søndag den 2. oktober 2011

One step for....whatever...one giant leap for Mr. & Mrs. Fuhrmann

Efter to år, lykkedes det Thure OG mig at sidde ned i fem minutter i solen og drikke kaffe og snakke UDEN afbrydelser. Jeppe og Kasper legede. Sammen. Uden at rive roen af hinanden. Og i de tre af minutterne smilede de synkront.

Karma rutter virkelig med belønningen. 

Jeg må hellere smutte igen, skal lige ned og lede efter noget taknemmelighed. Jeg mener jeg lagde det nede i sandkassen for.....fem år siden. Rundt regnet.



1 kommentar:

  1. *He he*
    Det lyder som om dine børn er ved at blive store *stort smilo*

    ...Og tænk sig... Du har mere at glæde dig til! Som f.eks. mig i dag - alene med 2 skolebørn (en sjælden begivenhed) - hvoraf den ene (den yngste på 7) selv smutter tidligt i SFO for at få morgenmad - og den ældste bare skal hjælpes med lidt hyggesnak :-)

    Hilsner fra LouiseT
    (som igen ikke kan få sin Google til at virke med Blogger *suk*)

    SvarSlet