mandag den 12. marts 2012

Skygger på Amager Strand

I går var det et fantastisk vejr, så jeg tog Jeppe under armen og cyklede ned til Amager Strand. Ren hygge. Stensmideri i vandet, lidt soppen i vandkanten med gummistøvlerne, en is i solen, en kaffe til mig, sand mellem fingrene, og store brede smil.

Det var én lang happy statusopdatering. Og det var tæt på, at jeg skrev om det på Facebook, på den helt glade måde, hvis ikke jeg havde en Skygge på lige præcis det, som jeg stadig arbejder lidt på.
Dernede på Amager Strand var det dog som om, nogle af strandgæsterne, havde fået det forkerte ben ud af sengen, eller som ikke var klar til det store brede forårssmil, for flere forældre stod og hev i de små flyverdragter med et: "nejnej, nu ikke for tæt på, ikke længere ud, nej ikke røre ved vandet." Hallo, vi taler syv måneders indespærring og mørke og så må ungerne ikke få våde tæer i gummistøvlerne eller røre ved vandet. Seriøst forældre.

Lidt senere, da Jeppe og jeg trillede hjem viste de forårssure mennesker for alvor tænder, i form af et stk. frådende mor til lille pige. Jeg kommer kørende med cykel og cykelvogn på en godt proppet cykelsti. Vi kører godt og vel 0.05 km i timen, og bremser op, da vi ser et lille barn fjumrer rundt på cykelstien. Jeg kunne ikke køre udenom, fordi der var mennesker, skateboards og rulleskøjter overalt, så jeg venter naturligvis på at Lille Flyverdragt flytter sig. Det gør hun ikke.
Hun står stille og går et par skridt i hver retning, så jeg var nødt til at køre hende over, hvis jeg skulle rokke mig ud af flækken. Og det ville sende dumme signaler. Så jeg holder stille og venter i noget der føltes som minutter. Lille Flyverdragts mor griner og kalder på hende med den fineste musestemme. "Aj Vigga, kom nu over til mor, kom så lille skat, hihihih, ikke stå på vejen vel skat, koooom her, over til mor, hihihihihihihi".
Hele seancen er nu ved at tage lidt for meget af min tålmodighed og jeg siger høfligt til den almoderlige om hun ikke lige kan tage hende i hånden og flytte hende. Og dét mine damer og herrer: MÅ DU ALDRIG SIGE TIL EN MOR. Mark my words. Hun tog en dyb indånding og brølede: "HOLD DOG KÆFT DIN FEDE KÆLLING."

Javel.

Til min Skyggeliste kan jeg nu tilføje en skyskraber-stor skygge på mødre, som ikke tåler, at man ber dem om at flytte deres børn. Jeg er muligvis ude i noget denial, men jeg kan ikke finde noget, som jeg gør eller ikke-gør på den front, de skal bare holde deres kæft med at kalde mig en fed kælling.

Amen.

13 kommentarer:

  1. Altså lad os bare sige at den der mor blev forulempet af at du bad hende om at flytte barnet. Lad os sige at du havde sagt det på en irriteret måde og gjort hende sur. Lad os sige at det var dybt uretfærdigt at du bad hende om at flytte ungen. Lad os give hende al den credit hun har behov for. Men hvad i hede hule helvede har dit udseende med det at gøre - uanset om du er overvægtig eller ej? Hvorfor fanden skal der altid inkorporeres grimme udtalelser om folks udseende når der protesteres? Kunne hun ikke bare have brølet "hold kæft" uden at refere til dine fysiske atributter? Og kunne hun ikke bare have flyttet afkommet fra cykelstien hvor det jo rent faktisk og helt neutralt ikke havde noget at gøre? Jeg håber at også resten af hendes dag blev ødelagt!

    SvarSlet
  2. Det er ikke alle idioter der er skygger.

    Nogle af dem er faktisk bare idiotiske.

    SvarSlet
  3. Hvad Pernille? Det forstår jeg ikke.

