onsdag den 7. oktober 2009

Hvad er der med den Muhammedgris?

Skulle da ellers lige hilse at sige at det er ambitiøst at ville skrive et blog-indlæg pr. dag med en knap 3-årig og en baby.

Ligeså ambitiøst er det at ville følge med i diverse nyheder. Og endnu mere ambitiøst; tro at man kan huske dem, når hovedet vender væk fra skærmen.

At folketinget åbnede gik helt hen over hovedet på mig. Jeg troede bare det var fredsvagterne på Christiansborg der holdt en større demo end ellers. Jeg hørte også kun med et halv øre at Peter Brixtofte igen skal ind og spjælde for noget lige lovligt dyrt Barolo. Og at vi havde fået en ny 50'er. Det anede jeg sgu inte. Faktisk var jeg overbevist om, at det var en norsk pengeseddel, der en dag lå på køkkenbordet og jeg var halvfornærmet på pigemåden over at Thure havde været i Norge - uden at jeg havde opdaget det. Men altså. De kan da også bare lade være med at trykke den i den uge, hvor jeg fødte.

Til gengæld, mine damer og herrer, kan jeg hælde 90 ml. vand i en sutteflaske uden at kigge og ramme plet hver gang. Jeg kan vennesangen fra Peter Plys og Hafferlaffen udenad og jeg ved at Katie Holmes elsker vampyrfilm.

Så kære Lars Løkke: hvis jeg var dig, ville jeg nok holde ekstra godt fast i sadlen. Din statsministerpost. Den er i fare.





2 kommentarer:

  1. det er multitasking på højt plan!

    SvarSlet
  2. 30 - 60 - 90 - 120
    Husker det stadig :-)

    SvarSlet