tirsdag den 14. juni 2011

Ny blog

I går sad jeg og forberedte foredraget til i dag. Det foregik mest ved at sidde og stirre ud i luften og prøve på at huske det hele. Jeg noterede mig, at jeg havde et stykke rød peber siddende under den ene fod, og det var åbenbart nok til at min hjerne igen fik en ny idé. Og hvilken saglig fryd af overspringshandling, der skyllede ind over mig: jeg skulle sgu da starte en ny blog.

Jamen selvfølgelig. Og som sagt så gjort. Den er vanen tro, sat op, Fuhrmann style, altså meget amatør agtig og med en sær grafik, som jeg ikke selv aner hvordan jeg får fjernet. Men det fixer vi senere, utålmodigheden vinder. Igen.

Jeg viste layoutet til Thure og spurgte om det var ok, at smide den ud i verden. Han kiggede op fra sit cykelmagasin (sådan noget læser han nemlig) og kiggede på mig, der helt glad stod og flaksede med mac'en og min nye blog. 'Nej Mette, det der er du nødt til at file lidt til, det ser sådan lidt...jeg ved ikke...skal du ikke..du kunne også...har du rette kommaer...du ved du ikke kan sætte kommaer....blalblalblabla bla blalbla.....', og sådan hørte jeg ordene fjerne sig, som jeg gik ned af gangen. Og fordi jeg aldrig sådan rigtigt har sagt farvel til teenageårene, så ligger der latent en rebel indeni og råber. Så hvis fx. nogen har antydet, at jeg måske lige skulle tænke mig lidt mere om, inden jeg beslutter noget, så gør jeg det modsatte.

Og derfor, mine damer og forhåbentlig også en mand eller to, åbner jeg ballet til min nye blog og du kan se den her: NY BLOG.

Og jaja, vi kan godt blive enige om, at det layout skal fikses, men altså, jeg er sikker på at du kan se igennem fingre med det.

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til at lege Spørge Jørgen med dig. 











12 kommentarer:

  1. Jeg så din nye blog allerede (sent) i aftes og bemærkede INTET påfaldende ved layoutet, kun at idéen er pissego' og at oplægget tegner virkelig lovende. Glæder mig stort til at følge din nye blog. Tillykke med den. Tænk, hvad der kan komme ud af et stykke rød peber under en fod. Suverænt!

    KH Helle

    SvarSlet
  2. Haha fedt Helle. Hvordan mon du så den? Jeg troede man kunne være HELT hemmelig på internettet ;-)

    Men fedt at du følger med. Det bliver da sjovt. ;-)

    SvarSlet
  3. Okay jeg kan allerede se, at jeg skal have kørekort til to blogs for nu er jeg logget ind som bruger af den anden kan jeg se på afsenderen. Well well teknik er ikke min stærke side. Heldigvis ;-)

    SvarSlet
  4. Det bliver nok ikke sidste gang, du begår den (lille, ubetydelige, ikke-værd-at-bemærke-overhovedet) fejltagelse at logge ind i den ene blog fra den anden. Som om det ikke var rigeligt at skulle holde styr på sig selv og det man skriver i ÉN blog!?

    Glemte at skrive "Held og lykke med foredraget i aften" i min første kommentar. Glæder mig til I kommer til Jylland, gerne Århus eller Vejle!

    SvarSlet
  5. Jeg glæder mig til at følge med på den anden blog - meeen kunne du eventuelt åbne op for kommentare fra "Navn/webadresse"?
    - så slipper man (læs: jeg) nemlig for altid at være logget ind på egen blog for at kommentere;-)

    SvarSlet
  6. SEJJJTTTT

    men er enig med Sanda - vi bliver nødt til at have den fulde kommentar-pakke.

    SvarSlet
  7. Se nu der. Allerede har jeg fået en opgave jeg ikke ved hvordan jeg gør med. Jeg ser på det i morgen, ellers bliver der ikke noget foredrag i aften. Ved i hvordan. Sådan helt tilfældigt?

    SvarSlet
  8. Altså jeg er fuldt ud tilfreds med alt. Det kan godt være at jeg bare er sådan et menneske som ikke har det største behov. hmm men lige nu sidder jeg og er lidt trist, fordi ja det ved jeg snart ikke, fordi jeg sendte mit højeste ønske til en anden, men jeg tænker jo netop også at kærligheden dér var vigtigere end Ta-sig-sammen-heden her, for det er jo for fanden ikke et ønske, men er krav til mig selv.
    Jeg er vel bare et uselvisk menneske som hellere ser andre får noget de ønsker end at jeg skal krydre min hjerne med tanker om hvad jeg virkelig gerne vil, for i dag. For Fanden Annamette, du får mig jo til at tænke. Hvis det var for det næste år eller resten af livet kunne jeg sagtens svare for mig selv, men fordi det skal være i dag, så har jeg intet. Min dag er gået...forstået at den aftale jeg havde har jeg overstået, og så er det eneste der er tilbage for mig, er at få dagen til at gå, og det plejer jo ikke at være et problem.

    Men fantastisk tiltag. Det er bare lidt en skam at man kan læse andres kommentarer før man skriver sin egen. hmm.

    Jeg skrev at jeg var sådan et menneske der ikke havde behov for så meget for at være et lykkeligt menneske. Måske det er noget jeg har vænnet mig til her i livet? Alt det jeg skriver her er blot flygtige tanker.

    Karma til folket, og fantastisk initiativ. Tak

    SvarSlet
  9. Ændring af kommentarer, så alle kan være med:
    Under indstillinger
    vælg kommentarer (et faneblad)
    sæt fluebenet så det står til 'alle typer - herunder anonyme brugere'

    Tillykke med den nye blog, bliver nok ved med at klikke herind hver dag mindst 1 gang :)

    SvarSlet
  10. Virker som et super fedt koncept! Men må man ikke nok få lov at kunne kommentere som anonym?

    SvarSlet
  11. ja jeg kan slet ikke få lov at kommentere, eller ikke selv om jeg er logget ind :-(

    SvarSlet