mandag den 24. september 2012

Min Mor

Jeg vil meget nødig lyde som en skræmmekampagne, men engang imellem dumper der en mail ned i min inbox, fra en datter, hvis mor er tæt på at dø og at de gerne vil have fingre i Min Mor bogen. Typisk dem, der har gået forgæves i boghandlen, og så har efterspurgt et eksemplar hos mig.

Jeg er altid ved at give mig til at tude, men på den anden side, så ved jeg, at den bog er et fantastisk minde for dem, og så er den lidt nemmere at skippe afsted. For at det ikke skal være løgn, så røg den sidste afsted med et Grønt Bud, til en datter, hvis mor var ved at være for afkræftet til at kunne skrive. Der var jeg ikke ved at give mig til at tude. Jeg hylede.

Det gjorde jeg også lidt over Julia blogindlæg i dag, for ja, alting ville have set anderledes ud, hvis hun havde haft sin mor i dag. Hun ville have haft svar på nogle af de mange mange spørgsmål, hun går rundt med til daglig. Og jeg kunne sådan ønske for hende, at hun kunne have givet bogen til sin mor. Æv.

Jeg skrev den ikke, fordi det var sådan et last-minute-call, men jeg skrev den fordi jeg ved hvor mange spørgsmål vi ikke ved vi har brug for at stille, fordi man bare ikke tænker om den slags spørgsmål til daglig. På den måde er den jo ret handy, og selvom det er min egen, så anbefaler jeg den virkelig. 

Jeg kan huske engang jeg var på bogmesse i Forum, hvor jeg stod og glanede stolt og rank og var parat til at fortælle alle der gad at høre på mig, hvor fantastisk den var. Så kom der en dame gående og hun stak næsen helt op til min ansigt og sagde: "jeg hader min mor, hun skal fandme ikke have den glæde at udfylde den bog." Og den dame var ikke den eneste, som kom forbi med et surt opstød over deres mor. Der var mange, som simpelthen havde lukket for det varme modervand, men som stadig var skidesure på deres mor.

Det synes jeg er ærgeligt. Min egen mor og jeg har bestemt haft vores ture og i en del år kunne vi ikke være sammen uden at gå hinanden på nerverne, og da jeg skulle hjem og holde skilsmissesommerferie i Vejle og bo hos hende i tre uger, sammen med ungerne, så skulle jeg da også lige tage en dyb vejrtrækning. Men. Det gik fint. Jeg tror vi har fundet hinandens tråd, og jeg tror vi fandt ud af, hvilke ting vi IKKE skal diskutere og hvilke vi godt kan stikke foden i. Det er godt sådan.

Jeg synes ikke man behøver at vær veninder med sin mor, og jeg synes ikke at man for enhver pris skal arbejde på at få et godt forhold til sin mor. Men jeg synes man skal overveje det og vælger man et bevidst fravær, så skylder man sig selv og sin mor er slutte fred med den beslutning. Ellers kan man sgu ikke ånde frit. Og det er ærgeligt.

Jeg håber selv, at mine drenge synes at jeg er en dejlig mor og at de også godt gider med mig på café, når de bliver teenagere og at vi kan snakke og drikke vin, når de bliver ældre og at vi kan blive ved med at lege, lige meget hvor gamle vi er. Jeg ved i hvert fald at jeg gør mit bedste og sådan tror jeg alle mødre har det. Det gør vi jo. For det skal vi.


7 kommentarer:

  1. Har giver min mor "din" bog, gad også godt, der fandtes en, jeg kunne give min far... En idé til din næste bog??
    Kh Malene

    SvarSlet
  2. Hej Malene. Ja, den til fædre er også en fin idé. Problemet er bare at ikke så mange fødre gider at udfylde den slags bøger, så der er desværre ikke så meget salg i den. Men man kan jo bare strege Mor over og give den til sin far ;-)

    SvarSlet
  3. Det er snart en tradition, at når jeg er hjemme i DK på ferie så køber jeg en af dine bøger. Sidst var det "Leverpostej", i sommer. Jeg lå og læste midt om natten i sommerhus på min egen "måske-skal-vi-skilles-sommerferie", med tre unger i værelset ved siden af. Vi har efterfølgende hevet den i land. Jeg skal have anskaffet "Min Mor" en af der aller første dage, så min mor kan få den. Bare inden min søskendeflok så er der forskellig temperatur på "mor-vandet". Men jeg er sikker på én ting, mødre gør så godt de kan og vi er vores egne værste dommere! Jeg sender di lidt ekstra MOR, nu du skal være det uden en far i huset samtidig.

    SvarSlet
  4. Kære Jytte, hvor er det dejligt at høre, at det blev ved tanken om skilsmisse. Og dejligt at du køber mine bøger. Held og lykke med Min Mor ;-)

    SvarSlet
  5. Kære Annamette, jeg er en af dem der dumpede en mail ind da min mor blev syg. Du var så sød og vi fik gennem min boghandler fat i et eksemplar. Desværre havde min mor svært ved at udfylde den, jeg tror hun var rigtigt bange for at dø når hun var færdig, som om den var...forudsigende, hvis det giver mening,
    Samtidigt var hun ked af at hun ikke var bedre til at skrive, med sine 7 års skolegang.

    Jeg foreslog at vi skrev sammen, hjalp hinanden. Vi nåede kun et par sider, så blev det for svært, for os begge - hun døde i februar. Bogen ligger hos mig. Jeg tror jeg engang vil sætte mig, og udfylde det jeg kan. For mig og for mig mor. Det jeg ved, det jeg tror og det jeg ønskede for hende når jeg ikke ved det. Uanset, så er din bog fin. Tak. Kh
    Ps. jeg fik også tårer i øjnene over Julias indlæg.

    SvarSlet
  6. Åh altså Prophecy, det gør mig helt ondt at læse. Det er jo ikke fair! Men godt at I nåede et stykke, trods alt. Mange gode tanker til dig.

    SvarSlet
  7. Så har jeg handlet julegave til min mor og min svigermor. Din bog "min Mor". Godt nok har svigermor kun 3 drenge, nu voksne mænd, men jeg tror den vækker ligeså meget glæde. Især når hun en dag ikke er her mere.
    Jeg vil forsøge at få min mor og far til at udfylde hver deres del af bogen med hver sin farve, for jeg vil både have mors historie og fars historie. Jeg håber det kan lade sig gøre. Stor hilsen Lena

    SvarSlet