mandag den 29. juni 2009

Come on

Jeg hørte lige noget i nyhederne på P3 for 5 min. siden, og nu kan jeg vælge at tørre mit hår eller skrive et hurtigt indlæg inden jeg henter Kasper. Jeg vælger indlæg for det drejer sig om kejsersnit.

Og det skal jeg have. Ikke fordi jeg vil, men fordi min røv ellers brækker. Nå. Så viser det sig så, at nogen ovre i Norge har fundet ud af børn født ved kejsersnit har nemmere ved at få astma og kræft end børn født ud af et andet hul. Værsgo og skyl dén ned i uge 30 + 3.

Undersøgelsen var venligt bakket op af Jordemoderforeningens leder Lillian Bondo, der syntes at den statestik, som lige nu hedder 1 ud af 20 kvinder, der får kejsersnit, skulle være 0 ud af 20.

Hvad så? Skal jeg så bide i det sure haleben, og sige ja tak til, at det enten brækker eller forstuver, så mit barn ikke får astma. Eller kræft. Dillemaet er sgu da til at få øje på.

Hmpfr!

Nedsmeltning str. XL

Jeg er i dag en meget træt, tung og langsommere udgave af mig selv. Som om min hjerne er vokset i takt med varmegraderne og iøvrigt er fuld af vand. Sådan føles det i hvert fald. Som at gå rundt med en vandmelon på skuldrene - og så er det jo ikke fordi man har det som om studenterhuen trykker.

Lige før lagde jeg min mobil i køleskabet og så den først, da jeg åbnede igen efter 3 minutter. Bekymret? Njaarh, jeg læste engang i en brochure om demens, at man først skulle blive bekymret, hvis man umiddelbart ikke kan se det sære i, at ens nøgler ligger i sukkerskålen. Godt så. Er ikke mig selv i dag, men nok ikke dement.

Må så bare være gravid på en måde, der i hvert fald ikke kan få det venlige smil frem hos Sundhedsstyrelsen. Jeg har nemlig lyst til et glas portvin. Måske to. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at sidde i Paris, i en kæmpe lejlighed fuld af velour, og nyde et lille glas sammen med dagens avis. Spise en Pain au Chocolat, blive lidt småberuset og tage mig en lille lur, inden jeg skal ud i gaderne med øjnene fuld af cohl.

Men au revoir til dén tanke, for jeg sidder på Amager og i stedet har jeg lagt mig i en pakke pålægschokolade og tænker at spise den indefra. Hvis jeg alligevel ikke skal være mig selv i dag, kan jeg ligeså godt opføre mig som Garfield, der hader mandage, og ikke er for fin til at kravle ind i en kylling for så at spise den indefra.






fredag den 26. juni 2009

Et minde

Der er bare nogle mennesker som ikke kan dø. Michael Jackson kan ikke dø. Men det er han altså. 

Mine gravidhormoner og mig tog hinanden i hånden og fældede en lille tåre. Aj, det er bare så sørgeligt...

Jeg vil moonwalke mig igennem dagen og mindes.


torsdag den 25. juni 2009

Mors drenge

Forleden fik vi et postkort fra Thures far. Det var fra Wyoming i USA, hvor han og kone er på ferie. Jeg har rejst meget i USA, men aldrig været i Wyoming. Jeg forestiller mig dog en stat med masser af bjørne og sådan lidt Danser med ulve-agtig stemning, hvor man altid lige kan nuppe en sort kaffe på en diner, serveret af en dame i Indianertøj, og hvor der altid er en ret med bønnerog kartoffelmos, når mændene kommer ind og klasker et dødt dyr op på disken. En rigtig mandestat.

