mandag den 30. april 2012

Klumme fra JP VIVA - om at rode


Ryd op i dit rod, Rodehoved!

Min mormor havde skabe fuld af alverdens ting, min morfars værksted var et stort kludder af skruer og værktøj, min far har tapetseret sine vægge med gamle billetter fra den sidste færgetur over Storebælt, gamle medaljer og billeder af hele hans liv og levned. Min mor har en ting med sofaer. Og taget betragtning af at hun ikke huser en storfamilie, så er det bemærkelsesværdigt at hun har hele fire sofaer i hendes hjem. Og paradoksalt, når hun er typen, der aldrig sidder ned i fem minutter. Det er alt sammen meget hyggeligt og min mor kommer da ikke til at mangle sofaer de næste 20 år.
Så er der mig. Jeg diskuterer jævnligt med min mand om hvem der roder mest. Jeg synes det er ham, klart det er ham, selvom jeg konstant render rundt og leder efter mine nøgler, mine papirer, eller den højre sko. ”Hvor f*nden er den nu henne”, er ofte en sætning man hører mig sige. Selvom jeg naturligvis messer den i stilhed, så jeg ikke bliver afsløret som rodehoved.
For der er nemlig det med mig, at jeg er rigtig god til at gemme mit rod i pæne kasser fra Hay, så man ikke sådan lige ser det. Et trick jeg har arvet fra min mor, der som en anden David Copperfield smider lagner hen over alle de flyttekasser, som står og glaner i kælderen og som hun ikke har fået ordnet endnu. PUF! Og væk er de. Skide nemt.
I lørdags sad jeg dog selv og glanede lidt i sofaen og mit blik gled hen over alle vores bøger i reolen. Det stoppede ved bogen Ryd op i dit rod, som er en gammel svend, men som sjovt nok stod uberørt i reolen med nye friske sider.
Jeg hev den frem og begyndte at bladre lidt sporadisk i den, og stødte på ord som Feng Shui, Space clearing og pugementalitet. Nånå. Men jeg læste videre og videre og gik efter ti minutter ind i mit soveværelse, som jeg kunne forstå på bogen var mit velstandsområde. Altså det område der ifølge Feng Shui principper, repræsenterer min velstand. Eller familiens velstand.
Godt så. Jeg satte mig ned og kiggede på min velstand. Og på det rod, der foregik i soveværelset. Jeg åbnede mine fine kasser fra Hay, og kunne efter nogle minutter konstatere at der lå alt fra kærestebreve, til perleplader, smykker, gamle kvitteringer og falske spøg og skæmt tænder.  Min mand havde seks kasser stående med gamle aviser og magasiner han ikke har åbnet i seks år.

Så gik jeg i gang med at rydde op.

Det er et lille rum, men det lykkedes mig alligevel at fylde jeg fire store Netto poser med skrald. Jeg åbnede en skuffedarium vi har stående og fandt til min overraskelse fire skuffer fulde af ledninger og stik til computere, som guderne må vide, hvor kommer fra. Det lignede en afdeling af Elgiganten, og skulle man forstå forfatteren til bogen Ryd op i dit rod, så er ledninger i soveværelset som at flashe tusinde djævle i kirken. Det er no-go. Det er fy. Det man ikke. Javel.

Efter fire timer fik jeg kortlagt mit soveværelse. Jeg ved nu præcis hvad der står hvor og hvad jeg skal gemme. Mine falske tænder fx - man ved jo trods alt aldrig hvor meget krisen begynder at kradse og falske tænder kan redde alt. Så er det sagt.

