torsdag den 15. oktober 2009

(Sprog)blomst

Dette indlæg kræver et foto, men jeg er så træt og det er så mørkt, at jeg poster et i morgen.

Men historien bag billedet, er at Kasper i dag kommer ind af døren med røde kinder, snot ud af næsen, og står som en lille lysende sol i døren i sin regnbuefarvede flyverdragt og råber af sine lungers fulde kraft: 'SE MOR, EN OVERRAMSKELE', og så fik jeg ellers verdens største gule buket blomster. Fordi jeg var en god og sød mor.

Min lille Kasper er blevet så stor. Og så helt fantastisk et menneske, at man kun kan elske ham højt.

Det er sjældent, at jeg har pralehatten på, men lad mig nu blive i det. For når han ikke er det trodsige, emsige og sure barn, så er han fantastisk betænksom, omsorgsfuld, sjov og kærlig at det gør helt ondt.

I går sad han på sin stol og var lidt stille. Han trommede med sine små hænder på bordet - noget han har gjort siden han var helt lille. Pludselig kigger han op på Thure og siger: 'Hva' så, hvordan går det med dig Thure?'

Min lille Kasper.

13 kommentarer:

  1. hvor er I søde. kh anette m

    SvarSlet
  2. Hvor er det sødt. Og sjovt!!!

    SvarSlet
  3. Ha, ha...han har da den fedeste (og sødeste)personlighed!!
    Vil næsten ønske at jeg havde en lille datter, som jeg allerede nu kunne hooke ham op med (det er jo fantastisk med de blomster!!)

    SvarSlet
  4. Nøj, hvor er han sød - både blomsterne og så at han lige spørger til sin fars velbefindende. Så kært!
    Kh

    SvarSlet
  5. Hold nu op, hvor er det sødt! Så er det ligesom alle ulvetimerne værd, ik'? Har forresten sendt dig en udfordring: http://mamamedmere.blogspot.com/2009/10/pretty-pink.html - hehe.

    KH

    SvarSlet
  6. Åh altså - sådan en bemærkning er da bare slet ikke til at stå for :-)

    SvarSlet
  7. Ja jeg håber han finder en super sød kæreste en dag, så ligger nogle af jer inde med en, så sig endelig til ;-)

    SvarSlet
  8. Hahaaa! Skønt!!! Hvor er han dog kær...

    SvarSlet
  9. Det er da simpelthen så SØDT, Annamette. Og ja - jeg har hele 3 pragteksemplarer han kan vælge imellem:)

    SvarSlet
  10. Hvis han er til de lidt ældre piger, har jeg en fem-årig, som jeg selv synes er et ret godt parti ;-)

    SvarSlet
  11. nååårh, hvor er han sød. det er da slet ikke til at bære...

    SvarSlet
  12. Han er da den sejeste lille gut. :-)

    SvarSlet