torsdag den 31. maj 2012

Mig og Thure i Alt for Dullerne


Som jeg skrev på Facebook i dag, så står Hella Joof nok ikke og tripper oppe på tanken, når hun er i Alt for Damerne, men det gør jeg! Og jeg stod der kl. lidt i 9.00 for at hive mit eksemplar med hjem. Jeg ved godt, at jeg har skrevet for magasiner i lang tid og haft mit fjæs i, mange gange... og alt det der. Men det er var alligevel specielt at få netop denne artikel i. Jeg blev så glad. Og stolt. Det er den første om Længsler & Leverpostej, og jeg.kan.næsten.ikke.vente.til.den.bog.udkommer.

Hvis du også vil læse lidt mere om bogen og om alt det her liv vi render rundt og lever, så fis op på tanken. Eller kjåkkeren, som vi siger i Jylland, og på Amager.


tirsdag den 29. maj 2012

Men hvis det skal være...

med noget med døde dyr, så er jeg sgu mere til det her. After all, han går da linen ud, må man sige.

Hold da fast!

mandag den 28. maj 2012

Vi troede vi havde set det hele..

...det havde vi bare ikke. En eller anden har nemlig lavet en blog om gevir og horn. Se den her.

Jeg er selv utroligt lidt vild med gevir og horn, men jeg må give hende, at man må få en bedre dag ved at sætte Hama perler på noget gevir.

Jeg mangler en hobby. Jeg må finde på noget. Nogle idéer?

søndag den 27. maj 2012

Mit hjerte smelter af grin

Fotografen Hana Pesut har lavet en hel fantastisk fotoserie. Hold nu kaje det er sjovt. Par, der bytter tøj med hinanden. Hvorfor har ingen tænkt på at fotografere det før? Kig her.

Hvis Thure og mig skulle bytte ville jeg se sådan her ud:

Og Thure skulle se sådan her ud:





Jeg lover jer et billede af tøjbytte næste uge. It's a promise.

onsdag den 23. maj 2012

tirsdag den 22. maj 2012

Uddrag Længsler & Leverpostej # 8

"De glor på mig. Og fordi de er helt beigefarvet i ansigtet, ligner jeg til sammenligning en gågade i Las Vegas. Jeg kan ikke tolke, om de synes, jeg ser jammerlig ud, eller de er misundelige over, at de skal hjem til en pakke ukogt medister, mens jeg skal til Las Vegas. Men jeg beslutter mig hurtigt for, at jeg ikke kan have dårlig selvtillid i dén mundering. Det duer bare ikke. Jeg må rette ryggen, knejse i hoften og tage mit forførende blik på. Ikke at det hjælper meget på strækningen mellem Ørestad og Nørreport, men det giver mig alligevel et skub, og jeg føler mig for første gang en lille smule fri. Det her lugter bare en lille smule af mit gamle liv uden børn, og jeg glæder mig mere og mere til den aften."

onsdag den 16. maj 2012

Uddrag Længsler & Leverpostej # 7

"Jeg kan huske, at jeg kigger mig rundt i lokalet og tror, at det bliver året, hvor jeg stille og roligt skal banke karrieren et hak opad og lære ham, der friede til mig efter en måneds kæresteri, bedre at kende. Sådan et år, hvor vi tager på ferie sammen og tager billeder af vores ansigter, tæt på og med udstrakt arm, og hvor vi for det meste har brede smil og lidenskabelige blikke. Jeg glæder mig. Til det hele.

Om mandagen sker skiftet.

Jeg er gravid.

Jeg går i panik."

tirsdag den 15. maj 2012

Jeg er på vej ind til Radio 24/7, hvor jeg skal snakke lidt om bogen og om sex efter alle de der børn. Programmet hedder Radiorådet og i aften skal jeg være der sammen med en grand old lady indenfor sexologverdenen.

Er der nogen der vil skal have noget med aka spørge om noget? Hvis vi har fat i en novice her, så må der vel være hul igennem for a l l e spørgsmål.




Uddrag fra Længsler & Leverpostej # 6

"Thure står stadig og smiler lidt i døråbningen og fortæller mig, at jeg sød. Og dejlig. Og der sker det med mig, at når han slapper af og tager det hele lidt lettere, så smitter det af på mig. Så slapper jeg også af, og jeg mærker noget af det fordømte nærvær, jeg leder så meget efter. Og det er i øjeblikke som dette, at jeg kan mærke, hvor meget kærlighed der er mellem os. Hvor meget vi hører sammen, og hvor meget jeg har lyst til at dele mit liv med ham."

mandag den 14. maj 2012

Uddrag fra Længsler & Leverpostej # 5

"Jeg kan godt se, at vi er nødt til at få det her til at fungere. Hvis jeg vil være i det her ægteskab, er jeg nødt til at gribe i egen barm og lære, hvordan man er gift. Jeg er nødt til at hvile i det liv, jeg nu engang har skabt for mig selv, og hvile i, at jeg kan skabe det, jeg gerne vil.
Jeg vil så gerne have nærvær og kærlighed, men jeg er også nødt til at byde ind med noget selv, og jeg er nødt til at sørge for, at jeg bliver ladet op, så jeg ikke konstant er en vredet karklud, uden en eneste dråbe overskud.

