Farvel iPhone - Hej SONY Xperia

Jeg er inkarneret Apple elsker. Havde jeg pengene til det, så var ALT mit elektronik noget med iIndsæt selv. Uh, en sucker for deres design, og deres logik og historie. Min hjerne kan li' det. Alligevel var jeg virkelig sent ude i forhold til at få en iPhone. Og jeg købte ikke engang den dyre og nye model. Næ, her i huset er vi brugere af en iPhone so last-last season, nemlig 3'eren.
Jeg har elsket den og været forelsket i den siden første berøring - og alligevel er jeg blevet noget så røvrendt. Den første gik i stykker efter en måned, hvor højtaleren gik i crashede. Den anden havde store kvaler med at tillade mig at bruge home-knappen og den tredje er nu lige fucket op med softwaren. Hey Apple, hvordan synes I selv det går? Det er sguda skide irriterende.

Derfor har jeg gjort noget så grænseoverskridende som at sætte mit SIM kort i en SONY. Gisp! Xperia. Mere Gisp! Eller her skulle jeg måske allerede bringe en rettelse, for sådan en fætter bruger mikro SIM kort, jaja, helt moderne er den.
Jeg har brugt den i en uge, og jeg føler mig utro, når jeg løfter den og tænker at det er meget rart at den vejer det samme som en fjer. At den ikke er SÅ ulogisk at bruge og at den tager nogle virkelig virkelig skarpe billeder. At dens ringelyd er noget mere behagelig, og at dens sms lyd er noget mere behagelig, hvis man er et lydfølsomt rad som mig. At man godt kan tabe den ned på noget is med et lag af slush-ice ovenpå, uden der sker noget. At man godt kan give den til ungerne uden at man skal få dårlige nerver over at forsikringen ikke dækker: barn-VILLE-låne-tlf-og-nu-er-glasset-smadret. Ups.

Her er en lille billede serie af livets gang i Lillelund? Lidenlund? Lidelund? Liderliglund? Okay det er fra Vejle. I weekenden.

Og ét fra den elskede Flyvergrill på Amager. Kasper fandt sit sejeste håndtegn frem: horn. Klart det er er det sejeste-swag.

Ja, det er et sponsoreret indlæg. Ja, jeg ville skrive hvis jeg fandt den aldeles upassende. Ja, det er en ægte holdning. Ja, det er stadig skidegode billeder.

Såmænd findes der også en Facebookside. 

TAK!

..for alle jeres kommentarer. Jeg elsker, at jeg får 31 tilbagemeldinger på en overskrift. Det tror jeg er mine nye blogger stil: at blogge på twittermåden.

Gu' er det da ej.

Hør lige her: inden jeg begynder at tegne og fortælle, så vil jeg sige, at jeg savner jer og at jeg da godt ved, at det her er anti-måden at blogge på og at jeg har skrevet det her 100 gange før, så nu kan det nærmest være lige meget. Omvendt. Så sker der lige nu så meget, at jeg sådan set ikke helt ved, hvor jeg skal starte. Skal jeg fortælle jer om min træning, mine nye alt for store skulder-muskler, at jeg har spist æg til morgenmad, at Jeppe på en faretruende måde begynder at minde mere og mere om mig, at Kasper simpelthen er blevet så stor, at man ikke fatter det, at jeg havde en fantastisk dejlig jul, at jeg skal ind og opleve Eddie Izzard til foråret, at jeg, i mit 39. år har taget en moden beslutning, at der kommer til at ske dingen und sachen her i 2013?

Jeg tror faktisk det er alt for grænseoverskridende, og at jeg muligvis synes det er bedst at lægge meget blødt ud med at poste et link til min seneste klumme i 24 Timer. Den handler om træning, om en ny bog (ikke min), om træning, og om at vi kvinder stadig lyver om vores vægt.

Ik´? Er det ikke det vi gør?

Blødt. Lægge blødt ud.

Her er klumme   

...hvis overskrift passer utrolig godt til den foregående klummes overskrift. Fnis. 

Hey, synes I det kunne være skægt, hvis jeg skrev noget på bloggen?

Godt Nytår!!