mens du lytter

tryk på play, og læs.

Du hører barn råbe efter sin sut og sin dyne og kager for 10. gang den eftermiddag.

Baby klynker fordi det ikke kan rulle fra ryg til mave.

Mand kommer ind af døren, er syg og må lægge sig.

Du står nu med to børn. Alene.

Du skal have lavet aftensmad, men den kylling du skal stege er for gammel. I har kun ris.

Manden har taget sin temperatur. 39.5.

Du har nu tre børn.

Fuck. Det er sgu da også for meget at der ikke kommer en og laver den mad.

Det sner helt vildt og dine støvler er våde og ungerne hyler om kap.

Men du skal afsted. I Netto. Du gider ikke. Men du skal. Ingen kære mor. Ahmen, hvorfor købte jeg ikke også en ekstra pakke kylling og hvorfor h....... ligger der ikke en frysepizza, når nu du har brug for det? Why oh why.

Mens du tager tøjet på bander du ud mellem tænderne.

Du savner lys og lidt mindre røv kunne også gøre det. I det hele taget kunne være ret rart med en ferie. Alene.

Du kører.

Kan du mærke det? Du sidder på en mortorcykel. det er varmt. Du har dine lækreste solbriller på og er så pisseligeglad. Mommy's on wheel og de kan eddersparkeme rende dig et vist sted. Allesammen. For de næste minutter kører du på en landevej og du må køre så stærkt du vil. Her er der ingen fartbegrænsninger. Kun lækre politibetjente, som vinker til dig fra sidelinien. Bøde? Hende? Nej, hun er alt alt for cool.

(her indsætter du dagdrøm)

...kan du mærke, hvor fedt du får det? Kan du mærke hvor ligeglad du er? Kan du mærke HVOR lidt du vil rende huset rundt efter den gule sut? Og bamsen. Og hvor lidt du gider skifte de bleer?

.......sus lidt videre....

Når du når til 3.32 i nummeret så er du hjemme. Fuld af overskud kommer du ind af døren med et: Så er jeg hjemme!! Din mand, som lige er vågnet fra sin feberdøs spørger hvor du har været. Bare i Netto min skat. Bare i Netto. (og så gnækker du)

Og kysser dine børn.

Little red riding redstocking

Jeg er siden i lørdags blevet rødstrømpe. Bare så I ved det. På den fede måde. På 2010 måden.