Hvis du så fire formbrød pakket ind i et par yogabukser ude på Amager Fælled i dag. Så var det mig. Jeg var nemlig ude at løbe. Sådan rigtigt. Med løbesko. Og Nike og Just Do It malet ud over hele mit fjæs.
I går stod jeg nemlig og tudede ned i min røv, fordi jeg ikke kan passe en skid af mit tøj og ligner lort i det jeg kan passe. En rigtig gang kvindejammer, det var hvad det var. Og Thure gad selvsagt ikke høre mere bavl om deller og rynker og grå hår. 'Så løb dog kvinde', sagde manden. Og beordrede mig ud i en time. Uanset om jeg løb eller gik eller kravlede, så måtte jeg ikke ringe på dørklokken med min klynkende finger før efter 60 min. Run Forrest, Run.
Ved I hvor langt jeg løb? 7 km. 7!!!!!!! Er du da sunshine. Jeg anede ikke at jeg kunne. Og da slet ikke at jeg kunne løbe uden at min tunge lignede den røde løber. Nuvel, jeg gik et par gange, og stærkt løb jeg ikke.
Men jeg løb.
søndag den 28. februar 2010
fredag den 26. februar 2010
Halløjsuppe
Kan I se jeg prøver at være sjov. I min UTROLIG sjove overskrift. Og aflede opmærksomheden på mit fravær? Ligesom moren, der hentede sit barn et minut i lukketid, som kaster frugtstænger og gode undskyldninger i kæften på det måbende barn.
Nå. Cut the crap. Jeg har fandme været væk for længe. Og der holder en vognpark af undskydninger i kø. Ingen af dem duer, for jeg kunne bare have sat mig ned. Og skrevet. I stedet for at stå med min forfatterkappe ved havet og stirre og tænke grundigt over livet.
Men der HAR været dingen und sachen som lå som små humpler, der syntes alt for store at skulle klatre over inden jeg kunne komme til tasterne. Jeg gider ikke gå i detaljer, men afslut selv sætningen: 'Jamen jeg kunne ikke blogge fordi.......'
På den gode side har jeg dig siden sidst været i biffen to gange. TO!!! Været ude at spise - uden børn, uden afbrydelser. Jeg har læst to sider i bogen Priapus - den vender jeg tilbage til. Jeg har været i Ikea og købt et tæppe og jeg har for første gang i en måned ryddet op på mit skrivebord. Det var sgu hvidt. Det havde jeg helt glemt.
Kasper har siden sidst lært at sige 'herrekoldt', han har skidt på toilettet een gang med lovning om tre vingummier, og Jeppe kan trille rundt som en cirkushest, mens han siger 'mmmmbbuuuuu.' Kom ikke og sig, der ikke sker noget her på Lorteøen.
Nåjo, så gjorde Thure mig lige opmærksom på, at han forresten ikke tager på ekspedition før 2012. Nåmmen fedt nok, så kan jeg gå i TO år og skide grønne grise over om han bliver ædt af den afskyelige snemand eller nogle sindsyge Nordpolstyper med direkte kontakt til Nordlyset.
Fuck. Nu er klokken 23.11, og selvom jeg må sove ligeså længe som en teenager i morgen, så skal jeg altså i seng.
Roger over.
Nå. Cut the crap. Jeg har fandme været væk for længe. Og der holder en vognpark af undskydninger i kø. Ingen af dem duer, for jeg kunne bare have sat mig ned. Og skrevet. I stedet for at stå med min forfatterkappe ved havet og stirre og tænke grundigt over livet.
Men der HAR været dingen und sachen som lå som små humpler, der syntes alt for store at skulle klatre over inden jeg kunne komme til tasterne. Jeg gider ikke gå i detaljer, men afslut selv sætningen: 'Jamen jeg kunne ikke blogge fordi.......'