Men hvad skete der så efter den oprydning i mit såkaldte velstandsområde, efter min såkaldte Space clearing? Jo ser du. Jeg fandt to gavekort til en lækker café, som jeg havde glemt alt om. Jeg fandt det, der bliver til en fin gave til min mor. Jeg fandt den ring, som jeg har ledt og ledt efter i lang tid. Dagen efter modtog jeg ud-af-det-blå en ret lukrativ gave fra en kunde, nogle fine glas fra en anden samarbejdspartner, en check fra mit forlag for noget bogsalg, som jeg ikke vidste skulle komme nu, og slutteligt ringede min forlægger og sagde, at min bog var ankommet fra trykkeriet. Jeg solgte vores cd’er, som har ligget og gloet i et hjørne i 200 år og tjente 500 kr. Nu skal vi ikke tale om overtro og nisser og den slags, men det var da pudsigt.

God oprydder!

fredag den 27. april 2012

Amager Strand

Jeg tog de her billeder af Kasper i går, da vi var nede på Amager Strand. Det var skidekoldt, men det lugtede lidt af sommer. Og det må være vinterens lumre levn, at vi glemmer at tage ud om aftenen, når vi har spist. Men for fanden, hvor var det lækkert at trække i sommerfrakken og køre på stranden.


Jeg blev t v u n g e t til at tage et billede af krydstogtskibet, selvom jeg fortalte Kasper, at jeg ikke kunne zoome, så du vælger selv, om du vil kigge på et billede af to skraldespande eller af den hvide plet i baggrunden.

God weekend til dig!

Funny Kids


Jeg ELSKER de her billeder. Tjek flere ud her.

torsdag den 26. april 2012

Vinder af Moar


Sofie W. Du vandt bogen. Tillykke. Send mig en mail på annamette.fuhrmann@gmail.com

An apple a day keeps the doctor away



Noget siger mig at:
a) Mænd i Ørestaden, akut holder op med at spise æbler.
b) Vi i Øresteden, inden for nær fremtid, vil opleve en sand epedimi af Man-Flu. 
c) Mænd i Ørestaden får akut behov for at blive tjekket for Prostata problemer.

...medmindre Mulan-læge har snydt med billedet og i virkeligheden er en gammel tyrkisk dame med stor næse og vorte. 

onsdag den 25. april 2012

Cykelskattejagt

Hvis der er noget jeg kan li, så er det Skattejagter. Thure har tit lavet dem til mig. Både hvis jeg skulle lede efter diamanter og tunmousse. Det er sandt. Da jeg var på barsel skulle jeg jo få dagen til at gå med noget og stor var glæden den dag, han havde lavet tunmousseskattejagt og gemt en af ledetrådene i Kaspers ble. Nøørj det grinede vi meget af. Mig og så mig. Mens Kasper sov nede i barnevognen og jeg forsigtigt prøvede at fiske en fnuldret ledetråd op af blerøven.

Barselshjerner = nemme at begejstre. Men den smagte godt.

En helt anderledes Skattejagt foregår lige nu i København, hvor du kan lede efter en cykel. En finsk Jopo cykel, hvis du kender den? Den er rigtig ego cykel, som ikke egner sig til at slæbe cykelvogne og unger på, men jeg er fan af den. Og den er enormt hyggeligt at cykle på.


Hvis du klikker dig ind på den Facebook side, der hedder Jopo DK, så finder du ledetråde, der guider dig i retning af cyklen. Derinde offenliggøres låsen til cyklen og med den i hånden kan du gå på jagt.

Fakta om Jopo
Jopo er en cykel, der kom på markedet i Finland i 1965 og var banebrydende for sit industrielle
design og sin afslappede stil.
Jopo’en findes i 9 klare farver, er helt simpel med kun et gear, fodbremse og minimal
vedligeholdelse. Med justerbart styr og sadel passer jopo’en til alle uden hensyntagen til alder,
fysik eller køn
.

....på den måde meget rart ikke? At den ikke braser sammen, hvis man fx. er 67 år. Og en mand.

De her er ikke med i Skattejagten, men jeg gad da godt at hente unger på en Jopo Rodeo:


tirsdag den 24. april 2012

Mor til syv - kan man det?


