Inlæg, kritik og iPhone spasmer

I går da jeg endnu engang gav mig i kast med at putte Jeppe, så sad jeg musestille i mørket og tænkte, at når nu jeg var blevet så smart at have en smartphone, hvorfor så ikke udnytte tiden? Jeg ville have givet den lidt mere gas i indlægget om tankpasseren, og tjekker ind på bloggen via los Iphonos. Men altså. Touchscreen, fumlefingre og barn, der ikke skulle opdage hvad jeg lavede gjorde jeg kom til at trykke på SLET. Alt. Idiot.

Specielt fordi det virkelig ikke var min mening, at man ikke skulle læse det, ej heller de negative kommentarer. Når vi blogger og kæfter op som mig, så man man tage de klaps med de giver. Og jeg har ikke noget problem med at man kan se, at folk er uenige med mig. At det blev taget så ilde op som det gjorde og at en kaldte mig en type med en klam attitude, der vil jeg nok trække stikket og sige, at sådan forholdt situationen sig ikke. Og jeg synes stadig ikke at det er skide god stil, at man som ekspedient begynder at blive personlig overfor sine kunder.
Fint nok, hvis jeg havde opført mig tarveligt og urimeligt, og brokket mig højlydt over ham, tanken, servicen eller hvad det nu måtte være.

Men jeg skal ikke gøre mine hoser grønne. Og hvis de læsere, der syntes jeg var en arrogant fisse, so be it.

Min pointe er bare her, at folk er velkomne. Også alle dem fra nationen. Der var en læser der skrve en mail ti mig i går, om jeg var blevet ked af det over de kommentarer. Og helt ærligt: nej. Fra min tid bag mikrofonen på P3 vil jeg sigem at man får et overordentligt afslappet forhold til svinere. Det er såda, at mens man sender er sms'en åben, dvs. man kan sidde og se dem tikke ind mens man sender. Og jeg skulle hilse at sige, at folk ikke er nærrige med at fortælle hvad de mener. Og det behøver ikke være de vilde brølere de harcelerer over. Nogle gange er det nok at sige 'godmorgen', før en eller anden skriver 'klamme sæk'.

De fleste værter har været ude for det og især mange af de kvindelige. Man vænner sig til det.

Det der bare altid har undret mig er hvorfor? Altså hvorfor man gider. Ikke så meget de negative kommentarer på bloggen, men sms eller de kommentarer folk skriver på online medier. Fatter det ikke altid.

Jeg skriver jo også klummer hos 24 Timer, og efter et indlæg om sex 7 minutter hver dag, så var der en horde af mennesker, som var enige om at jeg og mine veninder måtte leve det ulitimative kedelige forstadsliv, hvor rigtige problemer ikke fandtes.

Og hvad er der at sige til det? Ingenting, tror jeg.

Hvis jeg skulle give tilbage på de kommentarer der kom i går, skulle vi ud i en forklarende runde. Og det bliver altid mudret. 'Så sagde jeg, så sagde han, så ...blablalbla.' Og man kan altid finde modargumenter og blive ved i en uendelighed.

Men folkens. Dem der er faste læsere ved at jeg har en skarp og ærlig tunge og kan den påvirke noget i retfærdighedens navn, så vil den altid gøre det. Og som ekspedient gennem 7 år, så har jeg fandme heller aldrig sagt til en kunde at vedkommende bare stod der og var pissenegativ. Uanset hvad der er sket i situationen. Det synes jeg, by far, er det mest uproffesionelle man kan som ekspedient. Også selvom det 'bare' er en tank, hvilket jeg i, indskudt sætning og med fed skrift gerne vil understrege, at jeg ikke synes er et nederen job. Overhovedet.

Okay. Skal vi så komme videre.