tirsdag den 26. juni 2012

Noget om en gymnasietid

Det vrimler med studenter. Huer og frihed allevegne og forbi vinduet begynder der så småt at køre ladfulde af hvidklædte piger og unge mænd med bare maver, som vifter med studenterhuen og bæller 80 liter fadøl, som de helt sikkert kaster op, når de når til Bella Centret.

Jeg føler mig meget lidt gammel. Rynket, ja, men ikke gammel. Alligevel kan jeg godt se at der på min dåbsattest står et tal, der vidner om at jeg startede i 1.g sommeren 1989. '89!!!!! Det er r*vmange år siden. 23 år for at være helt nøjagtig. Det er satme længe siden, men det var jo for fanden lige i går, at jeg stod i aulaen med Salomon rygsæk og hvid Levis skjorte og en perma til peppe det hele op med.

Gymnasiet blev hurtigt en tid for mig, hvor jeg gik mere op i fester end i latin. Fik min første rigtige kæreste og så var kærligheden ligesom vigtigere ik? Derfor gik det ikke helt så godt med mine karakterer, og det resulterede i at jeg troede jeg tog en moden beslutning om at gå 2.g om. Very f*cking forkert moden beslutning. Jeg var jo så skoletræt for fanden. Skulle bare ud. Men nænæ, pligtopfyldende var jeg indtil jeg en dag gik op til min historielærer og sagde til ham, at den årsopgave om noget med andelsbevægelsen, den fik han altså ikke. Jeg fattede ikke en bjælde.

Og så tror jeg nok jeg tog min taske og skred. Tog et par måneder i Roberts Isbar i Vejle og så rejste jeg til USA i tre måneder med en veninde. Kom hjem, havde ikke fået nok, arbejdede lidt mere, afblæste en flytning til Afrika med daværende ældre kæreste, som i den anledning havde købt en hest og et hus til mig, mødte en ung og meget lækker fyr på Crazy Daisy. Blev forelsket og tog ham med på roadtrip i USA. Købte en van og kørte tværs over Staterne.

Kom hjem efter et halvt år og startede på HF på VUC. Bedste ting i verden. Vi fejrede ikke studenterhuen med en hestevogn, men til gengæld var en af mine medstudenter en der hed Jacob på 64. Totalt i orden mand. Mit gennemsnit var også totalt i orden, og jeg troede jeg skulle rejse til København og begynde at læse psykologi efter sommerferien. Ville fejre, at jeg ikke behøvede at optjene point fra ubrugeligt 6.9 i snit og derfor, igen, meget modent tiltag, søge ind med det samme, som jeg blev rådet til.

Der skete bare lige det, at jeg mødte Søren med den mintgrønne motorcykel. Han var også på vej til København og I ved, kærligheden. Vandt igen over fornuften.

Og little did I know, men jeg er da endt meget tæt på Københavns Universitet alligevel. Det tæller vel også.

Mangler der en pointe med det her? Jeg er blevet så gammel, at jeg har glemt hvad det var jeg ville skrive, i stedet vil jeg knappe en bajer op og råbe ud af vinduet næste gang der kommer en vognfuld studenter forbi. Så vil jeg råbe 'SKÅÅÅÅL, DET KAN GODT VÆRE I HAR RØVEN FULD AF 12-TALLER, MEN I ANER IKKE EN SKID ALLIGEVEL' uden at blive flov, for den slags bekymrer man sig ikke om, når man er tæt på 40 år.




torsdag den 21. juni 2012

Se hvor fint


Et billede som dette, drøner rundt på Facebook lige nu, men hvis du ikke allerede har set det eller de andre, så gør det. Din torsdag bliver bedre af det.

Her.

mandag den 18. juni 2012

TAK

Kære Alle

Lige for tiden er det meget nemt, at stille mig op i rampelyset og guffe alle de fine og rørende ord i mig, som jeg læser rundt omkring i Blogland og som jeg læser på Facebook og i min inbox. De ord, der er skrevet om mig og om Længsler & Leverhakkeren er simpelthen så fine og så hjertelige, at det får mig til at ligne en flækket træsko. 

Men jeg giver det hele tilbage til jer. Og hvis jeg kunne, så fik I allesammen et kram. Jeg er vildt glad for at I kan bruge mine ord til noget. Helt vildt. Tænk engang. Det havde jeg ingen som helst idé om, da jeg sad og tæskede i det tastatur. Det er overvældende.

Jeg håber I vil klappe jer selv på skulderen, for I er nogle lækre og dejlige kællinger hele bundet og jeg glæder mig til at vi ses på landevejen. Til et foredrag et sted i Danmark. I kan godt sætte kaffen over og smøre de boller og booke det forsamlingshus, så kommer jeg i mine glimmerstiletter og mine brede lår.

Vi ses!




fredag den 15. juni 2012

Klumme i 24 Timer

Jeg var med Metroen i går, og ved hver station ligger der jo en bunke aviser man kan tage. Også 24 Timer, som jeg skriver klummer i. Men når jeg befinder mig i retning mod Vestagamer på en fredag, hvor min klumme er i, så tager jeg den aldrig. Jeg synes det er lidt sært at sidde der og holde en avis med mig selv på forsiden. Det er bare sådan lidt. Mærkeligt.