    Kirsten: Det var på den absolut venligste måde jeg fik det sagt. Og jeg bliver vanvittig over at man ikke må bede folk om at flytte dem selv eller afkom, når de tydeligvis er i vejen....kors, vi lyder som nogle fra Nationen, haha.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver lidt irriteret over firkantede teorier. Som fx den om at hvis der er noget, som irriterer en, så er det fordi man har den side selv, men ikke vil se den i øjnene (skyggen).
      Det er uden tvivl rigtigt i nogen sammenhænge.
      Men der er også ting/personer som vil irritere alle uanset hvilke skelletter der rasler rundt i ens private skab.
      Men selvfølgelig har jeg ikke ret til at kalde kvinden, som jeg intet kender til (andet end din beskrivelse), for idiot. Jeg skulle have skrevet:
      Nogle idiotiske handlinger (som at råbe grimme ting efter cykelister) er irriterende, og ikke nødvendig vis fordi de sætter din indre skygge i relief. Nogle handlinger er irriterende simpelthen fordi de er idiotiske.

      Slet
  4. Åh jeg frygtede lige det var sådan en mor som mig du skrev om, indtil jeg læste færdig... Det var IKKE mig der råbte, det kunne jeg alligevel ikke finde på - men havde en meget hys 2-årig med på Amager Strand i går, som gerne ville forcere et stendige for at tage en dukkert... 2 meter nede... DET fik hun ikke lov til, og det havde vi så en lille "snak" om.

    Jeg kommer sådan til at tænke på hvor skønt det er, at søde lille Vigga hører/lærer hvordan man taler til fremmede mennesker... (håber ironien fremgår!)

    SvarSlet
  5. Det skulle lige have været mig!!!
    Tror jeg var ekspolderet helt vildt!!
    Godt Du så gik forrest og var et godt eksempel for Jeppe og stakkels lille Vigga! hvordan skal det ikke gå hende med den uopdragne kælling af en Mor.
    Tak for et godt indlæg :)

    SvarSlet
  6. Pyha det lyder ikke rart.
    Håber du holdt hovedet højt og nynnede hele vejen hjem for din egen opførelse.

    SvarSlet
  7. Jeg nåede ikke at sige noget til hende. Men kørte hjem og var vist mest overrasket. Altså værre var det ikke, jeg undrede mig bare.

    SvarSlet
  8. Fuhrmann - hvor længe er det lige at du har boet på Ama'r?!? Nu har jeg boet dér i 6 mdr - og ved 100 at cykelstierne ikke er til cyklister, men til alt andet. Især mødregrupper! Ved siden af hinanden! Frit fortorv...så der cykler jeg så når jeg møder en mødregruppe. Seriøst. Kig dig omkring!

    SvarSlet
  9. Nå men "det man siger er man selv!"
    Jeg kan blive temmelig målløs over andre mennesker måde at forholde sig omgivelserne på. Faktisk er jeg allermest træt af de mødre (for det er sjovt nok primært kvinder, der får en seriøs hjerneblødning, når de får børn - der må ske noget som de trykker ungen ud, der generer oppe i kraniekalotten), der mener at enhver kommentar, der IKKE tilgodeser deres barn og dermed stiller krav til, at de også forholder sig en smule voksent, ALTID skal og kan besvares med en tilsvinelse.
    Næste gang tager du vandpistolen med, så kan hun lære det!

    SvarSlet
  10. Har prøvet lignede et par gange og venter sjældent mere en et par sek. før jeg står helt af cyklen, tager barnet i hånden og følger det over til forældre, med et værse-god og fortsat god dag.
    Ingen forældre kan svare surt til det, om de så ville. :)

    SvarSlet
  11. HA HA HA HA HA, jeg ved godt det måske nok ikke liiiige var skide skægt for dig at stå der, men skide skægt at læse! Hun skulle da overveje de der 7 minutter hver dag, så ville hun nok være et lidt gladere menneske.

    SvarSlet
  12. Hvornår er det blevet ok at tale sådan til hinanden? Stakkels pige, der er blevet udstyret med den mor.

    Ikke fordi jeg skal forsøge at toppe din historie, men jeg havde en oplevelse for ikke så længe siden, der gjorde mig virkelig trist. Ord kan gøre ondt!

    http://klummefabrikken.wordpress.com/2012/03/02/say-what/

    SvarSlet