På den gode side har jeg dig siden sidst været i biffen to gange. TO!!! Været ude at spise - uden børn, uden afbrydelser. Jeg har læst to sider i bogen Priapus - den vender jeg tilbage til. Jeg har været i Ikea og købt et tæppe og jeg har for første gang i en måned ryddet op på mit skrivebord. Det var sgu hvidt. Det havde jeg helt glemt.
Kasper har siden sidst lært at sige 'herrekoldt', han har skidt på toilettet een gang med lovning om tre vingummier, og Jeppe kan trille rundt som en cirkushest, mens han siger 'mmmmbbuuuuu.' Kom ikke og sig, der ikke sker noget her på Lorteøen.
Nåjo, så gjorde Thure mig lige opmærksom på, at han forresten ikke tager på ekspedition før 2012. Nåmmen fedt nok, så kan jeg gå i TO år og skide grønne grise over om han bliver ædt af den afskyelige snemand eller nogle sindsyge Nordpolstyper med direkte kontakt til Nordlyset.
Fuck. Nu er klokken 23.11, og selvom jeg må sove ligeså længe som en teenager i morgen, så skal jeg altså i seng.
Roger over.
mandag den 22. februar 2010
Når man mangler ord
Så kan man altid klæde en af sine børn ud.
Se ham lige, dukkebarnet. I mors russiske pelshue. Ja jeg smiler.
søndag den 21. februar 2010
Livslussing
Jeg beklager radiotavsheden her på bloggen, men i torsdags fik vi en kindhest af de store. Fra det der liv.
Thure mistede en af sine gode venner. Thomas hed han og blev kun 39 år. Han døde af et hjertestop mens han sov. Så det er så sørgeligt som det overhovedet kan blive. En af den slags oplevelser som er ubærlige.
Men midt i alt det, der gør så ondt, har jeg også set en side af Thure som er så fin. Han har midt i sin egen sorg fundet energi til at skrive et rørende mindeord til Thomas på sin blog, og han har støttet venner og ringet rundt til andre venner og bekendte og givet dem besked og trøstet dem, mens de fik den besked, som man ikke kan fatte.
Og hvorfor deler jeg noget så privat med jer?
Fordi man jo i dén grad bliver mindet om at man er i live. At man skal huske på alle de små bitte bitte ting, som er med til at få hjulet til at køre rundt. Det er jo en kliché at noget så fuldstændigt hæsligt skal ske før man kommer helt derud, hvor afgrunden ligger for enden af tåspidserne. Men. Det er eddermame værd at bide mærke i, hvilke kræfter der er her i livet. Og hvordan vi vil bruge dem.
Thomas efterlader en datter på 5 år og tanken om det gør det dobbelt så ubærligt. Jeg har ikke været mindre irriteret over Kaspers snakken og råben og skrigen i disse dage. Men jeg har fandme godt nok haft en enormt taknemmelighed over at vi alle fire herhjemme på lorteøen er i live. At vi har hinanden. At vi findes. At vi støtter hinanden. At vi råber røv, når noget er træls. At vi krammer når noget er dejligt.
Så husk det nu. Det liv du lever.
(og p.s, jeg kan som sådan ikke anbefale, at man i affekt kommer til at ville have pandehår og derfor griber en børnesaks og går i krig. Og dog. Jeg ser simpelthen så dum ud, og griner hver gang jeg ser mig i spejlet. Midt i alt det der ikke er til at grine af).
Thure mistede en af sine gode venner. Thomas hed han og blev kun 39 år. Han døde af et hjertestop mens han sov. Så det er så sørgeligt som det overhovedet kan blive. En af den slags oplevelser som er ubærlige.
Men midt i alt det, der gør så ondt, har jeg også set en side af Thure som er så fin. Han har midt i sin egen sorg fundet energi til at skrive et rørende mindeord til Thomas på sin blog, og han har støttet venner og ringet rundt til andre venner og bekendte og givet dem besked og trøstet dem, mens de fik den besked, som man ikke kan fatte.
Og hvorfor deler jeg noget så privat med jer?
