fredag den 8. april 2011

10 kg - min bare....

Her står jeg så. Med gode intentioner. Og jernvilje, der lugter af at blive udkonkurreret af en Japanstang. For siden mine deller hørte om noget så latterligt at skille sig af med dem, har de grinet hånligt af mig og kaldt på en af deres venner. Ham der vejer 1 kg. Ja, jeg har nemlig taget et kilo på.

Og det er så hvad man får for at tæske rundt på Lorteøen og spille fandango og tro, at man kan blive lex og stram og piftet efter til sommer. Min. Bare. Røv. Siger jeg bare.

Hvad fanden er det for noget?

Jeg er tæt på at lave en Brian Holm. Noget som nogle af Thures cykelvenner gør, når de skal være tændstikmænd på hjul og køre fra alle de andre, læs: tabe sig. Så æder de havregryn i to uger. Hele døgnet. Morgen. Middag. Aften.

Enten det, eller også begynder jeg at tage seriøst meget coke.

Thure smiler venligt af det. Og siger, at jeg bare skal have tålmodighed. Og begynde at cykle og træne længerevarende end 35 min.

Han kan bare ikke helt fatte, at den her fedemandsdragt jeg er i meget snart har sidste salgsdato. Der er grænser for hvor længe jeg kan gå rundt og undskylde mig med at jeg: a) lige har født, b) lige er kommet hjem fra polterabend, hvor vi blev klædt ud i sumo dragter.

Mor har fået nok. Mor er sur. Stik mig noget lugtesalt og så ses vi i ringen kære BMI.

17 kommentarer:

  1. Gør som mig, bliv gravid igen, og så får du fluks lige en lidt længere frist.. Så behøver man jo først tænke på at tage sig sammen engang om et års tid - smart :-)

    SvarSlet
  2. Meen... er det ikke noget med, at muskler vejer mere end fedt? Det er nok bare lårenes løbe-stramhed, der er tungere end eks-dellerne. Really.

    SvarSlet
  3. Nej nej fortvivl ej - naar du gaar i gang med at motionere foroeges blodvolumen, glukogendepoter og lidt efter lidt muskelmassen - tag maalebaandet frem i stedet og smid vaegten over i et hjoerne for en tid. Muskler vejer mere end fedt men fylder mindre i omkreds, kan du hilse Maren og sige ;O)

    Kostomlaegning er dog det vigtigste - men havregrynskur er for heste!

    /Lise
    http://detskalsmageafnoget.blogspot.com

    SvarSlet
  4. Min erfaring er at det giver motivation at se vægten falde og derfor er det som en start en god idé at stramme op på kosten (så kan man jo altid tage motionen senere i forløbet hvis man ikke har overskud til at sætte ind på begge områder). Jeg har/er ret glad for at bruge madlog.dk, der får man syn for sagen for hvor mange kalorier man egentlig propper i kæften i løbet af en dag:)
    - Bare et forslag. pøj pøj med det

    SvarSlet
  5. Undskylder dårlig formulering, men er på job så det skal gå lidt stærkt ;)

    SvarSlet
  6. Vi er i samme situation! Jeg er så pokkers træt af de 10 kg, der sidder rundt på kroppen og pakker mig ind i et blødt tæppe af ekstra hud, fedt og vand. Nu skal det dælme af! Du ved det jo godt. Motion gør det ikke alene. Ud med Japanstangen og hvad der ellers kan købes af godter på lorteøen! Reducer dine kulhydrater og minimer havregryn, brød, ris og kartofler. Det har jeg gjort den sidste uge. 1,9 kg viste vægten i vægttab i morges. Now we´re talking! Prøv det!! Så er det altså ikke nødvendigt at løbe mere end 35-40 minutter.

    SvarSlet
  7. Tror også, det er muskler. Ellers stemmer jeg på coke-kuren.

    SvarSlet
  8. Overvejer selv coke-kur efter to dage på nupo. Om det er det ene eller andet slags pulver er vel ligegyldigt? Og man har det garanteret sjove på coke!

    Fairy

    SvarSlet
  9. MUSKLER vejer mere end fedt.. jeg gentager muskler vejer mere end.... Det mantra reciterer jeg ofte!!!

