søndag den 6. september 2009

Zzzz

Kææææft mand, hvor er vi bare trætte her klokken 20.21 søndag aften. Mine hjerneceller står og læner sig op ad hinanden, og griner tamt ned i hovedet på mig. Jeg kan lige nøjagtig mobilisere hukommelse nok til at vide at jeg skal tisse, børste tænder og feje krummer væk fra mit lagen, inden jeg går omkuld. Rustet til natten med Jeppe fra Bjerget.

Alligevel utroligt at en flæskesteg på godt en halv meter kan tage livtag med to fuldvoksne på 3 1/2 meter - tilsammen, og vælte dem. Men der ligger han. Helt majestætisk i sit lille tæppe i sin lillebitte body med sine små øjne lukket, og ligner en kejser, mens vi ligner to pakker Stryhns, der har ligget lidt for længe i en varm sommerbil.

Godnat. Og sov godt.




10 kommentarer:

  1. Oh, yæs, man er fannerme fældet den første tid. Ingen tvivl herom. Også meget hårdere anden gang, fordi man osse har StoreSvesken at tage sig af... Men hvor er de bare superlækre, sådan nogle små, nyfødste nogen. Bliver man nogensinde færdig med det, hvar? Sov godt. I hope.

    SvarSlet
  2. hahahaha, ja, det er lige præcis SÅDAN det er! Jeg frygter det med str fornøjelse - hvis man da kan det:)

    SvarSlet
  3. STOR fornøjelse. Ved ikke hvad det andet skulle betyde. Str fornøjelse = størrelse fornøjelse? Det må være, når man kan passe sit gamle tøj igen!

    SvarSlet
  4. Altså, med de graviditeter og det energi niveau Kasper har, så er jeg færdig med børn. Altså flere af dem. Er gift med en der syntes der kunne være herrefedt at tage til Sydpolen, så jeg tror vi holder her ;-)

    Og Lis, en størrelses fornøjelse er da præcis når man kan passe sit tøj, hehe. Er nu ude i udfordringen ammetøj. Havde sguda glemt, at man ikk kan bruge nogensomhelst af de ellers mave venlige bluser, medmindre man er helt ligeglad med at flashe det bare maveskind over en latte ude i byen ;-) Havde iøvrigt en nat hvor Jeppe holdt fest og var vågen fra 1.00-3.30, herrefedt, vi fik bare ingen drinks. Æv. Nå men sådan er babyland nok bare... Og det er jo også meget vidunderligt.

    SvarSlet
  5. my dear.
    Tips og trick, som vor mor kunne have sagt det: husk undertrøjen! lange tanktops, eller stroptoppe med gode lange stropper gør jobbet. Princippet: Inderst noget der skal ned (som i trækkes ned under barmen), og yderst noget der skal op (som i trækkes op over b), gør at man ikke flasher hverken højspændte bryster som små og store drenge ikke kan holde øjnene fra, og samtidig skjuler maveskinnet, der f"/¤"(/¤ tager lang tid om at komme på plads. Jeg købte en røvfuld bomulds-strop-toppe fra H&Ms Divided (ala 40 kr. pr. stk)/i farver, så der ligesom var lidt sjaw til alt det sorte.
    kk/L

    SvarSlet
  6. Ja, utroligt at sådan en lille fis kan vælte to granvoksne mennesker omkuld, men det kan de altså... Især når der også er en lidt større fis, der kræver sit.
    Det er en fase, det er en fase, det er en fase, det er en fase...
    Kh

    SvarSlet
  7. Cool tip Laura, har nemlig kun een ammetop, og de er fandme så grimme. Må i Fields. ;-)

    SvarSlet
  8. Hold nu!! Du formår altså at bringe mig tilbage til virkeligheden. Er startet igen på arbejde og savner min barsel - meeeen - jeg har vist klart glemt alt om hvordan det var med en baby, og ikke en på 11mdr som kravler løs og småsnakker.
    Så måske (måske!!) vi lige venter lidt med nr. 2...hmm...
    Og trækker på smilebåndet over at du er på kl. 03:38!!!

    SvarSlet
  9. Ha ha Lotte B. Uret herinde på bloggen passer ikke, for jeg er dog ikke på kl. 3.38. Altså det kunne jeg i princippet godt, hvad skal man ellers lave når man alligevel er oppe og holder fest. Og ja, du siger bare til, hvis du skal have en baby opfrisker, jeg er leveringsdygtig i søvnløshed. Hihi. Jeg vil sige at jeg er meget taknemmelig for at vi ikke har fået Jeppe før nu, da Kasper sover og har sovet som en sten hver nat og til 7.30 hver morgen. What a bliss at genopdage verden på den måde.

    SvarSlet
  10. Jeg kan huske det! Det er kun ti måneder siden, og selv omd et var hårdt (især med den store) så savner jeg det allerede. sådan en lille lørdagskylling der ligger helt varm og lille mod ens bryst... Mmmh. Pludselig er de store. Er helt i panik over hvor stor (og bedårende dejlig selvfølgelig) Svesken pludselig er! Før man ved det er barsle slut, barn i pasning (hvis man er heldig!) og hverdagen tilbage.
    Og giver Laura så meget ret i ammetøjsråd. Fik købt mig lækker og lidt dyr silke underkjole, som jeg faktsik stadig lever i. Så kan jeg nemlig ha alle mine kjoler på, uden at flashe det hele når jeg ammer.
    KH Line

    SvarSlet