tirsdag den 26. februar 2013

Kvindefims anno 2013



Det startede med en klumme I Jyllands Posten, hvor jeg brokkede mig over de lyserøde fesne kvindeløb, hvor vi gang på gang skal løbe 5. km. på en flad rute og som tak får vi en pakke Tena bind. Det var der en mand ovre i Viborg, som gav mig ret i var træls, og derfor meldte sig frivilligt til at banke et mudderløb på benene. For kvinder. Sidste år blev det første Kvindefims derfor en realitet. 

Og alt. Fra min bestillingsliste var med: ild, mudder, heppende brandmænd, fadøl, the works. Jeg kunne ikke have ønsket mig mere. Kun at jeg ikke ugen før var blevet separeret og derfor deltog i et andet slags løb nede hos Borgerservice.dk - og Statsforvaltningen, ikke at forglemme.

Men, men, men, de andre havde en fest og jeg er simpelthen så glad for at det løb blev til noget. Jeg selv havde glædet mig meget, især til heppende brandmænd og fadøl, så derfor mine damer og herrer, skal den pink dragt den ondelynemig have en revival i år.

Kvindefims it is.

D. 15. juni.

I Viborg.

I skrivende stund (jo, den slags kan jeg godt skrive, for jeg fylder snart 40) tilmelder damerne sig i en lind strøm, og jeg skulle hilse fra Rolf og sige, at I år kommer der endnu flere brandmænd og hepper, endnu flere håndværkere og hepper, endnu mere mudder og flere forhindringer. Det er kl. 17.00 det starter og bagefter er det fest. For dem, der har lyst til at gå direkte fra en mudderpøl til fest er det så en mulighed og det er muligt at overnatte på Vandrehjemmet til en god pris - medmindre du får en anden fordelagtig aftale *host* eller falder om på en halmballe.

Jeg kommer, og har du lyst, kan du tilmelde dig her. 

Jeg håber vi ses!

3 kommentarer:

  1. Det lyder vidunderligt... heeelt vidunderligt. Tænke tænke... :-)

    SvarSlet
  2. Fristende. Majt, majt fristende. :-)

    SvarSlet
  3. Og i hvor god form skal man være for at deltage? :)

    SvarSlet