tirsdag den 12. april 2011

Røvballe Bootcamp

I lørdags satte jeg nye standarder for ydmyghed. Mine skinneben gjorde pisseondt på løbeturen, og mine løbebukser faldt ned under det nydelige formbrød jeg render rundt med på maven, samtidig med at mine bluse af en eller anden grund blev ved med at glide op.

Jeg var kommet et godt stykke vej væk hjemmefra, men var nødt til at gå. Eller vralte. Og jeg må sige, at jeg til min død hellere vil vralte og være tynd end at vralte og være tyk. Jeg havde glemt mine solbriller, så jeg kunne heller ikke gemme bag dem.

Here I was. Tyk. Dårlig form og ude blandt alle lørdags-typerne og alle de andre løbere. Jeg måtte gå hele vejen hjem og kunne ikke som sådan gemme min røv i min løbejakke, for det er den for kort til. På et tidspunkt går jeg forbi to fædre på vejen som sidder i hver deres havestol med en bajer. Og de var på den pæne ende af skalaen skulle jeg hilse at sige. Lækker hår og solbriller med frit udsyn til mig og min store røv, som i hvert fald skulle bruge 2 min. for at komme væk fra deres udsyn.

Jaja, jeg er blevet mor, Thure elsker mig som jeg er, og jeg er ikke 24 år mere, men for fanden, hvor gad jeg godt at have været hende, som de kunne sidde og kigge på gennem en Tuborg og blinke lidt til hinanden og bekræfte hinanden i at den røv kun var til for at blive beundret. Med andre ord, er jeg træt-træt-træt-træt af at have en lexi mand, som holder sin krop, mens jeg ligner en sofakartoffel, der skal gå og gemme mig i store trøjer og som ikke kan passe en skid af det tøj jeg godt kan li.

Det er nok nu.

Og derfor mine damer og herrer, dedikerer jeg maj måned til benhård træning hos hende her. Hun er kropsmæssigt min diametrale modsætning og jeg skulle hilse at sige at hun er no-nonsens typen, der minder mig om at fredags træning er kl. 8.15 OMKLÆDT og ikke noget med at man kommer dangderende ind af døren med havregrød på ærmet. Næ du, der skal knokles.

Og selvom jeg er en lille smule bange for om jeg kaster blod op og må vækkes med lugtesalt, så glæder jeg mig helt vildt. Har bare liiiige lidt tøjkrise. Spandex har aldrig gjort noget godt for nogen, og det bliver min eneste oprejsning: at jeg kan se godt ud i faldet.

4. maj starter det. Mod det uendelige univers.

13 kommentarer:

  1. Som du dog kan skrive det, Tak for det, det inspirerer mig til også at prøve igen, selv om jeg føler mig som en dej, der bare bliver mere og mere hævet når jeg løber.

    SvarSlet
  2. Hatten af for den beslutning! Jeg glæder mig til at følge processen.
    Hende din træner... Hendes bluse er nu også ligesom gledet lidt op...

    SvarSlet
  3. Fantastisk beslutning - godt for dig! Men må jeg lige minde om at træning gør det ikke alene så hvis du trænge rtil at kigge på dine kostvaner kan jeg varmt anbefale Omega-kogebogen: http://www.gyldendal.dk/boeger-til-voksne/hus-have/have-drivhus-stueplanter/9788702009576/lev-fedt-bliv-slank-omega-metoden
    Mvh Karen

    SvarSlet
  4. Håber ikke det her kommer til at lyde forkert, men nogen gange er det en god fornemmelse at spytte blod. Ps. husk at massere dine skinneben med cirkelbevægelser i ca. 1 minut et par gange om dagen, så bliver de gode igen tror jeg.

    SvarSlet
  5. Anna: Forskellen er at hun kan bære det.

    Karen: Oh jeg har den og den er super god ja.

    Kongemor: Godt tip, jeg giver den videre til Thure ;-)

    Kristine: Lad os sammen be for mindre dej mere fast kød.

    SvarSlet
  6. Og ps, der er stadig to pladser tilbage på Bootcampen og det bliver sjovt!! Kom med!!

    SvarSlet
  7. Åh tak for den beskrivelse...du satte lige præcis ord på, hvordan jeg har det.

    SvarSlet
  8. Det lyder sgu fedt! Meget inspirerende med intensiv bootcamp :) Ved du, eller andre, om der findes noget tilsvarende et sted i Århus?

    SvarSlet
  9. Jeg tror ikke på tyk eller tynd - men stram....hold kæft hvor er det bare godt! Rimelig sej dame du har allieret dig med...

    Er det fejt at sige, at jeg glæder mig til at høre om og blive inspireret af dine lidelser?

    Gå all in og giv os spandex før- og efter-billeder (husk at før-billedet skal tages uden makeup og med nedadvendte mundvige, hvorimod efter-billedet skal tages med modsat fortegn)

    SvarSlet
  10. Nææ hvor spændende - det gad jeg godt engang! Af en eller anden grund er jeg inde i en "fase" (?!) hvor jeg bare må have kage/chokolade HVER dag... bor desværre i udkantsdanmark, så der er nok ikke andet for end at springe i tights og t-shirt og løbe byen rundt et par gange. Tak for inspiration!

    SvarSlet
  11. Altså nu ved jeg jo ikke hvordan du ser ud, men jeg synes det er synd at du går rundt og har det sådan. For jeg har selv været der. Jeg fik 3 børn på 4 år så du kan nok selv forestille dig hvor stram jeg var i betrækket. Og før det har jeg altid haft for bred røv og sådan noget. Men trøst dig. Da jeg var færdig med at få børn gled kroppen ligesom på plads og den der yo-yo vægt holdt op. Der er gået orden i sagerne og det er simpelthen spild af livet og gå rundt og være så negativ over for dig selv. Så tag det nu med et gran salt, du har livet foran dig til at pleje dig til at blive flot og slank - det er altså hårde projekter du sætter dig selv på i en tid med små børn, selv om jeg godt kan forstå du er desperat for at have noget "mig-projekt"!! Ja, der går en del år med at have travlt med småbørn, arbejde, husholdning og alt det der dødkedelige. Men der et liv efter det og du vil få tid til at pleje dig selv. Hvis jeg kan begynde at løbe og endda løbe halvmarathons i min alder, så kan du sgu også!

    SvarSlet
  12. Det er fandeme modigt - jeg udvikler panikangst, bare ved at kigge på hende ;-)

    Jeg glæder mig til at høre om bootcampen - især det med blod og opkast!

    SvarSlet
  13. Anonym: Næ jeg tror ikke det findes i Århus. For hun træner jo kun herovre. Men jeg kan da finde ud af det for dig.

    Louise H: Næ du, bliv bare inspireret af blod sved og tårer. Og tag med næste gang. Eller nu ;-)

    Maiken: Den fase kender jeg så udemærket.

    Kirsten: Respekt for at din krop er faldet på plads. Det ved jeg for a fact at min ikke gør ;-) der skal lidt hårdere arbejde til. Og maj måned passer perfekt til træning. Også med de små unger on the side. Jeg er helt klart også mere til de korte og intense perioder.

    Tulippa: jeg lover billeder med både blod og opkast.......eeeehmmm, eller noget i den stil.

    SvarSlet