tirsdag den 17. juli 2012

Et smil

Kender I det, hvor man lige pludselig kommer til at tænke på en hændelse, som altid altid altid giver et smil? Lige meget hvad, så griner man altid lidt indeni ved tanken.

Sådan en oplevelse havde jeg for mange år siden, da jeg var kærester med en der hed Søren. Søren Verdenshjørne kaldte min mormor ham, fordi han altid var råbende, grinende, klukkende og pisseirriterende med de helt store armbevægelser. Men altså, han havnede bare altid i de mest sære situationer, som den, hvor han skulle på sin helt store jordomrejse. Vi havde sagt farvel på den måde, i 20'erne, hvor man tror man dør, hvis den anden tager i Netto. Vi døde lidt. Lovede hinanden evigt troskab og vidste godt vi løj, men det føltes smukt. Vi græd og græd og havde selvfølgelig lavet mixed tapes til hinanden med alt det musik vi kunne proppe ned i spolebåndet.

Nå. Afsted med Søren til London, hvor han skulle skifte fly til Sydamerika. Han har selvfølgelig pakket ALT af værdi i sit mavebælte, og i lufthavnen går han på toa og hænger sit mavebælte på døren. Pisser og glemmer alt om det mavebælte indtil han skal til at gå ombord på flyet til Sydamerika og opdager at mavebæltet er væk. Han panikker og løber på toa for at finde det. Men pist er det. Farvel til penge, pas, rejsechecks (det er 90'erne) og sygesikring. Han er nu manden uden identitet og blaffer ind til London for at få hjælp. Han har nul kroner på lommen og må hutle sig frem til en den danske ambassade, som vistnok havde lukket, og på en eller anden måde foregår de næste dage sådan, at han får nogle madbilletter og en seng at sove i på et slags mændenes hjem, mens han prøver at redde trådene ud.

Verden er ham ikke nådig og det var noget med, at hvis han ikke kunne bevise sin identitet, så kan de ikke udstede ham et midlertidigt pas, så han kan komme tilbage til Danmark og få styr på sagerne og sådan kører det.

Jeg ved intet om det i DK for der findes ikke mobiltelefoner og han har heller ikke haft kontakt til sin familie. Ergo er han ved at blive en smule desperat og pissed, for ingen kan rigtigt hjælpe ham med at komme hjem. Der er en masse ventetid med papirarbejde og det sædvanlige bureaukrati, men han får en check med et éngangsbeløb, som han kan hæve i en bank.
Afsted til banken, hvor der, ta-daaa, i dagens anledning sker et bankrøveri, mens han står i køen. En røver med gun og maske brøler ind i banken og røver kassen og alle er i panik. Men ikke Søren Verdenshjørne. Han er rasende og overophedet af de sidste dages oplevelser, så han løber efter røveren. Og hvad røveren ikke ved er at han løber pretty fucking stærkt, så han indhenter ham, overmander ham, slåsser med ham på gaden, men tager fat i kraven på røveren og hamrer tilbage i banken, hvor han nærmest kaster røveren ind på gulvet. Bum.

Så fik piben en anden lyd, og pludselig fik han adgang til et bad, til ambassade og til et midlertidigt pas.

Den aften han lander i DK er jeg på arbejde i en isbar. Det er vinter og der sker ikke en skid, før døren bimler og nogle står og råber ude i butikken. Det er Søren Verdenshjørne, der i dagens anledning er iført en hårbøjle, hvor er sidder to store røde glitterkugler på en fjeder.Selvfølgelig. Hvad ellers tager man på, når man har mistet alle sine penge og i øvrigt fanget en bankrøver?

Og det fjæs han havde og den historie han fortalte i minutterne bagefter vil for altid få mig til at grine.


7 kommentarer:

  1. Elsker elsker elsker den historie.

    SvarSlet
  2. ha ha ha, hvor er det sindssygt!! Jeg tror, ham Søren Verdenshjørne er en underholdende mand!

    SvarSlet
  3. Er det en rygsæksrejsende
    Er det et fjols
    Nej det er SUPERMAND

    Hvor er han sej ham Søren Verdenshjørne

    SvarSlet
  4. Jeg må altså lige sende et smil tilbage til dig.
    Jeg har nu hentet en del smil fra dig de sidste dage - først ved at læse længsler og leverposteg - og nu din skønne historie. Tak for det.
    Jeg har lavet en lille anmeldelse af bogen inde på min blog, hvis du har lyst at læse den....der er kun stor ros ;-)

    SvarSlet
  5. Hvor er du sød Nina, tusind tak skal du have ;-)

    SvarSlet
  6. Søren Verdenshjørne. Den historie må sgu da gå over i bloghistorien som en kla-siker. ÅÅÅhhh hahahahahaaaaaaaaaaaa

    SvarSlet