    SvarSlet
  10. Altså... Alle jer der er semikendte bloggere kender da hinanden... Kan du ikke få gratis bootcamp hos Anne Bech/Krisztina Maria/tilbyde løb.tv2.dk at blogge for dem hvis de smider en løbepakke gratis nakken på dig... something like that?

    SvarSlet
  11. Ti kg af kosmetiske eller sundheds-/sygdoms-grunde?

    Jeg er idømt minus fem kg af sidste grund, så her er ikke noget med kinastænger. Mit modtræk er en rugbrødsklapsammen med pålægschokolade.

    God kamp.
    Hilsen Kirsten

    SvarSlet
  12. Bikram Yoga.

    Jeg gled ned i mine cowboybukser efter at spist en plade chokolade hver dag i graviditet og hver dag på barsel og var til det 9 gange over 30 dage. Det er MEGET varmt. Men efter 2-3 gange er man afhængig.

    Jeg HADER motion. Og jeg HADER at spise havregryn hver dag.

    SvarSlet
  13. Hvis du vil lide, for at nyde, så går jeg med i kampen sammen med dig. Og lad os da få flere med. Og forresten, så faldt jeg lige over din klumme i gratis avisen i dag, pointe = jeg genkendte dig på billedet, så det må ligne dig lidt. Og god klumme oven i købet.

    SvarSlet
  14. Der vil jeg helt klart anbefale havregryn, det er langt langt billigere end Coke. Tænk nu på Thure skal have penge til alt sit grej :)

    Hilsen Thomas Aalborg

    SvarSlet
  15. Hvad med en ECA stack? Altså har aldrig prøvet det men en personlig trœner jeg havde på et tidspunkt mumlede om det... og man kan købe efedrin i håndkøb i Spanien... jeg vil godt tage med ned og hente noget i Barcelona eller sådan noget...
    Mxx

    SvarSlet
  16. Målebånd! målebånd! målebånd!
    Køb dig en fix lille notesbog af en slags, og en glimmerkuglepen. Eller hvad der nu virker for dig. Og kør så et morgenritual på en fast ugedag. (og ja, kun een gang om ugen) Mål dig i livet, en overarm, barm, røv lår - alle de kedelige steder. Og tag en rask beslutning; måler du dig med eller uden bh? For det giver sjovt nok ikke det samme resultat :)
    Det er meget sjovere end at veje sig på vægt..

    SvarSlet
  17. Kæft I er søde altså. Jeg starter fra en ende-
    Karoline-med-K: Jeg skal så igennem 9 mdr. opkast og efterfølgende tredobbelt så mange kilo ;-)

    Carportognoia: Point taken!

    Lise: Tak, Heste gider vi jo ikke være. Målebånd. Ja.

    Theresa: Jeg har også engang været på Madlog, men jeg blev enormt god til at regne ud HVOR mange Snickers jeg kunne spise i stedet for gulerødder. Men ja, det var faktisk godt når det virkede.

    Mette: Tillykke med det. Du er for sej!

    amarOrama: Jeg ved vi kan skaffe det nemt, det er jo Amager for faen. Og vi bor tæt på Urbanplanen.

    Jeanett: Du skal ud af det Nupo, helt ærligt, det er livet for kort til. ;-)

    Katja: Tak for Mantra

    Kisser: Altså det er af det hele, jeg gider ikke mere være så tyk OG mit BMI er for højt.

    Rikke P: JA! Jeg skal også bare prøve det meget snart. Har faktisk sådan en gratis gang liggende ude hos dem på er det Østerbro? HVor går du?

    Kristine: Thanks! Hop bare med.

    Thomas V.: Men du kan jo også i dén grad fortælle mig om det virkede for dig med havregrynene ;-) Og jeg tror NOK der er nogen der har brug for tasker end Thure har brug for grej!

    Mette: HAHAHAHAHA, ja ellers er der måske også en anden du kan ringe til? Men jeg er åben. Du gafler det bare.

    Fru Z: Målebånd I hear you. Glimmer: I hear you.

    SvarSlet