Postkortet begynder med: "Kære drenge og pige." .....og her var det, at det for alvor gik op for mig, at jeg snart bliver eneste pige i et hjem med tre tissemænd. Tre drenge, som allesammen på et eller andet tidspunkt stikker en finger frem og siger "hiv mig lige i fingeren", når de skal slå en fis. (Kender en der allerede gør det). Som allesammen vil ignorere mig, når vi sidder i sofaen og ser film, og jeg spørger "hvem var ham den sorte mand?" Når vi skal til fest, vil de ikke forstå hvorfor, de skal vente i timevis på, at min neglelak tørrer, fordi jeg aldrig får det timet, og altid render rundt som Edward Saksehånd og prøver at få tøj på, mens jeg undgår at ødelægge lakken. 

Men der håb. Kasper er allerede meget opmærksom, når jeg tager mine sandaler på og siger "mor har fine sko på." Og han snuser til mit hår og siger at jeg lugter godt. Han har en kramme-kat, som han aer og plejer, og han har fortalt mig, at han gerne ville have lilla sandaler. Så kan jeg altså godt leve med, at jeg er ham der passer brandstationen med en rød plastikhjelm på hovedet, eller for gud ved hvilken gang skal ligge med hele hovedet nede i Amager Fælled fordi der var en myre, der absolut skal med i den gule plastikbus, som kører til Berlin.


tirsdag den 23. juni 2009

Nesting

Som I ved, er noget af det første babyer lægger mærke til, om man har afkalket bruseren eller fået malet den hylde, der har stået urørt i to år.

Derfor står den i disse to dage på Svigermor med malerrulle, flødeboller til mig imens, og en hulens masse bøger, der ligger ud over det hele. 

Vejret er helt helt fantastisk, og vi får så fine hvide reoler. Feng Shui ville falde på røven over det syn, og måske er der virkelig go pengekarma i hvide reoler, hvem ved?

Udover det, så er det også blevet til en måling af den lille flæskesteg i maven og han skulle gerne have en kampvægt på ca. 1400 g. Det kan man da godt lige tage en flødebolle mere på. Sådan for fejringens skyld.

Og som om det ikke var nok med de gode nyheder, så har hende svigermor med malerrullen lovet at passe Kasper i aften og holde Skt. Hans på altanen, mens jeg kan tage min mand i hånden og se på noget ild på Islands Brygge.

mandag den 22. juni 2009

Forelskelse

Jeg har lige haft en veninde i røret. Hun tog for snart 3 år siden et stort spring, og flyttede tilbage til Danmark efter en årrække i udlandet. Det var ikke en hjemkomst med Toblerone og engelske vingummier, men derimod med en skilsmisse og et barn på 3 mdr. 

Jeg ved, at hun ikke ville have valgt anderledes, men jeg ved også, at det har kostet blod, sved, søvnløse nætter, appelsinhud og tårer. En længsel og en lille misundelse til os andre veninder, der lever familielivet på godt og ondt. 

Jeg tager edderbankeme hatten af for enlige mødre, og derfor gør det mig så glad at høre hende hvine i telefonen over denne her fantastisk mand, som hun nu er stormende forelsket i. Som hun skal se i aften og som hun ikke har kysset endnu. Der er røget 4 kilo på 14 dage, og hun kan ikke sove om natten. Og de skal på sommerferie sammen med hver deres kuld af unger.

Hvor er det bare fedt. Især fordi jeg selv kom til at tænke på dengang jeg sad med et fjoget grin, ondt i maven og ikke kunne tænke klart, fordi der kom en mand, og slog benene væk under mig. En mand som, før vi blev kærester, ringede til mig fra en sattelit-telefon fra sin ekspedition midt på Indlandsisen - bare lige for at høre hvordan jeg havde det. En mand, som sendte mig musik og kærlighed i en lind strøm indtil jeg tilsidst overgav mig og smed fletningerne ud af mit tårnværelse.

Forelskelse holder 100!

søndag den 21. juni 2009

Søndagsstener

Jeg sidder her søndag aften og der var så meget jeg ville skrive om, da jeg har haft et par dages pause fra bloggeriet. Men min hjerne er tom som den tommeste mælkekarton (har vi egentligt mælk til i morgen..).

