onsdag den 12. september 2012

Sjælevandring...eller også bare vandretur

For et par weekender siden pakkede jeg en rygsæk som i de gode gamle spejderdage og kørte til Sverige med Helle. Jeg tror ikke, at jeg har været på vandretur med rygsæk siden jeg var spejder og jeg ejer ikke en eneste stykke grej, andet end min gamle sovepose - dog fra Fjällræven, og det var det. Men jeg trængte simpelthen sådan til at komme væk og til at gå og glo på nogle træer midt i alt det kaos jeg har og befinder mig i. Ikke altid kaos på den dårlige måde, men stadig meget virak.

Vi tog bilen til Söderåsen, som er en...ås, hvilket, tror jeg nok, er en slags højderyg...eller...okay jeg gætter. Jeg har ikke en fløjtende idé. Men en skov med bakker og lidt klipper det var der sådan set masser af.


Vi parkerede bilen, tog rygsækken på og gik. Og gik. Og gik. Og gik. Og gik. Og gik. Og gik. Og snakkede og gik. Holdt frokostpause og spiste rugbrødsmadder på en træstub, og varmede vand til kaffe. Helt basic. Så gik vi videre. Snakkede noget mere og gik igen. 


Det var virkelig virkelig skønt. 


Hold kæft det var fedt


Jeg har gjort det 1000 gange som barn/teenager og sovet ude i en skov og levet i et shelter, men dengang gik det mest ud på at finde ud af hvem der havde mest chokolade med hjemmefra og så ellers lure lidt på en lækker spejderleder. Og fnise i soveposerne, når vi endelig drattede omkuld. Nogenlunde det samme gjorde Helle og jeg, bortset fra det med lækker spejderleder. Vi mødte måske tre mænd på de 70 km vi travede, et par hunde og nogle børn.


Til gengæld fandt vi den sejeste lejrplads, som dukkede op lige da det var ved at blive mørkt. Det perfekte sted, med udsigt over en dal, flad som en pandekage = godt for ryggen, når man skal sove og med indbygget bålplads. Skovzen for alle pengene.

Og ved I hvad? Nogle gange er det meget rart at det eneste man skal finde nogle kviste og lave et bål og så lave mad.

Lykken kan godt findes i papvin 
..og pølser

..og bål

Det var supernemt at finde rundt i skoven og vi blev kun væk een gang, men der havde vi også rundet emnet kvindesex, og så er det sgu da lidt svært atholde øje med de gule markeringer på træerne. Jeg anbefaler det på det groveste. Sverige altså. Den tur holdt 220 % og lidt til.




3 kommentarer:

  1. Hold kæft det gad jeg godt det der!!!


    Mette

    SvarSlet
  2. Savner at vandre med telt og godt selskab.

    "Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom; jeg har gået mig mine tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved at gå, så går det nok." Søren Kierkegaard

    SvarSlet
  3. Elsker, elsker også vandreture. Kan i øvrigt anbefales at tage afsted med ens forældre også, det er nogen af de bedste oplevelser jeg har haft med dem som voksen. Man er hele tiden igang med et eller andet, og snakker bare så godt når man går og når man sidder rundt om bålet. Næste forår tager jeg også afsted, tak for dejlig påmindelse!

    SvarSlet