Fordi man jo i dén grad bliver mindet om at man er i live. At man skal huske på alle de små bitte bitte ting, som er med til at få hjulet til at køre rundt. Det er jo en kliché at noget så fuldstændigt hæsligt skal ske før man kommer helt derud, hvor afgrunden ligger for enden af tåspidserne. Men. Det er eddermame værd at bide mærke i, hvilke kræfter der er her i livet. Og hvordan vi vil bruge dem.
Thomas efterlader en datter på 5 år og tanken om det gør det dobbelt så ubærligt. Jeg har ikke været mindre irriteret over Kaspers snakken og råben og skrigen i disse dage. Men jeg har fandme godt nok haft en enormt taknemmelighed over at vi alle fire herhjemme på lorteøen er i live. At vi har hinanden. At vi findes. At vi støtter hinanden. At vi råber røv, når noget er træls. At vi krammer når noget er dejligt.
Så husk det nu. Det liv du lever.
(og p.s, jeg kan som sådan ikke anbefale, at man i affekt kommer til at ville have pandehår og derfor griber en børnesaks og går i krig. Og dog. Jeg ser simpelthen så dum ud, og griner hver gang jeg ser mig i spejlet. Midt i alt det der ikke er til at grine af).
onsdag den 17. februar 2010
Stilhed
Jeg satte mig ned for at skrive. Men. Det er min sidste aften alene hjemme med Jeppe, og den stilhed skal nydes.
Og fordi jeg havde besluttet mig for at blogge, men nu alligevel ikke skriver mit indlæg, så er det lidt som at pjække. Og pjæk er sjovt.
Så pjæk-pjæk til jer.
Og fordi jeg havde besluttet mig for at blogge, men nu alligevel ikke skriver mit indlæg, så er det lidt som at pjække. Og pjæk er sjovt.
Så pjæk-pjæk til jer.
mandag den 15. februar 2010
Morsangen # 2 - stadig forbudt for børn
Så er der nyt fra slummy mommys corner. Jeg aner ikke hvorfor det lige blev den sang, men jeg må ha noget med det der wheepeedy-wheepeedy-whap-musik. Nogen super rapper bliver jeg aldrig, så du skal den ondelyneme holde tungen lige i munden. Jeg anbafaler ikke at man drikker Asti inden.
Men here goes. Skru op for Jooks og syng med og syng særlig højt under 'frihed'. Kan evt. råbes.
..og undskyld Julia fordi jeg smadrer Johans så fantastiske sangtekst.
Jeg er et stilikon, ligner da en million
Jep jeg er supermor, og så er jeg fremme i skoen
Når mine børn de råber og min mand er på et sidespor
Får jeg nok af dem og sætter mig ned og glor
Jeg sipper Asti vin og sætter ild en af mine
sidste stænger nikotin og lukker luksuslivet ind
mand! tag nu børnene ud for at finde en
lejlighed hvor I kan sove mange nætter en for en
nu er så jeg alene behøver da mit diadem
nattens dronning combi af super mor en lækker en
Ja jeg er virkelig fin burde hedde 'åh så fin'
Børnene de taber hovedet når de hør mig sig'
jeg vil ik ha en undermåler
der står og skråler
om sin lorteble
og jeg vil ik ha nogle babyrøve
på mit high street tøj
det er bare så uncool (nejnejnej)
og jeg vil ik høre noget om legetøj
eller åh papegøje
og din gule bus
og jeg vil ik ha din tegning nej
selvom den er til mig
jeg vil ha luksus og fred så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed - siger jeg til mig selv
mens jeg passerer min familie der går triste hjem
til deres nye lejlighed hvor de nu skal bo
det hjalp ik at de allesammen stod og lo
i deres overtøj hjælper ik noget her
når mor har skiftet låsen og de ik har en nøgle
og hvis de prøvede at komme ind var hendes svar
er i for dum' til at se forskel på mor og far
jeg skal ha noget frihed jeg siger det som det er
intet skjult intet glemt det er sådan det er
lige præcis dét jeg har fortjent
en lejlighed i midtbyen ja så er den hjemme
så jeg siger det til dem og jeg svarer igen
har en betingelse hvis jeg skal se jer i mit hjem
jeg synes ik der bliver kælet nok for mig i dag
så jeg fik dem til at lave sig om og jeg fik hvad jeg vil ha!