Jeg er mæt efter en dejlig weekend med de oplevelser, der bare smager godt flere dage efter. Kasper er puttet, manden ude på racercyklen og her i stuen er der helt helt stille. Det slår mig hvor sjældent man er stille som mor. 

Jeg lever af at kommunikere, og hvis ikke jeg skriver, så snakker jeg, men som tidl. radiovært står det altså lidt sløjt til med snakkeriet. Mon ikke jeg skulle få gang i noget podcast her på bloggen? 

Well, jeg tror, at jeg for en gang skyld vil trække stikket ud for i aften. Nu. Og gå i seng med min bog, og falde i søvn til lyden af lorteøens fugle. 

Go' nu nat til alle jer derude. Gid jeres unger må sove igennem. 

torsdag den 18. juni 2009

Fri

I dag er skibet ladet med magasiner, en knaldroman og pink neglelak. Jeg tager nemlig til Sverige og sætter mig under et æbletræ, hos min veninde Sarah.

Tager et kort break fra børn, mand og bleer. Og Thomas Tog. Og havregryn. Og små varme barnearme, der krammer. Og hvad kunne være mere snyggt end Sverige til den slags?

mandag den 15. juni 2009

Jørgen Clevin





I går var vi ramt af en ulvetime, hvor tingene skulle gå rimeligt hurtigt, inden flitsbuen eksploderede i et indianerhyl. Kasper var herhjemme og manglede aktiviteter.

Jeg fandt på 3 ting, som ved gud kun, amar-halshug, tager 2 minutter at lave. 
  • En vej med lysregulering, benzintank, holdeplads og købmand. What else do you need?
  • En mobil telefon. I dette tilfælde Obamas yndlings tlf. og det bliver den jo ikke ringere af.
  • En hjemmevideo, som Kasper så 100 gange. Mindst. Optag 2 min. Knald den ind i computeren og værsgo', ro i mindst 2 min. (kan ikke lige finde ud af at lægge den på)



Bonus til mig: jeg fik lov til at læse mit Cover færdigt i fred og ro, mens jeg var ham der passede benzintanken. Win-win.

og p.s. hvis du køber det pap jeg har brugt til tlf. kan du klistre alt muligt på. En reklame fra Bilka, og du har allerede til en hel købmandsbutik med mad. Find et billede af noget mad og sæt det på pappet. 1-2-3, så har du en pølsemad. 

Babyland here we come


Kasper er en lille hostefrans i disse dage, og han har ligget og gøet hele natten. 

At jeg så skulle se Sex and the city - extended-extended-version, plus ekstra materiale til sent i går aftes, OG begynde at flytte om kl.1.00, er så ris til egen mor-røv. I hvert fald blev det ikke til mange timer, før Kasper råbte: "Mooooaaaaaar", fra sin seng kl. 5.20.

Vi væltede ind i stuen, hvor vi begge sad og vågnede. Jeg nåede lige at tænke, om jeg nu havde nået at glæde mig nok over, at han i over 4 mdr. har sovet til kl. 7.30, før jeg kunne se på fjernsynsskærmen, at der så absolut intet børne-tv var på dette tidspunkt.

Pludselig var jeg tilbage i den tid, hvor vi var ufrivillige medlemmer af den forældre-klub, der står op før fuglene og avisbudet. Og det bliver vi snart igen. Det var virkelig mærkeligt. At sidde der med træthed i knoglerne, med et barn, der vil se Teletubbies og have havregryn. Og lege. Kl. 5.22.

