Efter mit indlæg om Holger og hans familie og medierne, så var jeg jo en tur i P1 og Presselogen på TV2 News. Og fordi jeg er så selvfed, så kan du klikke på linket og se, hvis du gider. Det kommer ca. 10. min. inde i udsendelsen.
Jeg har aldrig selv før set Presselogen, men jeg må sige, at jeg faktisk syntes det er fedt program. Altså jojo, der sidder fire store egoer og kæmper om stafetten med de bedste argumenter og selvfølgelig er der noget pikmåleri. Men på den saglige måde. Og det bliver det jo ikke ringere af.
Jeg havde selv kun en lille bitte rolle i udsendelsen, og sidder derfor i et rum et stykke væk fra de andre. Det var til gengæld en sær oplevelse. At sidde alene i en læderstol i et lukket rum foran et opstillet kamera med en øresnegl i øret og så med 10.000 watt lige ind i pæren. Det skulle jeg hilse at sige ikke overlader noget til tilfældighederne. Det lys. Det ligner jo, at jeg har to store indkøbsnet under hvert øje. Men okay, jeg havde heller ikke sovet meget den forgange uge.
Desværre kunne jeg ikke afbryde så meget som jeg ville, selvom jeg sad og råbte ned i mikrofonen og viftede med hænderne, efter nøje instrukser fra produceren. Der så ikke lyttede efter mine kampråb nede fra studiet. Havde ellers forberedt en Anne-Grethe Bjarup Riis. Ærgeligt. Det må blive næste gang.
Jeg syntes det var skideskægt, og jeg kunne meget nemt se Fuhrmanns Forsamlingshus som det nye store TV Show. Hvad? Vil I ikke sige det.
Du er god Fuhrmann, men jeg holder vist lidt med Qvortrup:)
SvarSlet