Det sætter jeg mig ned og tænker lidt over."

fredag den 11. maj 2012

Uddrag fra Længsler & Leverpostej # 4

"Da jeg kommer hjem, er jeg utålmodig. Jeg tvinger med falset Thure til at sætte hele lortet op. NU. Mellem unger, der klynker og vil leges med. Jeg er ligeglad. Nu skal vi fanden galemig have det sexliv op at køre. Soveværelset vil redde os.
Vi skændes under hele sceancen. Dels fordi gardinerne viser sig at være for korte, stangen for lang, og det hele ligner en dårlig scene fra et ægteskab med dårlig sex. Det er det også. Mit projekt er kuldsejlet, før jeg aner det."

torsdag den 10. maj 2012

Uddrag fra Længsler & Leverpostej # 3

"Da jeg kommer hjem den aften, er jeg lidt blød om hjertet. Virkeligheden kom tæt på, og jeg går stille ind ad døren. Jeg kan høre Kasper og Jeppe ligge og snorke inde fra deres værelse, og jeg kan høre Thure ligge og fise i sofaen. Alt er, som det plejer, selvom jeg lige har været omme på den anden side af jordkloden."

onsdag den 9. maj 2012

Hospitalsklovne

Jeg er lige faldet over dette billede på Facebook og jeg synes det er så fint. Jeg har det selv en smule blandet med hospitaltklovne, mest fordi jeg ikke helt ved hvilket fjæs jeg skal stille op, når de går rundt på gangene mellem almindelige læger med tørt ansigt og kittel. Hvad siger man? "Døt-døt-døtteløt-døt-døt-døt-døt-døøøt?"

Men hvis mit barn var sygt og skulle indlægges i længere tid, ville jeg så ikke elske at der kom en med høj hat og rød næse? Selvfølgelig ville jeg det. Og jeg kan slet ikke finde på noget sarkastisk at sige omkring det her billede, for det er bare....rørende.

Jamen se ham lige, den lille skaldede fyr. Hvor sød har man lov at være og man håber bare at han lige i det lille øjeblik glemmer alt om hvorfor han er skaldet.

Uddrag fra Længsler & Leverpostej # 2

Mine mandlige kolleger hujer videre, jeg vrikker med røven og danser, som ejede jeg det hele, og ud af øjenkrogen ser jeg en kvindelig kollega hælde sin underkæbe ned i sin øl. Her er det, jeg bliver reddet af firmaets liderbuks, som ligner Jens Rohde, og han er vild for at komme op på det podie, og jeg giver stafetten videre. Der klappes.

tirsdag den 8. maj 2012

Uddrag fra Længsler & Leverpostej #1

Mig: "Hvorfor gider du aldrig at kramme?"
Thure: "Hvorfor gider du aldrig at knalde?"

Tror du det fører til sex?

mandag den 7. maj 2012

Indlæg nummer 800 - en eftertanke

Det var lidt tilfældigt at jeg opdagede det. At jeg nu runder indlæg nummer 800, og fordi runde tal bør have en særlig form for opmærksomhed, satte jeg mig ned og tænkte lidt. Tænkte lidt over hvad der skal ske og hvad der er sket og mens jeg gjorde det, kunne jeg høre vores vandhane i køkkenet dryppe, som den har gjort længe, fordi vores pakning skal skiftes.

Der er gået over to år siden jeg startede med at skrive, og på een måde virker det som om tiden har stået fuldstændig stille og alligevel ikke. Der er sket meget. Ikke altsammen er til at få øje på, men jeg kan mærke det indeni. Det har været noget af et ørkenridt, en sjælevandring af dimensioner, selvom vores pakning stadig ikke er blevet skiftet.

For ca. et år siden fik jeg min bogkontrakt. Min redaktør ringede til mig med nyheden, mens jeg var med Kasper i Børnehave for at skrive en artikel. Jeg kan huske at jeg stod og hoppede op og ned på kontoret og var lykkelig i nogle sekunder. Måske minutter. Bagefter tænkte jeg vildt meget på, hvordan den nu skulle kringles. Den bog der.