Jeg gjorde status fra sidste omgang:

1. Jeg gik ikke i panik over at blive søvn-afbrudt kl. 5.20
2. Det tog mig ca. 8 minutter at vågne og blive mig selv.
3. Min krop gav sig ikke til at dø en stille død ved tanken om, at det her måske aldrig i livet holder op.
4. At kaffe, havregryn og Teletubbies før kl. 6.00 stadig er den cocktail jeg kan se frem til. Ikke Mojitos.
5. At børneforsorgen ikke ringer på, hvis jeg nupper en lille morfar på sofaen ved siden af Kasper, mens Poe for 117. f****** gang vasker sine knæ, mens Nunu blæser rundt og ser ligeså forvirret ud som altid. Hvad sker der for de øjne?
6. Følte mig ikke frihedsberøvet, da Kasper sprang op på mit hoved og brølede: "Mor ikke sove mere."
7. Fik lavet en liste over dagens opgaver inkl. syg barn hjemme. Så kan man med sindso lægge hjernen i kassen fra Aarstiderne. Alt hvad man behøver er et par øjne, der kan læse to-do sedlen.
8. Følte mig ganske overskudsagtig ved synet af min mor-stol, som er indkøbt med det formål, at skal man dø af træthed, så sidder man i det mindste godt indtil da.


lørdag den 13. juni 2009

Getting diggin' with it

Det her var hvad jeg fik af Thure i dag. Uden anledning. Fordi den syntes han, at jeg skulle have. HOLD NU OP, HVOR ER DEN DA RØVFED!! Hvor en fantastisk en mand har man lov at have?

Jeg kan slet ikke forstå, at det er min. Min helt egen nye Mac. Som skabt for hinanden. I'm in love. Og glæder mig til at alt det der skal skrives her. 

fredag den 12. juni 2009

Fødsler, forstuvet haleben og myoser

Min sidste fødsel var ikke en marathon fødsel, hvor jeg lå i veer i 30 timer. Til gengæld havde jeg psykopat-veer, fra den allerførste ve. De kom ikke i bølger, jeg blev ramt af en Tsunami. Åben efter 1 time og Kasper på vej ud efter 2. Så gik alt i stå og de hev ham ud med kop. Jeg flækkede, sprækkede og kunne hverken gå eller stå i en måned. Blev syet forkert sammen, sprættet op igen og havde ubærligt ondt i mit haleben.

Derfor har jeg været en lille smule på stikkerne (underdrivelse) med hensyn til at blive grundigt undersøgt inden næste mand melder sin ankomst ved fødekanalen.

I dag kunne dr. Vibeke så konstatere, at mit haleben enten brækkede eller i hvert fald blev forstuvet under sidste fødsel, og at det sidder på en måde, så de børn, der havde tænkt sig at komme ud har svært ved det. Hun kiggede tørt op på mig, og sagde, at jeg iøvrigt havde myoser, der hvor solen helt sikkert ikke skinner og at hun anbefalede mig et planlagt kejsersnit - medmindre jeg ville tage chancen med et forstuvet/brækket haleben. 'Var der ellers andet jeg kunne hjælpe dig med'?

Så 12.5 minut, 2 pjecer og en myose senere så verden helt anderledes ud. Meget mærkeligt firma.

torsdag den 11. juni 2009

Min Mor


Jeg sidder lige og er glad. Jeg er rigtig glad faktisk. Ovenud. Fordi en bog jeg skrev for nogle år siden udkommer igen i år. Min Mor, hedder den, og er en bog fra mor til datter med rundt regnet 1000 spørgsmål, som moren udfylder/svarer på og giver videre til sin datter, når hun er klar til det.

Nogle mødre har også købt den til sig selv, for hyggens skyld, og andre mødre og døtre har brugt bogen, når de var sammen og kunne snakke om nogle af de mange spørgsmål.

Jeg fik så mange glade og givende tilbagemeldinger sidste gang, at det glæder mig helt ind det inderste bløde punkt, at kunne give en masse mødre og døtre mulighed for at dele historier igen.

Coveret bliver anderledes end på billedet her, som iøvrigt er sært lille, men det eneste jeg kunne finde på indernædded.

