tirsdag den 23. august 2022

Fortællinger om overgangsalderen. M. 52 år og gift.

Min livmoder blev fjernet for mere end 10 år siden, da jeg var i starten af fyrrerne. 

Det var derfor hedeture, der fik mig til at overveje, om jeg var ved at gå i overgangsalder, da jeg ikke har haft - eller savnet - menstruation i evigheder.

En blodprøve hos egen læge viste for 4-5 år siden, at jeg var i OA, eller i hvert fald på vej. Men selvom det ikke var sjovt at sidde til et møde og være lukket inde i strømpebukser, når varmen kom rullende, så håndterede jeg det værdigt, synes jeg nu. 

Jeg freakede ikke, men var meget løsningsorienteret. Fx. forsøgte jeg mig med at sove i min løbetrøje, hvilket var ok og min libido var ikke negativt påvirket - nærmest tværtimod. I en periode havde jeg glæde af naturpræparatet Femarelle og sagde til alle jeg mødte på min vej, at det faktisk nærmest var et vidundermiddel. 

For nogle år siden døde min mor pludseligt, efter et kort og hårdt sygdomsforløb. Undervejs husker jeg ikke at have haft OA-gener, det kan der naturligvis have været flere grunde til, men efterfølgende er jeg nået til next level i gener. Og det kom ret meget fra den ene dag til den anden, da sorgen ikke længere var akut.

Hedeture er nu blevet erstattet af svedeture, flere gange i løbet af dagen og helt hysterisk meget om natten. Mit soveværelse lugter af det og jeg har måtte investeret i et nyt madrasslag for ikke at ødelægge min seng med sved. I forvejen skifter jeg sengetøj hver uge, men gad godt at gøre det hver dag! 

Jeg er begyndt at lugte anderledes, selv frisk sved lugter af gammel dame og jeg kan sidde helt stille og mærke mit tøj klæbe til kroppen, helt uprovokeret. Det føles uværdigt og får mig til at føle mig en anelse ulækker. Da berøring næsten altid tricker min indre termostat, har jeg fx fravalgt at gå til massør, selvom min nakke og ryg trænger, blandt andet fordi jeg sover så dårligt. 

Jeg har kæmpet med vægten hele mit voksenliv, men var nået et acceptabelt sted, hvor jeg har holdt mig de sidste otte år, cirka. Det er så slut nu, hvor jeg har taget en masse kilo på - og til min rædsel nærmest mistet lysten til sex, men ikke lysten til at have lyst. Trods skemalagt brug af Vagifem kan jeg dog mærke, at der er sket noget ærgerligt med mine slimhinder, desværre.

Jeg bruger ikke de sociale medier til det, men ude i den virkelige verden har jeg spurgt ivrigt, hvad andre kvinder gør og har gjort. Kort fortalt er svaret; hold dig fra hormoner, for de giver dig kræft. Lev med det.

Men jeg vil ikke leve med det, så jeg gik til eget lægehus, hvor en kvindelig læge konfirmerede, at hormoner øger risikoen for kræft, undrede sig over at min OA egentlig ikke var overstået endnu og spurgte om jeg havde prøvet rødkløver. Jeg bad om en henvisning til en gynækolog, som jeg håber ved bare en anelse mere. Og det venter jeg på nu.

Jeg kan være meget træt, men hverken min mand, veninder, kolleger eller jeg selv kan mærke noget med mit humør. Det er en ren fysisk ting - inklusive ondt i hoften.