jeg vil ik ha en undermåler
der står og skråler
om sin lorteble
og jeg vil ik ha nogle babyrøve
på mit high street tøj
det er bare så uncool (nejnejnej)
og jeg vil ik høre noget om legetøj
eller åh papegøje
og din gule bus
og jeg vil ik ha din tegning nej
selvom den er til mig
jeg vil ha luksus og fred så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
Men here goes. Skru op for Jooks og syng med og syng særlig højt under 'frihed'. Kan evt. råbes.
..og undskyld Julia fordi jeg smadrer Johans så fantastiske sangtekst.
Jeg er et stilikon, ligner da en million
Jep jeg er supermor, og så er jeg fremme i skoen
Når mine børn de råber og min mand er på et sidespor
Får jeg nok af dem og sætter mig ned og glor
Jeg sipper Asti vin og sætter ild en af mine
sidste stænger nikotin og lukker luksuslivet ind
mand! tag nu børnene ud for at finde en
lejlighed hvor I kan sove mange nætter en for en
nu er så jeg alene behøver da mit diadem
nattens dronning combi af super mor en lækker en
Ja jeg er virkelig fin burde hedde 'åh så fin'
Børnene de taber hovedet når de hør mig sig'
jeg vil ik ha en undermåler
der står og skråler
om sin lorteble
og jeg vil ik ha nogle babyrøve
på mit high street tøj
det er bare så uncool (nejnejnej)
og jeg vil ik høre noget om legetøj
eller åh papegøje
og din gule bus
og jeg vil ik ha din tegning nej
selvom den er til mig
jeg vil ha luksus og fred så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed - siger jeg til mig selv
mens jeg passerer min familie der går triste hjem
til deres nye lejlighed hvor de nu skal bo
det hjalp ik at de allesammen stod og lo
i deres overtøj hjælper ik noget her
når mor har skiftet låsen og de ik har en nøgle
og hvis de prøvede at komme ind var hendes svar
er i for dum' til at se forskel på mor og far
jeg skal ha noget frihed jeg siger det som det er
intet skjult intet glemt det er sådan det er
lige præcis dét jeg har fortjent
en lejlighed i midtbyen ja så er den hjemme
så jeg siger det til dem og jeg svarer igen
har en betingelse hvis jeg skal se jer i mit hjem
jeg synes ik der bliver kælet nok for mig i dag
så jeg fik dem til at lave sig om og jeg fik hvad jeg vil ha!
jeg vil ik ha en undermåler
der står og skråler
om sin lorteble
og jeg vil ik ha nogle babyrøve
på mit high street tøj
det er bare så uncool (nejnejnej)
og jeg vil ik høre noget om legetøj
eller åh papegøje
og din gule bus
og jeg vil ik ha din tegning nej
selvom den er til mig
jeg vil ha luksus og fred så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
nej nej nej nej nej
så når jeg ser jer siger jeg
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
jeg vil ha noget frihed jeg vil jeg vil ha noget frihed
Rigtige røvguitarer kan ej købes for guld
Man ved man har fået en rigtig ven, når man kl. 00.15 får en sms, hvor der står pygmæpik. Og hvor lyden af pygmæpik-sms starter en kædereaktion. Først vækker den moren, som kommer til at puffe til faren fordi hun griner. Faren vågner og spørger søvndrukkent, dog pr. refleks, om han skal lave noget mælk, men siger det så højt at babyen vågner, og hyler. Så man må give babyen mad for at den holder op med at græde. Over en pygmæpik.
Det er da sjovt.
Det er da sjovt.
Abonner på:
Opslag (Atom)