I hører selvfølgelig nærmere, når udgivelses datoen nærmer sig.

onsdag den 10. juni 2009

Dum dag

I dag er en af de dage, som bare ikke rigtigt vil noget. Ingen retning. Hverken frem eller tilbage. Jeg har kvalme fordi jeg stresser. Og jeg er ukristelig træt.

Det er som om mine fødder har blylodder under fodsålerne og jeg går rundt i en verden ved siden af mig selv. Hvad gør man så?

Man gør ikke noget. Man sover til middag. Man slapper af. Man spiser torskerognsmadder. Man planlægger hvilket magasin man skal købe. Man laver en kop the. Og man bliver alligevel ret glad fordi ens mand har købt en hylende morsom dvd.

Jeg er nød til at give slip på tanken om redebyggeri. Hvordan man lige gør det der med to børn. En fødsels, der kommer nærmere. En sårbarhed, der trænger sig på. Livet med en baby. Hormoner og ømme ben.

Om lidt går jeg ud af døren med min iPod og jeg går til venstre. Det er da en begyndelse.

tirsdag den 9. juni 2009

God service, god zen.

Jeg er en sucker for god service. Så er det sagt. Der er ikke grænser for hvad jeg vil spendere mine penge på, hvis en ekspedient anstrenger sig for, at jeg skal føle mig godt tilpas.

Det oplevede jeg i dag, hvor service niveauet for alvor toppede hos Birger Christensen. I gamle dage en fin forretning for fis-fornemme Hellerup-damer med hang til mink. Det er den sådan set stadig. Men de har oppet sig. Nu styler de mink med sneaks fra New Balance og slidte jeans i vinduet. Total i orden praktisk mor-tøj.

Jeg stod udenfor butikken med veninde Katrine, og trykkede mor-næserne flade i ruden, og vi tænkte det samme. Ingen af os har en skid råd til så dyrt tøj. Vi har begge to børn, og ved at mink og snotnæser og banan i mundvigen ikke er det bedste cocktail. Men vi blev draget.

Ikke mindre end 5 minutter senere havde vi glemt alt om børn, kvalme og manglende søvn, for foran os stod den sødeste ekspedient og hev minkpelse ned af hylderne. Fårk hvor var de lækre. Korte. Praktiske. Varme. Cool. Perfekte til en efterårsdag med barnevognen.
Vi undskyldte overfor den rare mand, at vi altså havde børn og ikke sådan lige havde råd til en pels, men han synes det var så hyggeligt at vi var der og pludselig stod vi også med armene nede i smykkekskuffen og plastrede hænder og arme ind i guld og diamanter.

Vi hyggede os, han hyggede sig, og min kvalme forsvandt. Og bare dét giver jeg gerne 18.000 kr. for. Det kalder jeg god service.

mandag den 8. juni 2009

Krea mor?


Det er kommet mig for øje, at mange af jer lækre blog-mødre, er særdeles sysle-agtige. Kan lige noget med noget broderi, noget Liberty, noget sy-noget eller en strikvest, der lige blev strikket overnight.

Da jeg var gravid med Kasper fór en djævel i mig, og jeg så mig selv som hende moren, der der bagte boller og strikkede og lavede hjemmesy til lille manse. En kliché, I know, men jeg skyder skylden på hormonerne. Jeg gik i krig med et tæppe til barnevognen, og vi taler retstrik ud i én lang røv, 7 baner, ikke noget svært her. Men blev jeg færdig? Nope.

Jeg kunne i tankerne godt tænke mig at have et lille hjørne af syslerier, som i hende, der lige kan fikse en knap, der er faldet af, og hende, som bare slapper fuuuuuldstændig af ved strikketøjet og lader tankerne flyve. Jeg kan ikke helt give slip på, at jeg nok aldrig bliver den mor, men jeg arbejder på at lade det ligge. Kender I det?

