tirsdag den 22. maj 2012

Uddrag Længsler & Leverpostej # 8

"De glor på mig. Og fordi de er helt beigefarvet i ansigtet, ligner jeg til sammenligning en gågade i Las Vegas. Jeg kan ikke tolke, om de synes, jeg ser jammerlig ud, eller de er misundelige over, at de skal hjem til en pakke ukogt medister, mens jeg skal til Las Vegas. Men jeg beslutter mig hurtigt for, at jeg ikke kan have dårlig selvtillid i dén mundering. Det duer bare ikke. Jeg må rette ryggen, knejse i hoften og tage mit forførende blik på. Ikke at det hjælper meget på strækningen mellem Ørestad og Nørreport, men det giver mig alligevel et skub, og jeg føler mig for første gang en lille smule fri. Det her lugter bare en lille smule af mit gamle liv uden børn, og jeg glæder mig mere og mere til den aften."

3 kommentarer:

  1. ha ha ha, jeg har så meget genkendt mig selv i den beskrivelse af at dresse totalt op efter et år uden fest... :-) Vil bare lige indskyde, at jeg har læst din bog, hele din bog, og jeg er så begejstret!! Og tager mig selv i at omtale dig som en veninde, indtil jeg kommer i tanker om, at vi ikke kender hinanden. jeg kender bare lidt af dig. Og det er smukt, at du deler så ærligt. Det har verden sgu brug for!
    Skulderklap og dans på bordene herfra!

    SvarSlet
  2. Hold kæft hvor er du sød altså. Vi kan godt være veninder, sådan long distance ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh yay. Så holder jeg sgu fast i sætningen "altså min veninde, Annamette, oplevede også at...bla bla" ;)

      Slet