Og dog. For jeg har fået nogle henvendelser fra mennesker, der venligt kunne fortælle mig, at der manglede en slutning i den trykte avis i går, og om jeg havde slutningen og kunne sende den videre. wtf?

Så. Online version, inkl. slutning ligger her.


torsdag den 14. juni 2012

Julia Lahme søger superhelt

Hjælp hende med at finde Batman. Og hvis du finder ham, så send ham gerne videre bagefter.

Hvad jeg snakker om? Læs her.

onsdag den 13. juni 2012

Foredrag i morgen

Jeg holder foredrag hos Børn i Byen i morgen, og du kan stadig melde dig til. Klik-klik.

Jeg glæder mig vildt meget til at se jer, det bliver hyl.

Børn i Byen har skrevet en meget fin anmeldelse af Længsler & Leverpostej, som jeg blev meget glad for. Du kan læse den her.

mandag den 11. juni 2012

omg!

Det der med at høre min stemme i radioen, har jeg intet problem med. Men at se mig selv på tv.....fuck nu af. Det er ikke det jeg siger, det er fint nok. Men hvad sker der for mimikken? Øjnene, der ruller. Og hvad med den mund. Altså helt ærligt. Thure sidder sådan meget længere nede i sofaen end mig, og hænger lidt, som de fint har filmet fra siden. Og mig set fra siden. Seriøst, når jeg skal holde foredrag forlanger jeg ar I allesammen sidder og kigger på mig i frøperspektiv. Nedad. Så man ikke ser dobbelthagerne.

Jeg poster ikke det link. Gør det bare ikke. Men jeg kan godt fortælle jer, at jeg fra nu af vil leve af grøntsager og kød. Stenalder kost right up my alley. Og tung vægttræning og så muligvis også en fedtsugning i Ukraine, hvor man kan få det til indkøbspris.

Engang var jeg da lækker? Hvad skete der for det?


Dagen i dag

Jeg havde en vældig fest i fredags og blev temmelig vissen. Jeg nåede at glemme alt om, at jeg havde lovet Thure at hjælpe ham til det kajak-løb, han skulle arrangere søndag.

Og glemte alt om, at når man skal rydde op fra fest, efter fire timers søvn inkl. tømmermænd, så kan det godt gå hen og blive en lang dag. Specielt når man ikke kan nå at sove ud inden man skal op igen og befinde sig på Amager Strand søndag morgen kl. 6.30, parat som Lille Hjælper for de mange mennesker, som af gud ved hvilken grund, havde lyst til at padle rundt om Amager hele søndagen.

Jeg kom hjem i går kl. 18.30, og der kunne jeg ikke helt huske hvad jeg hed. Kun at der stod to unger og hoppede og at jeg her til morgen, skulle møde op på Radio 100. Udhvilet. Helst.

Det skete ikke helt, men det var utroligt hyggeligt. Og Mads havde joggingbukser på. Det var som det skulle være.

I dag skal Thure og jeg have lagt en fjernsyns make-up og ind til TV2 Lorry for at snakke om bogen, og ligeså god timing det var, da jeg fredag morgen, stod i Metroen mod Vestamager i svedigt træningstøj, ditto hår og klipklappere og opdagede mit fjæs på forsiden af 24 Timer, så er det også bare super fedt, at Thure fik et blåt øje i går. Det kommer til at se skønt ud på TV.

Jeg har i øvrigt intet tøj at tage på, som ikke er enten stribet eller prikket, så hvis folk ikke kan huske hvad indslaget handlede om, kan de muligvis huske en mand med et blåt øje, noget med en bog og en dame i tøj der flimrer. Det er branding, der vil noget.

Ha' en god dag. 




søndag den 10. juni 2012

Vindere af Længsler & Levepostej

Kristines Dilemma

M. (du skriver dette i din kommentar: Stort tillykke. M.)
Mit Helle


Hvis jeg nu siger, at jeg siden fredag har sovet ca. 10 timer, holdt bogfest, ryddet op fra bogfest, leget med unger, puttet unger, stået op igen søndag morgen kl. 6.00 for at hjælpe Thure med sit Kajakløb omkring Amager, og derfor stået i stiv kuling i 11 timer. Er det så ikke okay, at jeg bare siger til dem, der har vundet min bog, at de skal sende mig en mail med det vuns, så de kan få en bog?

Okay, så er det bare det jeg siger.

Hvis du vil høre hvordan snakken om Længsler & Leverpostej er mellem Mads Vangsø og jeg, så lyt med på Radio 100 i morgen tidlig kl. ca. 8.10.

God nat og sov godt.

...p.s: mange mange mange tusinde tak for jeres hilsner og hurra råb. Jeg føler mig meget taknemmelig. I er sgu så søde.

torsdag den 7. juni 2012

Le Grand Finale

 Min morgen er startet, som den plejer. Kl. 6.48 begynder ungerne at råbe. "Mooooaaaar, moooaaaarrr, faaaaaar." Jeg puffer til Thure og håber at han vågner fra sin dragesøvn og tager dem op, selvom jeg godt ved, at det er mig, der gør det.