Til gengæld har jeg designet en kørepose til Kasper som jeg er røvstolt af. Med hjælp fra veninde Sarah, svigermor, Thures mosters gamle rulamsfrakke, nogle håndtegninger fra mig og indkøb af stof er der kommet denne hyggelige pose ud af det. Vi kalder den 'slikposen', fordi Thures moster også gik under navnet slikmoster.

søndag den 7. juni 2009

Weekend i fest og farver

Fredag middag ankom Thures niece med flyveren fra Ålborg. Helt alene og for første gang på så lang en rejse - helt selv. Hvor cool er det lige? Jeg selv, tør knap nok tænke på en tur til Billund med fly, før jeg får nærdødsoplevelser og tanker om at Kasper skal leve videre uden mig. Hvad sker der lige for de gener man får, når man får børn?

Nå. Karoline ankom med lommerne fulde af smil, kram til Kasper og gaver, som hun selv havde lavet på fritten. Og der er bare et eller andet med hjemmelavede gaver. De holder. Og når man bliver voksen gør man det alt for sjældent.


Se her hvad vi fik. Billede til Thure - bemærk Nike logo, øreringe og maleri til mig, bil og tushholder med drage til Kasper og en fælles skål til nøgler eller dimser. Hvor fantastisk er det lige...

Lørdag bød på 5 timers shopping i alle de butikker i Kbh som jeg aldrig kommer i.


Vi forelskede os i hver et par sandaler.

Bagefter stod den på Tivoli med turpas und alles til Thure og Karoline. Kasper og mig blev på jorden, da vi har lidt af en forsigtig-frans hvad Tivoli angår. Han vil helst sidde på min arm og spise popcorn og vil helst gerne snart hjem igen. Moar! Så selvom vi hver gang tror, at det bliver bare skide skægt, så ender vi med at smutte efter ganske kort tid.
Næ du, ned på Nørreport og kigge på tog, store som små og så ellers i metro ud på lorteøen igen, dét er vand på Kaspers mølle.

I dag var vi på legepladsen, hvor Kasper kastede sig ud i diverse stunts. Adventure far og den modige niece arrangerede på ganske kort tid, at Kasper skulle op ad klatrevæggen inden jeg kunne nå at sige: "aaaaarrrh kan han nu....." "Jamen Mette, han er jo en dreng", sagde Karoline inden hun hev ham op det sidste stykke i hans små arme og firede ham ned til farmand af en brandmandsstang. Nuvel. Der var da også kun 3 meter ned. Tag en tudekiks.


Kasper var ellevild, så jeg kunne jo ikke gøre andet end at klappe i mine nervøse morhænder og belønne ham med en trafik-is.


Hold kæwer en god weekend og hold da kæwer hvor er jeg træt.


ps. overvejer om ikke denne brille ville gøre det lidt sjovere at føde og især gå godt til en fesen hospitalsskjorte.

fredag den 5. juni 2009

Hey Kongehus! Hvad med en deler?

Jeg er alene hjemme, mens Kasper og Thure kører rundt i en eller anden bus 33 mod et sted de ikke helt ved hvor ender. Det er også ligemeget, bare de kører. Kasper er nemlig bidt af en gal HT bus. Og Biler. Og ambulancer. Og brandbiler.

Men så sidder jeg her. Og der er tusind jeg kunne gå i gang med. Tømme opvasker. Gider ikke. Sætte en vask over. Gider ikke. Rydde op. Gider ikke. Gå ned med skrald. Nope. Lægge tøj sammen OG på plads. Niks. Sortere mere i mit tøj og ting, så det der Feng Shui for alvor kan sparke en vis karmarøv op i det sydøstvendte hjørne, så vi kan se moneterne rulle. Njaa venter lidt.

