tirsdag den 5. maj 2009

En taske for en fødsel



Hjemme hos os er det sådan, at man får en taske for at føde. Sådan er det bare. Det kan ikke diskuteres. Og Thure ved det. Således spankulerede jeg ind i Mulberry butikken efteråret 2007 og ekviperede. Jeg synes det var et beskedent valg, eftersom min fødsel MINDST løb op i et komplet antik Louis Vuittons kuffertsæt. Meget grimt, men meget dyrt.

Nu er jeg i uge 22 og fødslen kommer nærmere, så jeg er begyndt at kigge mig omkring. Lige nu er det denne smukke sag fra Balenciaga der står øverst på listen.

Og ps. Hvis jeg sprækker skal jeg have tilhørende clutch.

13 kommentarer:

  1. Overvejer næsten at få én mere bare for at indføre dit princip herhjemme!
    Men på den anden side risikerer jeg at det går som sidst; manden kom slæbende hjem med en vaskemaskine og spurgte bekymret hvorfor jeg begyndte at græde...

    SvarSlet
  2. hey det er da en god regel! Den kendte vi tydeligvis ikke...

    SvarSlet
  3. Årh manner, jeg gad godt bo hjemme hos jer. Hjemme hos mig, får man hverken tasker eller en mand, der er ved at dåne over at se sin elskede i smerte. Jeg fik i stedet en mand, der hepper (!) under hele den spændende fødsel og efterfølgende en brikjuice. Også selv om jeg udtrykkeligt havde forklaret, at smykker nok lige var dén præmie, der skulle til for at tage toppen af både fysiske og psykiske efterveer.

    SvarSlet
  4. Louise, en heppende mand er slet ikke dårligt - og så med brikjuice! Jeg fik vist kun vand, dog med sugerør. Men ind over med reglen og så skylder han dig jo nu hele 2 tasker ;o)

    SvarSlet
  5. Trine, jeg synes du skal indføre reglen med det samme, og med stille og rolig stemmeføring sige: "det er to tasker makker!" - stille som en Ninja skal du kigge på ham, så han til sidst ved at sære ting vil ske for ham, hvis han ikke disker op. Reglen er jo naturligvis med tilbagevirkende kraft. Go girl!

    SvarSlet
  6. Men så er det her, man mangler en slags prisliste. For præcis hvor mange (ikke at forveksle med lange) tasker udløser to forholdsvis korte fødsler + en lille bristning + et lille klip + renter?

    Havde jeg iøvrigt vist, at nogle fødende måtte nøjes med vand, havde jeg også klart været toptaknemmelig for min brikjuice - og måske endda sparet lidt på den ;-P.

    SvarSlet
  7. Åh, hvor er den lækker den taske... er den rød, orange eller en mellemting...?

    SvarSlet
  8. Gad vide om man kan få indført den med taskerne med tilbagevirkende kraft....3 stk kan godt presse ind i skabet ;-)

    SvarSlet
  9. Louise: det her går efter all you can eat princippet. Altså. De (vores mænd) er skide heldige med, at vi ikke også regner kvalme, opkast, hæmorider, vand i benene, åreknuder, blodsprængninger, hårtab og nedsunken fodrod med i regnskabet. For så taler vi jo hele kollektioner her.

    Anne Mette: Den er som du ser på billedet. Tjek selv flere modeller ud og bliv forelsket på www.balenciaga.com

    Stine: Det er den gode nyhed, at det kan man. Så tillykke du har vundet retten til 3 tasker. Manden kan jo ansøge om en form for afbetalingsordning.

    SvarSlet
  10. Du har selvfølgelig helt ret! Du slipper (næsten for) billigt. Jeg sender Manden en regning pronto - og lader ham forstå, hvor heldig han er.

    SvarSlet
  11. Og med "Du" mener jeg selvfølgelig DE...

    SvarSlet
  12. Jeg tror det er godt med noget "kontant afregning". Hos os har jeg insisteret på en tur til New York, når børnene skulle vænnes af med amningen. Det får mig næsten til at overveje afkom nr. 3, men så alligevel...

    Men måske jeg kunne klemme et par tasker ind på "det fortjener jeg sku" listen...?

    SvarSlet
  13. Kathrine: Ind over med taskerne - som man siger. Du fortjener helt sikkert nogle du kan flashe i New York.

    SvarSlet