Jeg tænkte en masse tanker, om forløbet, og intet af det er blevet sådan. Det blev en anden bog end den jeg havde i hovedet og tiden med at skrive den blev også anderledes. Jeg synes det var lidt svært at få hverdag, dybsindige tanker og arbejdsliv til at hænge sammen. Jeg synes det var svært at bevare overblikket og det blev sværere og sværere at tænke mig frem til den rette form på den bog.
Mit sprog i bogen lød lidt anderledes end hvordan jeg ellers har skrevet før i tiden, og jeg synes det var en balancegang at skulle skrive artikler, blog og bog på een gang, fordi sproget på en måde skulle tilpasses alle steder.

Jeg vil så gerne have at det hele er ærligt. Og ægte. Og hudløst. Det er det i bogen, men jeg syntes pludseligt, at det blev svært på bloggen. Fordi det går tæt på, og fordi mit sprog langsomt ændrede sig. Ikke meget, bare lidt. Men nok til at jeg blev i tvivl om tonen her på bloggen.

Og så kører tankerne. I ring og i ring og i ring. Jeg begyndte at overveje om I nu gad at læse den bog, når jeg bloggede så lidt som jeg har gjort. Fik præstationsangst og ville gøre bloggen til et meget federe sted at være end det måske var. Vi er søde mod hinanden her i Blogland, men jeg ved da også, at der sikkert har været noget snak om, hvor jeg mon blev af og jeg har også hørt et par bemærkninger falde om at jeg nu ikke bloggede så meget mere. Efterfulgt af et blik, der sagde: "hvadøøh, kommer du ikke snart i gang igen"?

Det har været svært at acceptere. At jeg ikke har kunnet finde flere ord. At lige meget hvor meget jeg kiggede på et indlæg, så kom der ingenting, fordi alle ordene endte i bogen. I det hele taget var det som om ingen af delene spillede. Sådan for alvor. Jeg sad bare der bag en skærm, med x tusinde af læsere og med en bog, som stadig kun var et worddokument. Heldigvis er den trykt, og om lidt ude og jeg er langsomt ved at give slip på den. Altså på den måde, at den ikke lever inde i hovedet mere. Men nu skal ud på gulvet. Til en svingom. Med alle jer.

Så. I skal bare vide en anden ting, kære læsere, som stadig er her, at jeg er SÅ glad for jer der stadig kigger forbi. Og jeg glæder mig til at bogen får vinger, og jeg håber I kan mærke, når I læser den, at den er til jer. Selvom det er min historie. Betragt den som det meget lange blogindlæg, jeg aldrig fik skrevet ;)

Anyways, i morgen er der præcis en måned til at den udkommer og jeg vil hver dag poste nogle linier fra den. Og så kan I jo sidde lidt og tænke over dem.

Nu til noget varm kaffe. Og til den næste idé på tegnebrættet.

Vi er jo kun lige gået i gang. 





onsdag den 2. maj 2012

Fuldstændig uundværlig viden

Det er snart tid til pink

Om et par måneder er det et år siden jeg tæskede rundt med tungen ud af halsen til det her løb. Og nu skal vi snart til det igen. For nej. Den dragt blev jo for fanden skabt med det formål at skulle løbe landet rundt.

Det var endda meningen, at vi skulle skabe en trend og jeg ville låne den ud, men jeg fik kun een mail fra en læser, som jeg husker hed noget H og som var sygeplejerske. Så kære dig, der skrev. Helt ærligt, vi skulle jo have løbet et løb i efteråret sammen, hvis du stadig læser med, så send mig lige en mail, for jeg aner ikke hvad jeg skal søge på i de 10.000 mails jeg har.

Nå. Men d. 1. juli går det løs igen. Til det her mudderløb. Kvindefims. Jeg kunne jo ikke holde min store fede kæft og skrev en klumme om de fesne kvindeløb, og så var der ham ovre i Viborg som tog mig på ordet og bum! nu er der kvindeløb på wife-beater-måden, med mudder og vand og ild. Og jeg gentager: ILD!

Jeg står som den første tilmeldte på listen og griner. Skideskægt er det, men fordi jeg har siddet på min flade r*v i mange måneder, så synes jeg måske to mdr. er om freaking lidt. Hvordan h....., når jeg at smide ti kg og hvordan h....., når jeg at træne mig til at kunne spæne rundt i et militærområde i Viborg?

Helt ærligt. Jeg har sgu lidt klamme fødder.

Men jeg har da tænkt mig at tage en tur i den pink dragt. Til gengæld skal I med. Altså, vil I ikke nok? Please. Melde. Jer. Til. Det. Løb. Og tag noget pink på, så jeg ikke er den eneste jubelidiot igen?