Noget jeg til gengæld GODT gider at gå i gang med, det er, at omdanne min Kongelige stemmeseddel til en ønskeseddel. Direkte til Mawi. Jeg synes nemlig det er helt på sin plads, at for hver gang hun modtager fire par Prada støvler, skulle gi tre af dem væk til en mor.

For hvad fanden ligner det? Man kan gå rundt i Hobart i et par gamle jeans og pumps, og så bare fordi man kysser en Konge er armen pludselig dækket af Cartier og diamanter. Det vælter ind med tasker og tøj og solbriller og smykker vi andre kun tør drømme om.

Jeg har ikke noget imod Mary. Hun er sikkert rigtig sød. Men Kongehuset er en smule for outdated og sært til at jeg gider at gå op i det. Hvad sker der med de hatte? Og de der grevlinge de har, som skambider dem, der skal passe på dem? Nå.

Men tilbage til ønskesedlen. Hende Tasmanieren kunne sguda godt dele lidt ud af sin garderobe. Og når hun modtager Alt for Damernes kvindepris, så kunne hun sige: "Tusind tak, jeg giver den videre til en mor, der netop har siddet søvnløs halve nætter og lavet forretningsplaner med hovedet ned i en skål havregrød. Stået op næste morgen og i hvert fald ikke serveret overskudsmorgenmad af det Musselmalede."
Jeg synes også godt, at hun kunne sælge sit føromtalte Cartier-ur og donere pengene til Finansgris-ramte-fyrede-gravide, så vi kunne passe vores børn og strækmærker, uden bekymringer om hvor næste månedsløn skulle komme fra.

Blev der sagt.

torsdag den 4. juni 2009

Hvor blev tiden af?



Imellem disse to billeder er der knap 2.5 år, og det føles på en måde som i går, og alligevel er det lysår siden, at vi sad helt lykkelige og udmattede på Hvidovre Hospital 1. juledag, mens alle andre skålede i snaps.

Vi skålede i saftevand og modermælk, og stirrede på det lille bitte væsen, som lå imellem os. Vi havde ikke den fjerneste idé om, hvilken tivoli-tur, der ventede os. Vi sad bare med hver vores turpas til en slags uendelig rutsjebane, og spiste lasagne af 2 af de 15 fødselsdagstallerkner, som Thure havde taget med i den famøse fødetaske, sammen med flag og fødselsdagskrus, som var vi en hel børnehave. Ingen rene trusser til mor, eller sågar lidt make-up fjerner. Men det var præcis som det skulle være.

Zapp!

Samme lille væsen står nu stor og stærk, og fortæller præcis, hvor mange myreæg han skal ud og fange med sit nye ornitolog-sæt. Han har sin yndlingsperlekæde på og de seje sko, som mormor har givet ham. "Jeg er SEJ mor", siger han med bestemt mine, inden han begiver sig ud i verden på jagt efter eventyr.

Jeg fatter det ikke. Altså hvad skete der lige med tiden? Til gengæld forstår jeg bedre de mange tanter, der har klappet mig på hovedet og aet mig på kinden og sagt: "guuuuuuud, hvor er du blevet stor." Dengang forstod jeg det ikke, og jeg var sikker på, at jeg engang blev en anden. At når jeg var 30 ikke ville tænke, føle og være som jeg var dengang.

Men det er jeg. Og nu ved jeg at tiden går uden vi helt ved af det.

Morklokkeren


En lille forbrugeroplysning. Jeg har købt den sødeste lille klokke til at hænge om maven, som Fidusen kan ligge og lytte til. Den har den fineste lille bimle-lyd, som man vel og mærket ikke bliver bims af at lytte til! Så hvis du kender en, der er gravid, er det en sød gave.

Skyggesider

Jeg har skrevet en artikel til Vores Børn til juni nummeret, som er på gaden nu. Den handler om de mindre flatterende sider, der dukker op, når man får en baby i huset og bliver mor.
Jeg har interviewet den amerikanske coach-guru og forfatter Debbie Ford, som giver sit bud på, hvad man skal gøre i de situationer, hvor man ikke har flere arme, mere overskud, og smilet er stvinet i takt med den sure mælk i køleren.