Når man som mor til to sidder og klynker over manglende tid og åh-hvor-er-det-hårdt, så er der altid en 3-barns mor, der smiler hånligt. Som om to børn skulle være hårdt.
Men så er det som om vi bare allesammen skal holde kæft, når en mor til SYV unger trækker trumfkortet. Helt ærligt mand, syv børn, er det overhovedet muligt? Det er det for Charlotte, som jeg har mødt flere gange i virkeligheden, og nej, hun ligner ikke 100% det billede her, men næsten. Hvis jeg var en mand ville jeg også få lyst til at lave syv børn med hende.



Hun er sgu ret lækker. Og helt vild sød. Og normal. Og sådan en man kan tale med i timevis. Hun prøver ikke at kloge sig og være bedrevidende, hun er ligeså træt af alt det som vi andre er med jævne mellemrum: børn, opvask, manden, regninger og voksenansvar.

Charlotte er også journalist og satte sig ned og skrev en bog om et liv hun lever med syv børn. Det er ikke en how-to, men en dagligdagsfortælling.

Du kan vinde bogen ved at skrive dit navn indtil torsdag aften kl. 20.

Læs mere om Charlotte her. 

søndag den 22. april 2012

Nogle var aktive i weekenden

Thure og co. hev en 2. plads hjem til DM i adventurerace

Vi andre fes den af i nattøj hele dagen og sad inde og så Cars og åd hindbærsnitter. Der ligger en kettlebell nede i bilen, og den kunne jeg da godt tage med op i lejligheden i morgen. Men orker man? Når nu jeg er gift med et mandfolk, som efter 22 timer kaster sig op på en klatrevæg i bare tæer og udover at klatre, også kan gøre sig selv usynlig (læs: billedet i øverste højre hjørne aka Ninja-man-on-the-roll).

Kan man så ikke bare glo på ham?




torsdag den 19. april 2012

Mig, en creme-junkie


Jeg skal være ærlig og sige, at jeg aldrig, som i: aldrig, læser skønhedssiderne i et magasin. Det siger mig intet. Hør lige her, hvor mange cremer er det loge man skal bruge for at få en mindre røv, slankere talje, bedre økonomi og ingen rynker. Det kan godt være vi, i familien, har tendens til runde røve og lovehandles, men vi har god hud. Så derfor har jeg indtil videre klaret mig glimrende med noget face-og-krops-creme fra Føtex.

Men. Der var en morgen, hvor jeg stod lidt længere tid foran spejlet og gloede ind i det fjæs jeg så - jeg må sige, at de rynker var en smule over stadiet 'sexede smilerynker.' Helt ærligt, jeg så grå ud i hovedet, og mit skab med plejende produkter stod også og glanede noget tomt.

Så. Nu kommer der så et andet men. For jeg fik fingrene i noget jeg aldrig-aldrig-aldrig har prøvet før, nemlig en øjencreme, en virkelig mættende dagcreme (jaja, helt ekspert agtig er man allerede) og en serum. En 3-trins-raket mod hud som en babyrøv, tænkte jeg, men inderst inde lo jeg hånligt. Det virker jo ikke en skid.

Men ved I hvad: DET GJORDE DET KRAFTEDEME!!

Her ti dage efter er mine rynker omkring øjnene blev mere udvisket/mættet/glattere. Det er fandme rigtigt. Troede jeg aldrig jeg skulle sige.

Jeg er selv virkelig målløs og det er lige før jeg overvejer et karriereskifte. Hvis det går skidt med bogen, så tror jeg jeg hopper i en af de hvide kitler og så kan du finde mig nede i Magasin. Med en helt stram hestehale, bare lige for at tage de sidste rynker.

SERUM OG ØJENCREME FOR THE WOOOOOOOORLD! Jeg skal eddermame rundt og lede efter mere, så jeg kan få mit næste fix, når bøtterne er tomme.

mandag den 16. april 2012

Stolhed og Milkshakes

Mand henter bog på forlaget. Ringer til kone, der ikke har været i bad, deraf den obligatoriske hue. Vi mødtes til milkshakes og solskin. Det var den bog. Bum.

