mandag den 17. december 2012

Til tasterne


Jeg har altid skrevet bedst, hvis jeg er virkelig træt eller virkelig stresset eller virkelig rasende. Nu er jeg alle tre ting.

Og jeg har ikke skrevet en skid af betydning herinde i noget der ligner 100 år.

Hvad fanden er jeg så sur over? Det ved jeg sgu da ikke vel. 2012 kan fandme bare snart rende mig i røven. Det hænger måske sammen med at man lige topper børneweekenden med et kvartsygt barn, der speedsnakker og ...er på speed i det hele taget. Tænk flitsbue møder Jackie Chan møder Jack The Ripper. Virkelig hyggelig mandag med Jeppe.

Jeg er tæt på at købe en ø for alle mine dagpenge. Så kan man besøge mig der, hvis man ellers har øl med. Eller en joint. Eller herion. Whatever makes my day, dén dag.

Ingen andre i denne verden har skyld i mit humør. Jeg kunne jo bare drikke mig fuld...nårhnej, jeg kunne ..... lægge mig under en dyne.....nåårhnej det har jeg ikke tid til. Så bliver jeg da bare i min lejlighed. Igen. Sammen med Jeppe.

Okay enough about the brok. Jeg er nok bare gået kold. Strømsvigt i bøtten.

Så var det også jeg kom i tanker om, dengang jeg startede med at blogge. Og på hvor meget jeg elskede at blogge. Jeg kunne ikke vente til det blev næste dag, hvor jeg igen kunne skrive noget. Lige nu kigger jeg på bloggen og synes ikke jeg kan finde mit mojo. Kigger på de andre bloggere og ser, at de bare bliver ved og ved. Jamen hvordan? Okay de blev ikke separeret i år, men alligevel. De bliver ved. Jeg, der ellers har ret meget på hjertet er bare blevet sådan en småfesen blogger, og hver dag råber jeg ned i tastaturet: JEG KA' GODT, JEG KA' GODT, JEG KA' GODT! Det kan jeg jo godt. Jeg aner virkelig bare ikke hvad jeg skal fortælle om. Og mit overskud ud i små finurligheder, som ikke lige inkluderer Nissedøre, det kan tælles på én hånd, på en hånd, der mangler tre fingre i forvejen.

Måske er det hele sådan noget 2012 gylp. De sidste rester af crappyness, som skal ud. Muligvis. Jeg kan ellers godt være ret mild. Og sød. Og glad. Og sjov. Bare ikke i dag.

Fucking bare ikke i dag.

Så var der også det indlæg med den pink dragt som Smukke Allan lånte. Nårhhvad, det var da megasjovt. Og jeg har billeder og alt muligt og det fik jeg så ikke lige blogget om fordi....det gjorde jeg bare ikke. Men I skal se det. Det skal I.

Så hvis der sidder bare een, måske to tilbage, så glæd jer til Smukke Allan i den dragt.

Og nej, gu gider jeg røv at linke, det er alt for besværligt, hvis ikke I ved hvem han er, bare ærgerligt.

Kærlig hilsen

Den Sure Røv. 


13 kommentarer:

  1. Men du er stadig sjov og tankevækkende at læse. Og jeg bliver glad når der er indlæg fra dig.

    Så hold pause til du bliver træt af det og kom stærkt igen i 2013.

    Kram!!

    SvarSlet
  2. Jeg har en historie der måske kan hjælpe lidt. Det kan godt være at du ikke synes at din blog er særlig spændende for tiden, men du hjalp mig i nøden: here goes.......
    Henter junior i børnehaven og en frisk pædagog smider den eneste bemærkning som jeg ikke lige havde overskud til den dag - "Husk i skal have nissen med hjem til weekenden" Jeg hader de der nisser og det at man er tvungen til at finde på en eller anden historie som junior faktisk også kan huske mandag morgen, og som han faktisk gider at fortælle om.
    Med snot der hvor der normalt er hjerne, smed vi nissen i hjørnet og os i sofaen for at holde wwekend, glemte alt om nissen og søndag aften opdager jeg helt tilfældigt nissen i selv samme hjørne, men uden en historie at fortælle mandag morgen.
    Så var det at jeg kom til at tænke på dit nisse indlæg med mel på gulvet, og så kørte det bare derud. Junior gjorde store øjne og sagde glædestrålende at det skulle han fortælle i børnehaven.
    Så tak fra en stresset julesnottræt mor. Du gjorde forskelen hjemme hos os. Beklager denne lange historie, men den måtte du ha`om du vil eller ej!
    mvh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Arrj Tina, nu smelter mit julehjerte jo. Hvor skønt. Nu er jeg ikke sur mere.

      Slet
    2. Gider du så godt linke....?

      Slet
  3. Ved heldigvis godt hvem han er... så jeg venter i spænding på indlægget ;-)

    SvarSlet
  4. Hæhæ jeg glæder mig allerede!!

    SvarSlet
  5. Næste gang surhed melder sig må du tage et af livets helt store valg - er det chokolade eller chips med dip der skal til for at drukne det? Svært og barskt valg - men nogen skal jo træffe det.
    Alternativt kan du bare læse din egen blog - så kommer hvem som helst i godt humør. J

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, you said it: chips med dip. Holliday dip mix. Den bedste i verden. Tak nu er jeg allerede i bedre humør.

      Slet
  6. Vi elsker din blog og venter bare til du får lidt mere blog-gejst.

    Men du er altså ikke den eneste blogger, der er blevet skilt i år:

    http://amritmariapal.com/
    og
    https://imangelafbedre.wordpress.com/

    Det var også en anden, men den kan jeg ikke finde lige nu (har glemt hvad den hed).

    Mvh Maria.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er det ikke snarere: hvem er IKKE blevet separeret i år? Vi burde lave en fælles blog, haha ;)

      Slet
    2. Seperation/skilsmisse er det nye sort. Velkommen i klubben...

      Slet