Man kan iøvrigt vinde Debbies cd´er til forældre, som er et godt lille kit med fem cd'er, hvor hun guider en igennem forældreskabet. The american way, but of course, men hun er cool. Hende Debbie. Tjek det ud her: Vores Børn.

tirsdag den 2. juni 2009

Sommer-zen

Dagens arbejdsplads. Mon jeg tjener ligeså meget som Bill Gates i dag?

Nu fik jeg vist lavet en cliffhanger, om alt det jeg manglede at skrive om. Og til dem der har ventet på de store breaking news, er det måske så meget sagt. Men man opdager efter 3 dages pause-bloggeri, at der sker alt muligt, som er et indlæg værd. Så jeg lader det komme lidt i afdelinger.

Nå men i de 3 dage, der er gået, er vi gået i et Feng Shui'tisk fladspin her på matriklen. Jeg har hjulpet en rigtig sød dame, Zandra, med hendes hjemmeside. Hun er indretningsarkitekt med Feng Shui som overskrift. Og hun ankom i torsdags med god karma, praktiske løsninger og pengetræer.

Jeg har ikke før gået meget op i om vi sov med hovedet mod nordøst, eller gik på toilettet med rumpetten vendt mod syd. Men jeg skal love for at der blev vendt rundt på den skude (altså ikke røven), da hun ankom i sidste uge. Hold nu op, hvor havde hun mange gode idéer, og hvor skal vi have pimpet vores område for parforhold. Dér har vi nemlig to totter skamferet purløg og en vissen Mynte fra sidste sommer.

Så nu er lillemor gået i gang med hammer, boremaskine og sydøstvendte skabe. Så kan den gode karma fannerme komme an. Kan den. Der skal flyttes om, rykkes rundt og hænges billeder op. Der skal noget florlet på gardinfronten og Kasper skal have plads omkring sig, for han er en livsnyder. Blev der sagt. Javel.

I min slutrapport står der, at vi lige skal snakke sammen, når jeg har født Fidusen, for hans fødselsdato skal der nemlig også tages højde for. Er meget spændt på om vi må hænge ham op i loftet for at vende ham rigtigt i forhold til zen-søvn, men hvor er det fantastisk at folk er så passioneret omkring deres arbejde.

Udover megen snak om øst, vest og hans pumpestok, så fik vi en hele del gode praktiske løsninger. Feng Shui eller ej. De virker.

Og ps. jeg har på 2 dage tjent 1200 kr. på salg af mit gamle tøj. Måske virker det dersens pengetræ? Måske er jeg tættere på min Balenciaga taske end jeg aner?

mandag den 1. juni 2009

Sunshine Reggae


Så gik der lige 3 dage uden blogindlæg. Men det var også fordi solen skinnede sådan, og der var regulær nedsmeltning af hjerner. Små som store. Hold nu kæft, hvor har det været varmt.

Vi bor i et dejligt nybyggeri af en dejlig lejlighed, med dejlig dejlig udsigt. Det er den virkelig. Men der er vinduer overalt, og på dage som pinsen, så omdanner hele huset sig til en smeltedigel, hvor vi allesammen ligger som fisk, der er havnet på kajen og trækker det sidste vejr.

Vi puttede Kasper i badekarret på altanen og lod ham sidde i koldt vand, mens vi andre forsøgte, at holde hovedet koldt ved at sætte fødderne i iskoldt vand.

Min hjerne er endnu ikke oppe i omdrejninger, så nu vil jeg spise endnu en Sun Lolly, og stikke hovedet i noget mere koldt vand og sætte mig i skrædderstilling og håbe på at ham lille Fidus i maven ikke er blevet kogt.

Har ellers en masse at fortælle, men det må vente til i morgen.