Og så kører hamsterhjulet.

Men i dag er anderledes. For. Ta-daa, min bog udkommer. Endelig endelig, kan den købes for menneskepenge og ikke mindst: du kan vinde et eksemplar her. Hele tre stk. bliver udloddet, så smid dit navn inden søndag aften kl. 20.00.

Jeg har en psykopado travl dag, så jeg vil bare skynde mig, at sige jer helt vildt mange tak, fordi I har læst så meget med her på bloggen, at der nu er kommet en bog ud af det.

Jeg håber den gør det den skal og jeg håber du ikke føler dig så alene, når du engang er færdig med den.

Jeg glæder mig til at se jer i levende live, når jeg skal på tourné med den.

Vi ses.

Og imens: pas på kærligheden og hinanden.


Så er det i morgen

Endelig. I morgen bliver det fredag og bogen kan købes. Der er dog flere steder lige nu, hvor du kan vinde den. Fx ovre hos Sneglcille, som udlodder et eksemplar. Smut derover inden fredag.

Ellers går dagene med at jeg prøver at blive færdig med noget arbejde og så havde jeg glemt, at de fleste aviser og magasiner helst vil tage deres egne billeder, og derfor ringer der mange journalister med følgende besked: "vi sender lige en fotograf ud, ok?" Nej! For helvede, jeg har jo intet tøj at tage på, mit hår er blevet klippet kort( ja jeg mangler at vise jer det), og jeg har glemt mit glattejern i freaking Ålborg, så jeg ligner en med permakrøl. Så vil de snakke med Thure og tage billeder af ham, mens han er på arbejde, og ....jeg burde have en planner, for jeg er allerede gået kold i hvem der ringer hvornår.

Dog ved jeg, at jeg skal møde op på Radio 24-7 og være med i dag 16.40. Hvis du vil lytte med.

Åh ja, the lifestyle of rich and famous. Eller skulle jeg sige pour and famous. Eller bare pour. Og stadig lidt for tyk. Men glad.

Jeg er sgu glad. Men mest fordi, jeg glæder mig til at komme ud og møde jer. Jeg bilder mig ind at fra i morgen ringer tlf. uafbrudt med tilbud om foredrag, så jeg kan komme på roadtrip. Ellers ved jeg ikke hvad jeg skal. Det kan også være, at ingen ringer og så sidder jeg bare her, som jeg hele tiden har siddet.

Vrøvler jeg? Det er fordi jeg gør det. Og fordi jeg indimellem at skulle sige noget klogt, hele tiden tænker på, hvor mine glimmersandaler er, og om de ligger i en bunke af Thures klamme træningstøj, og i øvrigt går Jeppe rundt oppe i Børnehaven og fryser fordi han mangler termotøj, som jeg skal have købt nede i Brugsen, hvor de i denne uge også har fars på tilbud.

Jeg smutter.

Vi ses senere.

So long.

Lovers. 


onsdag den 6. juni 2012

Pssst!

Fis over til Anna Zen, hvis du vil vinde Længsler & Leverpostej.

Meep-meep!

Mudderløb og heppekor!

Jeg fik en mail for nogle dage siden, fra manden, der tog min klumme op om at lave et løb uden fesne Tena bind og lyserøde bannere. Det er nu blevet til Kvindefims i Viborg. Nej jeg ved heller ikke hvorfor det endte med at hedde Kvindefims, men se nu, hvad der stod i den mail:

"Hejsa,

Solen skinner og området omkring Klostermarken tørrer stille og roligt…..men du kan være sikker på, at vi nok skal skaffe noget mudder alligevel.

Til det efterfølgende spisning har vi hyret en – efter sigende (det kan jeg som mand ikke bedømme!!!) – meeeeget smuk tjener og et fedt orkester!

Forhindringerne er kørt i stilling og der vil være både djævle, manden med leen og abekatter der hjælper dig igennem løbet. Viborgs håndværkerdrenge er inviteret til at heppe."

Efterfølgende har jeg set at de også har inviteret en flok brandmænd til at heppe. 

Jeg  ved ikke med dig, men jeg har pimpet den pink dragt med pailetter og er klar!

 

mandag den 4. juni 2012

Uddrag Længsler & Leverpostej # 10

"Men nu da vi snakkede sammen i telefonen var der noget, der pustede til ilden. Noget der ligeså stille sad ved gløderne og pustede dem til små flammer. Jeg kan huske at jeg blev svimmel og tør i munden, da han spurgte om ikke jeg ville komme ind og sige farvel til ham, når han alligevel skulle på besøg i radioprogrammet. No way om jeg ville. Hvis han var bare halvt så sød som han lød i telefonen ville mit hoved eksplodere. Jeg turde ikke for jeg ville ende med at stå og glo ned på mine fødder og sige ting som: »okay virkelig flotte ski du har med«."