Endelig, endelig, endelig kunne jeg røre ved den, bogen. Jeg har ellers haft det noget ambivalent, for jeg syntes ikke helt den fandtes, før den var trykt. Faktisk har jeg også gerne ville holde min kæft med at jeg skrev den, for jeg synes det tager noget at pusten fra en flot ballon, hvis man konstant knævrer på Facebook om den bog man nu skriver. Hold nu bare kæft ikke? Men fordi den har været så lang tid undervejs og fordi jeg synes det at skrive den bog, fra ende til anden ofte kan føles som at hive en fiskekrog op af halsen hver gang der skal et ord på papiret, så var jeg nødt til at pippe om det indimellem, for at holde gejsten.

Jeg blev interviewet i fredags, til et magasin, og journalisten spurgte mig, hvorfor jeg skriver i mit forord, at jeg har skrevet den fordi jeg ikke syntes jeg kunne være andet bekendt. Jo. Jeg har skrevet den, fordi jeg gerne vil have, at du ikke føler dig alene, og om ikke andet kan du læse den og tænke: GODT, det ikke er mig der har det SÅ elendigt. *Smiley-in-your-face* Som jeg skrev den gik det op for mig, at selvom vi stadig er snakkende væsner, så er der alligevel en del ting i vores kærlighedsliv, som vi ikke tør at sige højt og det her er så mit spæde forsøg på at sige det vi allesammen har tænkt eller tænker.

Nåmmen der er jo lige noget tid til d. 5. juni, men indtil da, så er den da her. På et billede.






søndag den 15. april 2012

Solfilter med stil


Vi har siden vi fik vores lille røde bil, har vi praktiseret at knalde en stofble i vinduet, hvis der sad et barn og fik solen i øjnene. Kasper har plaget og plaget om ikke nok vi ville købe en solskærmer med Lynet McQueen. Jeg var lige ved at give mig, indtil jeg opdagede, at man kan få dem med Hansi Hinterseer. Den Tyske smørcrooner über dem alle.

Det er også lige før jeg køber en kalender med ham. Bliver man ikke bare i brandgodt humør af at kigge på ham? Blegede tænder, fartstriber og manden der har pasteller som yndlingsfarve. Jeg tror det.

Men jeg tror også at Hansi bleger sit numsehul.

torsdag den 12. april 2012

Seng til salg

Jeg har faktisk en ting til salg, som jeg i al beskedenhed synes er rigtig fed. En seng. Af jern. Fra LLLP, som laver lexi møbler. Jeg havde en gang en forestilling om, at jeg ville få mit eget arbejdsværelse, hvor jeg kunne ligge og slænge mig i fred i den her seng, og læse bøger og blive klogere og mere inspireret. Det var dengang jeg var gravid med Kasper og resten er historie. For vi bor jo stadig i vores lille lejlighed, hvor der ikke er plads til den seng, og hvor der heller ikke er tid til at ligge og slænge sig på den måde man kan, når man ikke har små børn.


Så. Den er til salg. Og sælges uden madras men med lameller.
Mål: 140x200
Pris: 1500 kr.

tirsdag den 10. april 2012

Vi bringer en efterlysning


Der er meget jeg kunne skrive om påsken, og om den fantastiske weekend jeg havde med Thure, om vores fine Hoteltur, om min opdagelse over min officielle titel som gammel, mit tynde hår og en Ikea lampe, men allerførst SKAL det handle om den træ-elg, som jeg er syg for at finde.

Så den på Kafferiet og forelskede mig straks..også lidt pga. perleslipset...med andre ord: MUST.HAVE.ELG. En hurtig rundspørge på Faceren kunne efter 23 sekunder fortælle mig, at den findes og at den koster den nette sum af 2800 kr. WTF?

Så nu tilspørger jeg jer, kreakrager, DIY-typer, træentusiaster: kan man ikke lave den selv? Er det ikke bare at køre i Silvan og så fræse lidt i noget tynd mdf?

