tirsdag den 7. juli 2015

Mænd og sterilisation (en facebookopdatering fra Thure)

Hørt i hjemmet. To glas rødvin, børnene sover:

Mette: Ja, og så ville jeg jo stoppe med at spise p-piller, for det er jo sådan at med alt det …
(Thures hjerne hører): Bla-bla-bla *p-piller* mumle-mumle-bla-bla-bla ...
Thures mund: Mmm, ja, mmm, jamen, det forstår jeg godt, det er osse noget værre noget, men det kan jeg sagtens forstå, at du har det sådan med det …
Mette: Men der er jo også muligheden, at du tog til doktoren og fik et lille snip-snip, har du tænk på det ?
Thures hjerne: Hov, hva fa'en skete der der? Minefelt. Stå helt stille.
Mette: (Stille. Stirrer insisterende): Hmm ?
Thures hjerne: Hold kæft, mund, du holder BARE kæft.
Thures mund: Øøømmmm …
(Akward silence. Mette stirrer på Thure. Thure spiller død.)
Thures hjerne: Ok, hvordan endte vi her? Der blev snakket om … ? Aaarg, for fanden. Rødvin, vi satte os ned. For sent indtrykket selvangivelse. Noget med NemId. Hvordan fanden kom vi til, at jeg skal steriliseres?
Mette: Skat? Hallooo, jeg spørger, om du har du tænkt på, om du ikke skulle få et snip-snip?
(Stilhed. I det fjerne suser et godstog forbi)
Thure: Høøømmm … ?
Thures hjerne: Kig hende i øjnene. Se uskyldig ud. IKKE BLINKE!
Mette (blikket løsner sit greb, indånding): Jeg så en Benedikte Utzon-pels inde i byen i dag.
Thures hjerne: And we're back: Pelshejs, kom så, vi kører!
Thure: Nå, aii, hvor fedt. Men sådan én har du jo heller ikke.
Mette: Den kostede 23.000 …
Thure: Fundet til de penge! På tilbud, ikke?
Mette: Jo, den er sat ned fra 60.000. Jeg kunne tage ind og købe den i morgen?
Thure: Jo, søde, det synes jeg bestemt. Det fortjener du SÅ meget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar