mandag den 12. oktober 2009

Hvem opfandt børnene?

I dag var jeg på Riget. For at besøge en nær og kær veninde. Vi sad og sludrede og pludrede og Jeppe var med og så ragede vi lidt på ham. Solen skinnede og efteråret var smukt. Stille og rolig mandag formiddag.

Havde det været i går derimod, ville jeg stå på første parket med min dyne og tigget om en ekstra seng, som jeg kunne ligge og gemme mig i, mens jeg havde hånden nede i noget hospitals-narko. Og good-bye-ruth til familien.

Jeg kan endnu ikke helt finde ud af hvor hårdt det er med to børn. For vi gør det jo bare. Men. De dage, hvor Kasper er det rasende flitsbue-barn, der gør sig slatten hver gang vi løfter ham, mens Jeppe er overtræt og hyler, og man prøver at lave mad, og tørre snot af sofaen og redde væggene for farvekridt, og sætte en dvd på for at få ungen til at holde kæft i bare to minutter og snerrer af manden og glemmer det vasketøj, der har ligget i vaskemaskinen i to dage og nu lugter surt og træder i en legoklods og ender med at råbe hold kæft, dér mærker man at ét barn er en ren badeferie.

Hold. Da. Kaje. Hvor man bliver banket i gulvet.

Thure og jeg snakkede om i går, om det her var det hårdeste. Eller om det blev værre. Thure havde det som om han havde løbet tre marathon og så ved jeg, at han er træt. For han har af flere omgange løbet rundt i det skotske højland med sin ven John i over en uge, næsten uden at sove og gået over Indlandsisen på et par ski. Men det kan en søndag i familiens skød sagtens udkonkurrere.

Det er aftener som den, hvor vi ender med at bunde en dåseøl, slå en bøvs og sidde i hver sin sofa og ligne to pedeller ved fyraftenstid.

Og så er det man tænker: hvorfor fik vi egentligt børn?


13 kommentarer:

  1. Åh, hvor har jeg været der...Og hvor er det sandt, at en søndag med familien er så meget hårdere end de vildeste fysiske udfordringer... For mig og os er det blevet bedre på den måde, at ikke HVER dag er overlevelse (fik barn nr. 2, der sov(er) ekstremt dårligt), og der bliver flere og flere gode overskudsagtige dage. Men som jeg har skrevet før, så har det hårdeste for mig helt klart været at få barn nr. 2, og først da indså jeg at livet med ét barn, som du skriver, er en badeferie. Nå, det hjælper dig vel ikke dét her - vil bare sige, at du ikke er alene, og ja det bliver bedre.
    Kh Dorte

    SvarSlet
  2. Tak Dorte. Det er rart at man ikke er alene i dette adventureløb ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg tror på og prøver virkelig at forberede mig på, at det bliver ubeskriveligt hårdt. Så jeg har turbo nyder den sidste alenetid med Gustav.

    SvarSlet
  4. Frederikke: jeg vil lige skynde mig at sige at der er meget meget dejligt med to børn. Og. For nogle er det måske ikke så hårdt. Man skal bare vænne sig til at den frihed man havde med ét barn, liiiige bliver inddraget. Og det praktiske arbejde lider under at man hele tiden har en baby i huset, som jo ikke kører synkront med storebror i rytmer :-)

    Men GLÆD DIG, du vil føle dig som verdens sejeste

    SvarSlet
  5. Ha, ha – det der med vasketøjet kender jeg bare SÅ godt! Selv om jeg kun har ét barn. Jeg får kraftstejlmer aldrig hængt det rådne (i bogstaveligste forstand) vasketøj op, og mere end én gang har jeg bare fyldt nyt pulver i skuffen og vasket hele baduljen igen for at få den jordslåede lugt væk. Gud, hvor sølle!

    SvarSlet
  6. Åhhh hvor det lyder som en dag hos mig... Od der er kun et barn på 20 måneder som er alle steder hele tiden og kræver opmærksomhed hele tiden... Og det der vasketøj.... Det har jeg desværre osse kendskab til, så nu bliver der kun vasket tøj i weekenden hvor jeg ved at det kommer op og hænge med det samme ;0)

    SvarSlet
  7. Det der er så skide mærkeligt er, at når man har 1 barn, er 1 barn fuldstændig vanvittigt hårdt. Når man så får to børn, får det én fuldstændig ud at skide - og det at have bare 1 barn hjemme er nu en loppetjans. Sjovt nok, når man så får 3 børn, kan man nyde at tulle af sted med kun to unger en søndag eftermiddag, for det føles jo som ferie. Hvilket har fået mig til at slå fast, at man altid har ét barn for meget. Jeg har prøvet at forestille mig, jeg har fire, for så ville det at have tre unger jo bare være at fise den af. Men det virker ikke. Hænger i med neglene. Pust, støn.
    KH
    Maren

    SvarSlet
  8. Tror du har ret, Maren. Der er altid én for meget! ;-)

    SvarSlet
  9. Det bliver bedre. Meget bedre. Og man har ikke altid en for meget, synes jeg, selvom man ind imelem savner kun at ha' en, fordi man ikke rigtig skulle noget. Andet end passe den ene. Nu skal man hive de andre med, og nogle sover måske, når man skal hente og bringe. Eller man skal splitte krop op i to for at tilfredsstille begge ungers behov her og nu.

    Da vi fik lillebror for 14 mdr siden, var det osse knaldhårdt! I lang tid. Men nu er det bedre, det er faktisk rigtig godt, også når man er alene med dem. Fordi de også kan lege sammen, og man fx smelter helt og aldeles, når de leger fange og kravler rundt efter hinanden. Eller når de krammer. Eller ligger side om side og snorksover i dobbeltsengen.

    Og så er man pænt lykkelig og lalleglad over sine pragtfulde unger, som på ingen måde kan overgåes og bare er det sødeste, lækreste. Indtil de bliver uterlige møgunger igen ;)

    SvarSlet
  10. Åh hvor er jeg dog glad for at jeg ikke er den eneste med klamt vasketøj, der lugter. Jeg kører nærmest konstant på en vask, to dage i maskinen og så på et rinse-program for at få lugten væk.

    Jeg glæder mig også til de kan ligge og putte sammen og lege med hinanden Forestiller mig, hvor fantastisk det bliver ;)

    SvarSlet
  11. ..og Maren at 'tulle' rundt med to børn er jo for sindsygt, må have nogle mor-tricks

    SvarSlet
  12. åh, tænkte præcis i dag at det egentlig var første gang at de nu er store nok til, at mindste er hjemme ( = med far på vigtigt kontor ) og jeg kørte til Faxe kalkmine på fossiljagt med de to "store" på 4 & 6 - og faktisk havde en rigtig hyggelig dag, faktisk også selv var i faxe kalkmine på fossiljagt og ikke hele tiden nede i rygsækken eller på toilettet eller lign. Husker også det med nyfødt og 2-årig storebror som kæmpehårdt. Nyfødt og 4-årig storebror og 2-årig storesøster var derimod mærkelig nok egentlig ok. Hæng på! Vi ses i kalkminen :-) kh anette meldgaard

    SvarSlet
  13. Tak for den rammende beskrivelse! :o)
    Vi har 4 og en på gule plader og ved præcis hvordan det er at have både 2 og 3 og 4 og 5 børn. Det skal siges at vi fik de 3 i midten på 4 år. Jeg husker godt de dage med lillebror på 2 mdr og søster1 på 3 år og søster2 på 1½ år - det var f***** hårdt. Men ved at holde ud og i har vi nu en fantastisk flok mellem 3 og 11 år.
    Forleden var vi sammen med min lillebror som fik tvillinger da de gerne 'lige ville ha 1 til' efter at have haft 2 drenge et par år...
    Nu har de 4 drenge! De har også småtravlt for at sige det mildt...

    Så der var fest i gaden med alle 9 børn - men hold kæft hvor var det også bare fedt at se dem alle! :o) det er virkelig det værd.

    Så mon ikke man får alt knokleri tilbagebetalt som glæde og lykkelige øjeblikke over tid?

    mht til vasketøjet og rengøringen som oftes lider når man har børn - så har vi ansat en rengørings/husholdningshjælp. Hun kommer hver dag kl 09:00 til 11:00 og rydder op i køkkenet, sætter vask på, lægger tøj på plads, støvsuger vasker gulv osv osv. Det gør faktisk en enorm forskel! Det kan jeg klart anbefale!

    De bedste hilsener,
    Sebastian - far til 4+1

    SvarSlet