Please fortæl mig, at du kender en der kender en, der kan lave en billig udgave, så jeg ikke skal sælge mine børn. Eller please send mig en mail, hvis du finder den på Lauritz, hvor den også blev spottet.


onsdag den 4. april 2012

Vinder af Nordlys skål og glas

Dyreglad pige. Send dine oplysninger til annamette.fuhrmann@gmail.com


Vinder af Karaffel a la Holmegaard





En underlig fisk (Susan).

Og hvis man er til den vittige side, så er det da brandsjovt at det lige er Susan, som kalder sig en underlig fisk, der vinder karaffel...med fisk...FIK I DEN FIK I DEN FIK I DEN, HAHAHAHAHA!

Okay tillykke. Send mig dine oplysninger på annamette.fuhrmann@gmail.com

søndag den 1. april 2012

Give away Karaffel fra Holmegaard


Den kan blive din. Frisk fra papkasse, og udover det får du også to glas fra Future serien. De er pæne.

Læg dit navn. Lodtrækning på onsdag kl. 20.00. Igen. Det er ikke mig, der sender den til dig, så du skulle gerne have den inden særlig længe. Hvis det er dig der vinder.




Give away Nordlys fra Holmegaard


Dette sæt kan blive dit. Et helt nyt et. Læg dit navn. Jeg trækker lod onsdag kl. 20.00.

ps. det er Holmegaard, der sender det til dig, så der er en chance for at du får det før jul, når nu det ikke er mig der skal omkring posthuset.

Pssst!


Denne karaffel kan også blive din, og som du ser: perfekt til plastikfisk. Den er, surprice, også fra Holmegaard og ja, jeg er fan af den. Du finder den her.

Jeg har haft en anden længe, også fra Holmegaard, og jeg har klamret mig til den ved alle måltider med ungerne, fordi den var det eneste på bordet, der ikke var lavet af plastik eller med Lynet McQueen logo. Nærmest. Og så står de karafler så fint til alt det fars vi æder.

Hvis du har lyst til det, så kan du vinde karaflen plus to fine glas fra samme serie. Igen. Hold øje senere i dag. 



I love Holmegaard

..og det kan jeg sige uden at lyve. Derfor var jeg ikke sen til at sige 'ja for fanden', til en pakke med præcis de lækkerier, som jeg i forvejen er vild med.

 Den perfekte smølfeskål..og ja herhjemme ved man aldrig hvad der sidder i sukkerskålen.

Jeg behøver ikke at skrive noget pænt om den her kollektion Nordlys, men fordi jeg aldrig omtaler noget på bloggen, som jeg ikke selv kan li', gider at bruge, vil komme i min mund eller på anden måde se på, så har jeg kun labre ord tilbage: en kollektion lavet af genbrugsglas = finanskrise venligt. We like.

Og hvorfor jeg kan li' præcis de her glas? Jo ser du. Siden mit første besøg på The Royal Café har jeg bedt til en eller anden indretningsafgud om at trylle mit hjem om til en look alike af Royal Café. Jeg er syg med det sted. Der er så mange ting at kigge på og så er der jo det lækre ved dem, at de helt noncelant knalder en stabel af 20 Flora Danica tallerkner ovenpå hinanden, når der er søndagskagebord. Iøvrigt ved siden af tre kaffekander og en stabel juleplatter og fade, så man udover kagerne kan se porcelæn i ét sammensurium til et beløb, der helt sikkert er på den forkerte side af 100.000 menneskepenge.

Men tilbage til de her glas, som er fra serien Nordlys. De stod jo så fint på caféen i dag, da Thure og jeg var derinde og spise en form for bryllupskage.

 Flere? Ja tak.

Og jeg har kun een ting at sige: jeg skal ha' flere og det kan kun gå for langsomt. Du finder dem her.

Den gode nyhed: du kan også få et glas og en skål (minus smølf, minus sukker). Hold øje senere i dag.

Mere Holmegaard, kig på www.holmegaard.dk

Århus Rådhus 1. april 2006